Sund stuvet hvidkål med tilbehør. Her får du opskriften på en sundere og mere fedtfattig måde at lave stuvet hvidkål på. Denne stuvning er nemlig lavet uden smør og fløde.

Sund stuvet hvidkål med tilbehør - opskrift

Så er der mormormad på menuen – ægte mormormad! Nem og hurtig aftensmad med kål og lækkert tilbehør.

Der serveres stuvet hvidkål med tilbehør, nemlig en saftig marineret svinefilet. En nem lækker menu, der kan laves uden mange kalorier.

Hvidkål er sundt og billigt at købe, året rundt. Det kan laves i mange afskygninger.

I dag venter der dig en opskrifter på en sundere hvidkålsstuvning, hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne.

Opskriften er super nem og du skal kun bruge én gryde. Det vand som hvidkålen koger i, genbruges til stuvningen, så vitaminerne bevares også. Hvidkål

Der hører sig jo egentlig frikadeller til stuvet hvidkål, men sådan gik det ikke i dag.

Vi fik marineret svinefilet til og det smagte skønt! Der er næsten intet fedtstof i en svinefilet og ofte kan de også købes billigt. Win win hvis du gerne vil leve sundt OG spare penge.

Du bestemmer, servér gerne en frikadelle til i stedet, hvis du synes.

Foretrækker du en klassisk gammeldags stuvet hvidkål med fløde og smør, så kan du få en opskrift her.

Her får du den lidt sundere opskrift med mælk. Du bestemmer selv om du vil bruge sødmælk eller skummetmælk Jo større fedtprocent, jo mere cremet stuvning.

Tilsæt også gerne lidt smør, det er god smagsgiver, men den smager også fint uden.

Få flere opskrifter på stuvninger nederst i dette indlæg. Stuvninger er gammeldags klassisk dansk mormormad. Det kan vi lide. 🙂Sund stuvet hvidkål med tilbehør - opskrift

Sund stuvet hvidkål med tilbehør – opskrift

Sund stuvet hvidkål med tilbehør - opskrift
Fedtfattig stuvet hvidkål
Print opskrift Del på Pinterest