Fedtfattig karrykål med ris og hakket svinekød

  • Karrykål med hakket svinekød og ris

Billedresultat for bagenørden hvidkålMan skulle tro det var lyv, men det passer altså. Efter i årevis at  have plaget mine børn om at spise flere grøntsager, så har de efter teenageårene fuldstændig skiftet kurs. Nu spørger de “Skal vi ikke snart have broccoli?” “Hvornår laver du blomkålsgratin igen?” og “Åh mor, karrykål, hvornår laver du det?”

Jep – der er håb, hvis du altså har mindre børn der er lidt grøntsagsvrantne lige nu. Pludselig kan det forandres og en dag bliver de måske – ud af det blå –  ellevilde. Grøntsagsvilde!

Plagerierne om karrykål var intense, så moderen gav efter. Skønt med børn – store som små – der gerne vil have indflydelse på dagens menu. Karrykål blev derfor en af retterne denne weekend.Karrykål med hakket svinekød og risKarrykål er perfekt om efteråret. Det giver varme i kroppen at spise en så stærk, krydret ret og når det er efterår, topper hvidkålssæsonen også. Nogen gange kan du finde et hvidkålshoved til en femmer, men så er du også heldig. Hold godt øje med de fine, store – billige – hvidkålshoveder.

Karrykål er rigtigt nemt at lave og er en perfekt hverdagsret. Retten er billig og koster derudover kun 1 grydes opvask. Er dine børn vilde med boller i karry, så prøv at lave denne ret til dem. Jeg har på fornemmelsen at de vil elske den. 🙂

Jeg har brugt et helt kilo hakket svinekød til denne portion og det passer til et helt hvidkål. Halvér gerne portionen, hvis du har mindre børn. Mine børn er store og har jo en glubende appetit. Nedjustér gerne 😉 Er der rester, kan de fint varmes dagen efter. Retten smager også fint kold i frokostbøtter

Jeg har brugt hakket svinekød til retten, men hakket kalv/flæsk eller kyllingekød kan også sagtens bruges. Karrykål med hakket svinekød og risHer får du opskriften:

Fedtfattig karrykål med ris og hakket svinekød
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Fedtfattig karrykål med ris og hakket svinekød
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 6-8 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 kilo hakket svinekød (hakket kalv/flæsk eller kyllingekød kan også bruges)
  • 4 grofthakkede løg
  • 2 spsk karry
  • Salt/peber
  • 1 hvidkål
  • 3 bouillonterninger (okse-, høns- eller grøntsags-)
  • 6 dl fuldkornsris
  • 7,5 dl kogende vand
Sådan gør du:
  1. Svits kødet til det skifter farve. Du behøver ikke ekstra fedtstof.
  2. Tilsæt grofthakkede løg
  3. Tilsæt karry og bouillonterninger og svits sammen med løg og kød
  4. Snit hvidkålen og tilsæt. Læg låg på gryden og lad kålen simre 3-5 minutter, til den er faldet lidt sammen.
  5. Tilsæt ris og kogende vand.
  6. Lad karrykålen simre under låg i ca. 20 minutter, til risen er færdigkogt og væden opsuget.
  7. Smag karrykålen til med peber, salt og måske ekstra karry.
  8. Servér - gerne med en skive fuldkornsbrød til
  9. Tip: Karrykålen kan også laves uden fars og serveres med frikadeller til i stedet.

Karrykål er den nemmeste menu i verden og når så familien ovenikøbet både plager og jubler, så bliver man jo båret igennem. 🙂

Tippet er hermed givet videre til dig. Håber også retten bliver en succes hjemme i din familie. 🙂

Karrykål har fulgt mig siden jeg var barn. Jeg husker at min mor lavede små frikadeller af farsen og puttede ned i karrykålen. Jeg elskede det! Jeg er åbenbart mere den dovne type der steger farsen med kålen. Du bestemmer. Din karrykål vil smage lækkert, både med og uden frikadeller. 
Karrykål med hakket svinekød og risEn lille hurtig søndagsopskrift til dig. Måske et tip til mandagsmenuen?

Jeg håber du har haft den skønneste weekend? Jeg har stornydt weekenden i sommerhuset. Ladet op og det var virkelig tiltrængt. Solen har braget og storskinnet og vi har nydt det alle mand.

<3 Sikke en smuk efterårsweekend – en gave <3

2016-10-30-11-34-31

Mere inspiration

Læg en kommentar