Rødgrød med fløde er en god, dansk sommerdessert klassiker.

Her får du en nem opskrift på jordbær rabarbergrød. En lækker version af den populære dessert.Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Jeg har brugt jordbær og rabarber til denne rødgrød, men du kan også bruge andre røde bær og/eller anden rød frugt.

Vi har rabarber i haven, og dem elsker jeg at bruge til grød. Når du tilsætter jordbær til rabarbergrøden, får den en ekstra flot rød farve.

Jeg tænkte, at når nu syltetøj og saft med rabarber og jordbær smager så godt, så vil en rødgrød med et mix af de to ingredienser da helt sikkert også være et hit?

Jeps, denne rødgrød med fløde smagte skønt! Den lidt syrlige rabarbersmag, klæder virkelig den søde, røde grød og sikke en flot farve grøden fik!

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Hvad er rødgrød med fløde?

Rødgrød er en god gammel dansk dessert, der laves af røde bær og frugt, der koges sammen med sukker og jævnes, til man får en lidt tyk grød. En meget nem og enkel dessertgrød, du kan lave på et kvartér!

Her har jeg bare brugt jordbær og rabarber, men du kan bruge alle slags røde bær. Både friske og frosne kan bruges og gerne en blanding.

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Navnet rødgrød har dessertgrøden p.g.a. den røde farve fra bærrene.

Som røde bær kan du bruge f.eks. ribs, kirsebær, hindbær eller lidt mørkere bær som solbær?

Bare brug hvad du har i haven eller fryseren eller brug de bær/den frugt, der er i sæson. Blommer eller mirabeller kan også bruges.

En populær sommer dessert, vi kan lave, når det er bærsæson og haven og vejboderne bugner! 🙂

Skøn dessertgrød, der smager ekstra dejligt serveret med fløde, mælk eller flødeskum på toppen.Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på dessertgrød.

Rødgrød med fløde – opskrift på jordbær rabarbergrød

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
Nem jordbær rabarbergrød
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
Kategori: dessert, grød
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 500 gram jordbær friske eller frosne. Kan erstattes med eller mixes med andre røde bær
  • 400 gram rabarber skåret i små stykker. Kan erstattes med anden rød frugt/bær
  • 125-150 gram sukker smag til
  • dl vand
  • 3 spsk kartoffelmel eller Maizena majsstivelse

Sådan gør du

  • Skyl jordbær og rabarber godt. Skær jordbærrene i halve og rabarberne i små stykker. Kom jordbær, rabarber, sukker og vand i en gryde. Start med 75 gram sukker og smag til undervejs. Sukkermængden, du skal bruge, kan variere.
    Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
  • Tilsæt vand, gerne kogende vand, og bring gryden i kog. Lad bær/frugt simre i ca. 5-10 minutter eller til frugten er mør. Kogetiden afhænger af størrelsen på frugt/bærstykkerne og om du ønsker hele frugtstykker i din rødgrød.
    Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
  • Rør kartoffelmel eller Maizena ud i lidt koldt vand og rør jævningen i grøden, til rødgrøden har en passende konsistens.
    Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
  • Hæld grøden i en skål og drys gerne lidt sukker på toppen, så dannes der ikke skind på jordbærgrøden. Afkøl og opbevares gerne på køl til servering.
    Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød
  • Rødgrød kan nydes både lun og afkølet. Serveres med fløde, mælk eller flødeskum.
    Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Noter

Alle slags røde bær kan bruges til rødgrød. Kan også laves med jordbær alene.
Fryseegnet.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Jordbær-rabarbergrød, en dejlig rød frugtgrød med skøn smag af sommer

En dejlig rød, grød, der kan varieres i det uendelige.

Skøn dansk sommerklassiker og en af de gode gamle desserter i mormormad kategorien. Rødgrød med fløde er jo næsten blevet et stykke dansk kulturarv.

En meget nem dessert også, som sagtens kan serveres både til hverdag og fest.

“Rø’grø’ med flø'” er jo nok også kendt som navnet på en af de retter, som turister har meget svært ved at udtale. En test på om man mestrer det danske sprog. 🙂

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Tips til opskriften på rødgrød med fløde:
  • Du kan bruge andre bær i grøden, f.eks. solbær, hindbær eller ribs.
  • Sukkermængden, du skal bruge, afhænger af hvor søde eller syrlige dine bær er. Smag til undervejs.
  • Rødgrøden kan også laves til marmelade eller bruges som kompot.
  • Frugtgrøden kan også serveres som topping på yoghurt/skyr, til pandekager, is eller som fyld i crumble eller kage.
  • Kog gerne en stor portion og frys ned, når det er bærsæson. Det er så lækkert at have rødgrød i fryseren.

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød

Rigtig god fornøjelse med denne rødgrød med fløde. Smagen af sol og sommer!

Jeg håber du synes om min version eller måske du har lyst til at finde på din egen version?

Rø’grø’ med flø’ – det kan vi li’. 🙂

Få flere opskrifter på frugtgrød her:

1.

Jordbærgrød - opskrift på hjemmelavet rødgrød
Nem og lækker frugtgrød med jordbær
Se opskriften her
Jordbærgrød - opskrift på hjemmelavet rødgrød

2.

Rabarbergrød - nem opskrift med Maizena
Nem grød med rabarber, vanilje og Maizena
Se opskriften her
Rabarbergrød - nem opskrift med Maizena

3.

Æblegrød i mikroovn - nem opskrift på æblemos
Nem og hurtig æblegrød / æblemos tilberedt i mikrobølgeovn
Se opskriften her
Æblegrød i mikroovn - nem opskrift på æblemos

4.

Mirabellegrød med fløde - opskrift på rød grød med mirabeller
Nem frugtgrød med mirabeller
Se opskriften her
Mirabellegrød med fløde - opskrift på rød grød med mirabeller

5.

Blommegrød - nem frugtgrød med blommer
Nem frugtgrød med blommer
Se opskriften her
Blommegrød - nem frugtgrød med blommer

6.

Æblegrød og æblekage af æbler med skræl
Æblekage og æblemarmelade af æbler med skræl - nem og lækker
Se opskriften her
Æblegrød med skræl - nem æblemos

Rødgrød med fløde - opskrift på jordbær rabarbergrød


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.