Stuvet blomkål. Uhm her får du en god nem opskrift på gammeldags stuvet blomkål.
Det smager bare så lækkert til hamburgerryg, frikadeller, medister, kylling, ja næsten alt. 🙂
Flødestuvet blomkål smager simpelthen så godt, at jeg tror, jeg har fået en ny stuvning livret!
Stuvet spidskål og stuvet hvidkål har ellers hidtil indtaget min førsteplads. Da jeg smagte stuvet blomkål, blev det dog klart, at der nu vil være kamp om førstepladsen fremover.
Mild og cremet smag – haps! Jeg kunne spise en hel grydefuld selv, men sød som jeg er, så delte jeg med min mand. 🙂
Det eneste vi lige havde at servere til, var stegte pølser, men det smagte nu altså også super godt. 
Det vil være et kæmpe hit at servere stuvningen til glaseret hamburgerryg eller skinke – det glæder jeg mig til at smage.
Få tips til hvad du kan servere til stuvet blomkål nederst i dette indlæg.
Denne stuvning kunne sagtens blive en fast bestanddel på til julefrokosten eller bare som lun ret til frokost?
Hvorfor lave stuvet blomkål?
Du får både tilbehør og sauce lavet i ét. Den hvide opbagte sovs får smag af blomkål, for du skal nemlig tilsætte kogevandet, fra blomkålen. Alle vitaminer bevares, når du bruger kogevandet. Smart at genbruge alt! 🙂
Blomkål er mildt i smagen og jeg er sikker på at både børn og voksne vil elske retten hjemme hos dig.

Vi har ihvertfald fået en ny livret herhjemme.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her.