Vaniljeprikket æblekage med havre, æblesaft og knas

DSC_9902

Jubii jubii jæ! Jeg har brugt de sidste æbler i haven! Slut med at skrælle, slut med at samle. Fedt!”…

Nej jeg starter lige forfra:

“Jubii jubii jæ! Skønt! Der var æbler nok i haven til endnu en æblekage med årets sidste, æbler haven. Øv er det allerede slut nu?”…

Jeg er lidt splittet med de æbler! Jeg elsker jo at spise æblekagerne, men altså! Når man går ind for stop madspild og, som jeg, har 20-30  kilo æbler i haven, så bliver æbleskrælle-armen træt på et tidspunkt.

Jeg undlod at skrælle æblerne, hvis jeg kunne slippe, og langt de fleste æbler lod jeg passere som de var. Jeg har endda præsteret at lave æblemarmelade af æbler med skræl – en stor succes! Den allerbedste æblesmag sidder jo i skrællen, så lad den endelig sidde. DSC_8401Der var 7-8 æbler tilbage fra årets høst og min nyindkøbte vanillapasta satte kagetanker i gang. Hvad med en æblekage fyldt med vaniljeprikker? DSC_9901

Vanillepastaen købte jeg i den lækre Vaniljestand på Sweets i weekenden. Du kan læse om mit messebesøg her. 

En lille flaske vaniljepasta svarer til 12 vaniljestænger, og jeg har allerede brugt 2 på et døgn! Kald mig bare vaniljestorforbruger 😉 Den lækre vanilje er fra Tonga og skulle stikke Bourbon-vaniljen, altså hvad ved jeg? Jeg ved bare, at den smager fantastisk godt i kager! 🙂

Kan du ikke lige opdrive Heilala vanilje, kan du bare bruge en vaniljestang eller 1 spsk vaniljesukker.

DSC_9870Kagen du skal høre om i dag, er en lækker æblekage med havre.

Inspirationen fandt jeg hos Claus Meyer i “Meyers kager”. Fantastisk lækker kagebagebog!. Jeg skiftede lidt ud i ingredienslisten; tilsatte æblejuice i stedet for fløde og lidt mindre sukker. Jeg tilsatte også en rest æblekagerasp, fordi jeg lige havde sådan én på lager. Det var knasende lækkert at bruge æblekagerasp i bagt æblekage, bare lige så du ved det. Det tip er hermed givet videre ;-).

DSC_9906

Sådan laver du æblekage med havre, æblesaft og knas:

125 gram blødt smør

150 gram sukker

4 æg

100 gram havregryn

1 tsk. vaniljepasta (eller 1 vaniljestang/1 spsk. vanillesukker).

180 gram mel

3 tsk. bagepulver

125 gram æblekagerasp (eller sådan cirka, eller det der er tilbage i posen?. Den kan også udelades, men giver en rigtig god smag, så prøv!)

1 dl. æblejuice eller fløde eller tykmælk.

7-8 æbler i tern.

Drys: Perlesukker

Tilbehør: Flødeskum eller creme fraiche

Sådan laver du æblekage med havre og knas:

Pisk smør og sukker hvidt med vanilje. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt imellem hvert.

DSC_9871 Pisk æggemassen hvid og skummende. DSC_9872 Tilsæt havregryn, mel og bagepulverDSC_9873 Jeg tilsatte juice i stedet for fløde, for jeg havde lige en rest på lager. Jeg tænkte at æblejuice ville gøre sig godt i en æblekage? Det gjorde den, men brug gerne fløde eller tykmælk eller hvad du nu lige har på lager?DSC_9874 Jeg havde vel ca. 100-125 gram æblekagerasp som jeg tilsatte som eksperiment. Det gik godt. Knasende godt!DSC_9877 Snit æblerne i tern og skræl dem hvis du synes skrællen ikke er for pæn. Bland æbleternene i dejen.

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Smør nu et ildfast fad/kagefad og drys med rasp, så undgår du at kagen hænger i. Raspen giver også en sprød og knasende lækker kant. Et godt og lækkert raspe-tip. Husk det næste gang du bager 🙂
DSC_9879Bred dejen godt ud i fadet med en dejskraber. Drys med perlesukker DSC_9884Heldigt! Mange af mine æbler var fine i skrællen, så jeg slap for at skrælle dem alle. De røde æblestykker er også de smukkeste, så skræl kun de “hårdest medtagne”.
DSC_9887 Bag kagen 40 minutter nederst i ovnen. Kagen dufter himmelsk og de fine røde æblestykker giver en god farve i kagen. Toppen er sprød og æblekageraspen giver smag og sprødhed. DSC_9895Nyd kagen med en klat flødeskum til. Lækker lækker æblekage. Hvis du kigger godt efter, kan du se de små vaniljeprikker?

Ej det er nu alligevel lidt ærgerligt, at man skal vente et helt år på at det bliver æblesæson igen? Pyh godt grønthandleren og supermarkeder får leverancer året rundt 😉

Velbekomme. Så er der æblekagedessert.

Har du fået bugt med årets æblehøst? Hvis ikke, er der måske en lille æblekage på vej? 🙂DSC_9904

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer