Vaniljecreme. I dag får du opskriften på en bagefast kagecreme.
Oplever du også nogle gange, at cremen løber ud på bagepladen, når du bager fastelavnsboller eller andet bagværk med creme i?
I denne opskrift her får du anvisninger på en bagefast vaniljecreme, der er supergod til kager, hvor der er cremefyld i midten.
Denne kagecreme er fast og løber ikke ud og så har den den fineste vaniljesmag. Nemmere og bedre bliver det vist ikke. 🙂
Det er faktisk nemt at lave sin egen vaniljecreme. Det kan gøres på få minutter.
Til gengæld skal du påregne afkølings-tid før cremen kan bruges, så start altid gerne med at lave kagecremen,, når du skal bage.
Mælk skal koge op, æggeblanding med stivelse piskes i, og creme skal afkøle. Voila 🙂

Du får opskriften på den bagefaste vaniljecreme lige her:
Vaniljecreme – opskrift på bagefast kagecreme til fastelavnsboller og kringle

Ingredienser
- 2½ dl mælk
- ½ dl mælk (til maizenajævningen)
- 1 æg
- 1 spsk vaniljesukker eller marven af 1 vaniljestang
- 3 spsk Maizenamel/majsstivelse/kartoffelmel strøgne - ikke med top
- 30 gram sukker
Sådan gør du
- Lun 2½ dl mælk

- Pisk ægget sammen med den sidste ½ dl mælk og rør Maizena-pulver, vaniljesukker og sukker i. Pisk til der ikke er klumper i længere.

- Når mælken koger, så pisk æggemassen i, i en tynd stråle, under grundig omrøring.

- Cremen vil tykne, når den bliver godt varm. Pisk godt hele tiden, så den ikke brænder på. Smag til evt. med ekstra vaniljesukker

- Når cremen er tyknet, tages den af varmen. Lad den afkøle helt før du putter den i kage. Du kan drysse lidt sukker på, så trækker den ikke skind

Noter
Lækker hjemmelavet bagefast kagecreme med vanilje
Jeg har rigtigt gode barndomsminder med kagecreme.
Min venindes mor var fænomenal til at lave en “tynd” kagereme, som vi fik serveret som dessert i en kop.
Det var skønt at kunne sidde og slubre den tynde kageccreme i os, imens vi veninder kunne ordne verdenssituationen. Skønne minder 🙂
Cremen du skal høre om i dag vil ikke kunne “slubres”.
Kagecremen er til gengæld rimeligt bagefast. Det vil være en fordel, når du skal lave f.eks. fastelavnsboller eller andre kager, hvor der er creme i midten. 
Mon ikke mange af os har prøvet at bage lækre fastelavnsboller eller kringle, hvor den gode vaniljecreme bare flyder ud på bagepladen?
Det er bare SÅ ærgerligt!
Dette kan du undgå med denne vanilecreme. Cremen bliver tyk og bagefast. Helt perfekt til denne type bagværk faktisk.
Jeg brugte cremen til disse hurtige fastelavnsboller, hvor cremen blev bagt på toppen af “bollerne”. En genial ide, for dejen var bagt med bagepulver og skulle slet ikke hæve.
Det betød, at der var et fad fastelavnsboller klar på næsten kun ½ time. SÅ lækkert, hvis man altså pludseligt skulle blive akut lækkersulten.
SÅ godt at cremen ikke flød ud. Fastelavnsbollerne bagt med bagepulver blev en succes hos både os og de prøvesmagende sommerhusnaboer 🙂
Ønsker du en tyndere creme til desserter som f.eks. trifli så kig med her.

Cremen til en trifli skal være tyndere og mere cremet. Prøv også denne tyndere vaniljesauce, den er også rigtig god.

Håber du har fået mod på at kaste dig ud i vanlijecremen?
Tro mig. Den smager bare SÅ meget bedre end den færdigkøbte, så spring du bare på 🙂
Savner du inspiration til opskrifter på lækre fastelavnsboller, så kig med her

Få opskrifter på kager med vaniljecreme her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.










Hejsa!? Jeg vil prøve at eksperimentere lidt med en tærte bagt med denne kagecreme, tror du at det kunne blive vellykket, eller er det en helt tosset ide?? Venlige sommerhilsner – Olivia
kan man bruge havremælk i stedet for normal mælk?
Hej.
Hvor længe kan cremen opbevares på køl?
Kan cremen afkøles i køleskabet?