Æblescones. Uhm i dag får du opskriften på nemme, lækre scones med æbler og havregryn.

De sidste æbler fra æbletræerne raslede ned i weekenden
Nu er det ved at være slut med æblekager, æblemuffins, æblemarmelade. …men hvad har jeg så fundet på at lave i dag, af søndagens æbler?
Det blev til lynhurtige æblescones med havregryn og revet æble.
Scones kan du lave på 10 minutter. Ja det passer! En pladefuld scones blev klar i dag på 20 minutter, alt inklusiv.
Vi spiste dem lune med iskoldt smør til frokost.
De var lækre både med ost, spegepølse og honning. Revet æble i dejen gør scones’ene søde, men ikke for søde.
Scones’ene kan selvfølgelig sagtens også laves uden æble. 
Æblerne giver smag, saft og fugtighed. Tykmælk i dejen gav også fugt. Smart! Få tips til flere opskrifter på brød med æbler nederst i dette indlæg.
Æblescones er nemme at lave, for de skal hverken æltes eller hæve. Der er nemlig brugt bagepulver som hævemiddel, så de er bagt helt uden gær.
Lynhurtige boller. Bagværk af den særligt hurtige slags. Der er ikke langt fra tanke til handling, før du har et fad frisklavede scones.
Scones er meget nemme at lave.
Opskriften kan du se her:
Æblescones – scones med æbler og havregryn – opskrift på boller uden gær

Ingredienser
- 2 æg
- 2 dl tykmælk/yoghurt naturel ell. lign. mælk kan også bruges
- 2-3 groftrevne æbler mine æbler var ret små
- 75 gram havregryn ca. 2 dl
- 360-400 gram hvedemel ca. 6 dl
- 1 spsk bagepulver
- 50 gram smeltet smør. kan erstattes med ½ dl olie
- 1 knivspids salt
- 2 spsk. akacie honning eller alm. honning
- evt. grofthakket chokolade
- evt. kanelsukker på toppen
Sådan gør du
- Rør æg, tykmælk, honning og smør sammen. Tilsæt mel, bagepulver, havregryn og salt og rør det i æggeblandingen. Riv æbler og tilsæt. Lad gerne skrællen blive på, hvis den er fin. Tilsæt evt. mere mel til konsistensen er som tyk havregrød

- Sæt dejklatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine scones 15-20 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). De er færdige, når de er gyldne og sprøde

- Servér med iskoldt smør og f.eks. syltetøj, ost eller pålægschokolade

Noter
Scones er allerbedst på bagedagen, men kan fryses
Drys evt. kanelsukker på toppen. Prøv også disse kanelsconesNemme lækre scones med æble og havregryn – nemme boller uden gær
På ingen tid er der et fad lune scones til din sultne familie eller til den lille lækkersult til eftermiddagskaffen/teen.
Disse scones kan sagtens nydes bare med iskoldt smør på. Herrerne i huset hér foretrak slagterens gode hvidløgsspegepølse. Det skulle jeg da også prøve, og det smagte jo fantastisk lækkert.
Æblescones kan nydes som de er, med smør på, med ost, syltetøj eller pålægschokolade?
Et fad scones åbner mange muligheder kan du nok fornemme. 🙂
En rigtig god let syrlig æblesmag. Prøv også at putte revet æble i almindelig bolledej som i disse æbleboller / æblebrud.
Du kan lave mange sconesvarianter f.eks. disse lækre chokoladescones eller denne variant med ost og squash.
Kun fantasien sætter grænser. Æblevarianten er klart sundere end chokoladevarianten og du kan få brugt æbler fra dit bjerg i haven. Smart!
God fornøjelse med dine æblescones. Har du flere æbler tilbage i haven monstro? 🙂
Vil du gerne bage æbleboller med gær?
Så prøv også disse æbleboller / æblebrud eller disse æbleboller med kanel. Du kan også lave koldhævede æbleboller
Hvis du har mange æbler i haven, så kan du se mange flere opskrifter med æbler ved at klikke her.
Få flere opskrifter med æbler her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.







Jeg har netop prøvet disse scones. De blev gode, og er nemme at røre sammen.
Dejligt med endnu en ide til alle havens æbler. De fleste bliver lavet til grød, da de desværre ikke kan opbevares i længere tid.
Mine blev desværre helt flade, selvom jeg har fulgt opskriften. De smager dog stadig godt, men er for flade til at skære over og smøre.
SÅ lækre, og skønt at kunne bruge havens æbler lidt anderledes end vanligt? skal bages igen i morgen til gæsternes eftermiddagskaffe ?
Hips Haps og Tak. Den prøver jeg i dag 🙂
Mette