•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak

Er I også vilde med pastasalat hjemme hos jer? Det er vi. Komplet vilde og endnu mere vilde, når det er grillsæson.

Pastasalat er mega-let at lave og hvis du bruger fuldkornspasta og rigeligt grønt, er det faktisk også rimeligt sundt. Pastasalat kan laves med en olie/eddikedressing eller med en hvis dressing til. Ønsker du en light-version, så bruger du bare fromage-frais eller cheasy fraiche ell. lign. Du bestemmer 😉

Dagens pastasalat-version er med karrydressing og jeg tror faktisk godt den kunne blive familiens pastasalat-favorit. Er du vimmer som der blev spist her!

Jeg havde kogt 1½ pose fuldkornspasta, i den forhåbning at der ville være mad nok til to dage. Næh nej. Dag 2 måtte vi spæde salaten op med ekstra grønt, for at få den til at række. Ok må vist hellere indrømme, at vi, i min familie,  er to voksne og to store – altid umættelige –  teenagere. 🙂

Det kunne være tegn på at vi var meget sultne, men det kunne også være tegn på, at pastasalaten smagte ekstra godt? Jeg tror det var en god kombination 🙂

DSC_1448

Pastasalat med karry er en vinderpastasalat – familien hér har talt. Det grønne indslag i salaten, kan du jo sagtens variere efter behag. Jeg brugte vores køleskabs “forhåndenværende” grøntsager; peberfrugt, rødløg og majs. Gulerodstern er også fine at bruge (og giver mæthed og fylde i maven)

Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak

Hvis du koger pastaen om morgenen, og stiller den til afkøling, er der mad på 10 minutter om aftenen. Du kan også fint bruge en pastarest til salaten, så går det jo endnu hurtigere.  Er du ikke til karry, så undlader du det jo blot eller erstatte med f.eks. friske eller tørrede krydderurter. Du bestemmer 🙂

Et andet tip: Tilsæt gerne lidt kylling og sprødristet bacon på toppen, så har du en lækker pastasalat med kylling, der fint kan gøre det ud for hovedret.

Her får du opskriften på den lækre pastasalat:

Pastasalat med karrydressing – nem opskrift

Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Grill og grilltilbehør
Keyword: karrydressing, pastasalat
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1-1½ pakke fuldkornspasta 750 gram. Du kan nøjes med mindre. Kan erstattes med kartofler
  • ½ liter creme fraiche ell. fromage fraiche, tykmælk, cheasy fraiche ell. lign. Fedtprocenten bestemmer du selv
  • 1-2 spsk karry Det er en stor mængde pasta, men måske du kan nøjes med 1 spsk
  • 2 tsk akaciehonning
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt/hvidløgspeber
  • 1 gul gul peberfrugt i små tern
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg i små tern
  • 1 dåse majs
  • 1 flanksteak evt. færdigmarineret. Andet kød kan sagtens bruges grillet kyllingebryst eller svinekød måske?

Sådan gør du

  • Kog pastaen og stil den til afkøling
  • Snit grøntsagerne
  • Bland dressingen og vend grøntsager og den afkølede pasta heri. Bland tingene i lidt efter lidt. Spæd evt. op med lidt ekstra creme fraiche/tykmælk, hvis du synes pastasalaten bliver for tør
  • Stil koldt, til pastasalaten skal serveres.

Grillet flanksteak

  • Steaken krydres godt, hvis ikke den er færdigmarineret.
  • Gril den 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelse.
  • Lad den hvile på et fad eller en slukket grill, imens du dækker bord. Skæres ud i tynde skiver.

Noter

Du kan sagtens variere/udskifte grøntsagerne med dem du lige har på lager
Tilsæt evt. lidt kyllingekød og lidt ristet bacon på toppen, så har du en lækker kylling/bacon-pastasalat
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En rigtig nem og lækker pastasalat med karrydressing –  et hit også med kartofler

En rigtig nem grillmenu, som kan tilberedes med hovedet under armen – næsten.

Det passer mig fint! Når vejret er strålende, gider jeg ikke opholde mig længe i køkkenet. Sådan har du det sikkert også, tænker jeg?

Portionen er stor, og er I ikke vildt sultne, kan I fint have nok til 2 dage. Pastasalaten er også perfekt at tage med i skole/på job i små frokostbøtter, hvis der skulle være en rest tilbage.

Skal du invitere til buffet eller fødselsdagsbord, eller komme med en ret til et koldt bord et sted, er pastasalaten også et rigtigt godt bud. Den vil have “bred appeal” og kan sagtens laves i forvejen. Genialt ret, hvor der bliver mad til mange.

Sådan laver du pastasalat med karrydressing og grøntsager – se billederne  her:

Vi har fået en ny pastasalatfavorit her på matriklen og tror da vist snart, at den skal serveres igen. Måske jeg skulle prøve at lave en variant med ananastern og plukket kyllingekød? Det kunne smage super lækkert tror jeg. Den idé må jeg lige skrive mig bag øret. 🙂

Vi grillede en hurtig flanksteak til pastasalaten. 3 minutter på hver side, på gasgrill –  1-2-vupti. Den hurtigste, nemmeste grillmenu i verden!Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak

Har du endnu ikke prøvet at grille flanksteak, så skulle du næsten prøve. Det bliver supermørt og lækkert kød. Faktisk er det vel bare i virkeligheden én kæmpestor steak sådan én? Ha, ha. Nogen her i huset drømmer vist om at spise en hel én selv. 😀Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak

Er du heldig, kan du nogle gange få en flanksteak rimeligt billigt. Efter en tur på grillen skal den blot hvile lidt og herefter skæres ud i tynde skiver. SÅ lækkert! Ofte kan du købe dem færdigmarinerede, men du kan også sagtens selv marinere én uden problemer. Pensl evt. med barbecuemarinade ell. lign.?Pastasalat med karry og grønt og grillet flanksteak

0 0 vote
Article Rating

  •  
  •  
  •  
  •  
  •