Brombærtærte. Uhm – i dag får du opskriften på en rigtng nem, lækker og fedtfattig brombær tærte.
Jeg ELSKER brombærtærte!
…og hvor kan man altså bare trylle en lækker tærte, hvis man kan finde en pose brombær i fryseren – eller er så heldig, at man kan plukke dem i skoven.
Kombinationen af sød tærte og sommersøde bær er uovertruffen.
Brombær har en sød og fyldig bærsmag – skønne bær og suveræne i en frugttærte.
Det eneste ærgerlige er, at man nemt får så frygteligt revet skind, når man skal plukke de sommersøde bær.
Man må gå så grueligt meget igennem – men tro mig; brombærtærten er det hele værd.
Kan du ikke opdrive brombær, så kan alle andre slags bær bruges til tærten.
Frugt kan også bruges: pærer, rabarber, æbler, nektariner, solbær, blommer.. totalt taknemmelig bær- frugttærte. Du bestemmer. 🙂
Jeg var så heldig, at søde sommerhus-nabo-Lilian i sommers forærede mig en stor skål nyplukkede brombær.
Perfekt. I dag kom min storesøster nemlig forbi sommerhuset.
Hun bor i Ebeltoft og kører tit til den gode fiskemand i Bønnerup efter fisk. Så passer det jo lige med at hun kan aflægge os et besøg?
Storesøster kom med fisk til frokost. Så dejligt. Jeg nød, at der var en anledning til at bage kage til kaffen. 
Kagen blev en dejlig brombærtærte, med de dejlige nyplukkede brombær. Det bleev den dejligste kage
Jeg iler med at bringe dig opskriften. Du får opskriften lige her. Få inspiration til flere opskrifter med brombær nederst i dette indlæg.
