•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Rysteribs. I dag får du opskriften på den nemmeste måde at tilberede ribs på.

Ribs – de sommer syrlige bær, med den fine farve. Rig på smag og på c-vitamin. Ribs er en ægte sommerbebuder. Har du ribs i haven, er du en heldig kartoffel. Endnu heldigere er du, hvis du kan få lov til at beholde ribsene i fred for solsortene. 🙂Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Hvad er rysteribs?

Det er såmænd bare råsyltede ribs, hvor man ryster ribs sammen med sukker. Den nemmeste måde at tilberede ribs på.

Det eneste du skal gøre, at er skylle og nippe ribsene. Det kan nu også være en opgave i sig selv, men heldigvis fik jeg min mand til det. Hæ, hæ.

Måske du også kan finde én at lokke med i køkkenet til den tjans? 🙂

Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Hvad kan man bruge rysteribs til?

Det er første gang jeg laver rysteribs, men bestemt ikke sidste gang. Det er super nemt og du kan bruge ribsene til så mange lækre ting.

Rysteribsene kan du bruge både i det søde og det salte køkken. Prøv dem som tilbehør til f.eks. frikadeller eller forloren hare, eller dér hvor du ellers ville servere f.eks. tyttebær?Rysteribs - nem opskrift til kager og desserterJeg lavede en portion i går aftes og vi har allerede brugt rysteribsene til en lækker crumble kage i kop.

Her til morgen nød vi også ribsene til en portion ymer med hjemmelavet granola. Uhm – et hit!Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Opskrifterne på ribslækkerierne skal du nok få. Måske jeg skulle hyre en skriverkarl, til alle de opskrifter jeg ikke selv kan nå at skrive? 😀

Jeg glæder mig også til vi skal nyde rysteribsene til en portion pandekager med is. Eller bare til en portion vaniljeis? Tror du ikke også det vil være et hit? Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Hvor længe kan rysteribs holde sig?

Du skal regne med 3-4 dages holdbarhed, måske lidt længere tid. Rysteribs skal opbevares på køl. Jeg lavede en lille portion af kun ½ kg.

Jeg brugte friske ribs, men jeg tænker at du også kan bruge frosne ribs? Bare spring ud i det. Rysteribs - nem opskrift til kager og desserterMåske du har ribs i haven? Jeg var så heldig at kunne købe en fin bakke hos vores yndlings gårdbutik i Høbjerg (ved Grenå).

Peter og Pia har bare så mange gode og friske råvarer. Jeg bliver altid inspireret i deres gårdbutik og køber løs af deres lækkerier, så tit jeg kan komme til det.

Denne gang blev det ribs, jeg fik anledning til at eksperimentere med. Herligt. Rysteribs blev mit første ribs-eventyr og i dag får du opskriften. Den kommer lige her:

Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Rysteribs – råsyltede ribs. Nem opskrift til kager, morgen skyr og desserter

Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter
Nemme råsyltede ribs med sukker
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 2 minutter
Samlet tid: 17 minutter
Ret: Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • ½ kilo ribs kan også bruges til andre bær, f.eks. solbær ell. lign.
  • 175-200 gram sukker smag evt. til med de sidste 25 gram

Sådan gør du

  • Skyl ribsene og nip stilkene af. Det gøres nemmest med en gaffel. Pas på ikke at mase bærrene. Lad ribsene dryppe godt af og dyp dem tørre
    Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter
  • Læg et lag ribs i bunden af en skål/beholder og drys lidt sukker på. Læg ribs og herefter sukker på, til både ribs og sukker er brugt. Ryst beholderen (heraf udtrykket rysteribs)
    Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter
  • Stil beholderen i køleskabet og rør rundt nogle gange. Rysteribsene er nu klar til brug efter ½-1 time
    Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Noter

Rysteribsene kan holde sig 3-4 dage i køleskabet evt. lidt længere tid.
Rysteribs kan også fryses med eller uden sukker på.
Du kan bruge opskriften til andre bær: solbær f.eks. 
Rysteribs serveres på morgenmads skyr/ymer/tykmælk ell. lign., til stege/frikadeller, i en crumble, i pandekager, på is
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Råsyltede ribs kan du bruge til kager, desserter, stege, frikadeller. En portion kan laves på få minutter

Rysteribs er de nemmeste ribs i verden.

Du skal kun bruge 2 ingredienser og det smarte er, at de slet ikke skal koges eller syltes på sædvanlig vis.Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter

Måske du synes sukkermængden virker lidt voldsom?

Du kan godt prøve at nedjustere sukkermængden, men ribs er jo ret sure (sagde ræven ;-))

Som hovedregel skal man ca. bruge den halve mængde sukker i forhold til bær. Dvs. 1 kg ribs, ½ kg sukker.

Jeg nøjedes med lidt mindre og det gik rigtigt fint.

Jeg glæder mig til at eksperimentere med den sidste portion rysteribs. Uhm måske det bliver en dejlig kage – ribstærte måske?

Del gerne en kommentar herunder, hvis du har gode ideer til hvad jeg/vi kan bruge lækre rysteribs til.

God fornøjelse med dine rysteribs.Rysteribs - nem opskrift til kager og desserter


  •  
  •  
  •  
  •  
  •