Bagekartofler i mikroovn. Jep man kan nemlig nemt og hurtigt lave bagte kartofler i mikroovnen.
I dag får du opskriften på nemt kartoffeltilbehør på 10 minutter.
Når det skal gå ekstra tjept i vores køkken, så laver vi gerne en bagt kartoffel i mikroovn.
De er færdige på få minutter og de bliver faktisk – om muligt – endnu bedre end de bagte kartofler der laves i ovnen.
Fugtigheden bevares bedre og kartoflerne bliver møre og lækre.
Kan man lave en bagekartoffel i mikroovn? Hvorfor er det smart?:
- Det går hurtigt
- Du kan droppe stanniol
- Det er mere energivenligt
- De bagte kartofler bliver saftigere
Dem skal du altså glæde dig til at prøve. Du kan tro, de smager godt og så er det jo legende let.
Du kan lave bagte kartofler på flere måder. Få flere tips i opskriften nedenfor.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Sådan laver du bagekartofler i mikroovn – få opskriften på de nemmeste bagte kartofler
Ingredienser
- 2-3 kartofler pr. mand - afhængig af størrelse. Bruger du store bagekartofler skal du påregne 1 pr. mand
Sådan gør du
- Vask/skrub kartoflerne - skrællen skal blive på. Skær et rids/kryds øverst på kartoflerne, så dampen kan slippe ud. Læg kartoflerne på pladen i mikroovnen. Tilbered dem først 6-8 minutter ved høj effekt. Stik i dem undervejs.
- Forlæng med 3 minutter af gangen, til de er møre. Tilberedningstiden afhænger af kartoflernes størrelse og hvor mange du laver af gangen. Laver du færre/små kartofler, så beregn kortere tilberedningstid.
- Servér kartoflerne straks med smør og salt, evt. kryddersmør
Noter
Bagt kartoffel i mikrobølgeovnen – sådan laver du den på 10 minutter
Måske du har en mikroovn, men kun bruger den til mikrobølgeovns-popcorn? Du kan bruge den til meget mere.
Kan man også koge kartofler i mikroovnen?
Du kan også koge kartofler i mikroovnen. Brug en lille mikroovns skål med låg. Skær kartoflerne i tern og tilsæt et par spsk vand og lidt salt.
Kog til kartoflerne er møre. Smart, hvis du kun skal bruge en lille portion. Jo mindre mængde, jo hurtigere er kartoflerne færdige. Det nemmeste kartoffeltilbehør.
Her i huset bruger vi den f.eks. meget til at varme grøntsager i. Blomkål i mikroovn eller majskolber i mikroovn
bliver f.eks. super lækkert..
Du kan også nemt dampe dine asparges i mikrovnen?
På bloggen kan du finde mange flere retter til mikrovn. Klik her for at se et større udvalg
Dette må da vist næsten være månedens nemmeste opskrift?
Du skal kun bruge 1 ingrediens og du kan slippe med kun 2 minutters forberedelse. Det er vist sjældent at vi slipper så billigt? 🙂
Prøv de nemme bagte kartofler. De er perfekt tilbehør, hvis det skal gå hurtigt i dit køkken en dag. En oplagt servering som tilbehør til grill eller en god steak måske?
Vil du gerne have at dine kartofler får en grillet/sprød overflade? Så “grill” gerne kartoflerne 3-5 minutter i ovn eller airfryer til slut.
Du kan også lave bagekartofler i ovn, på grill eller i airfryer. Prøv også disse lækre bagte kartofler med fyld – dem har jeg “forbagt” i mikroovnen.
Få flere lækre opskrifter på bagte kartofler her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
For en stor bagekartoffel i min micro (ca. 300 gram) tager det 8 minutter. Jeg giver den 4 minutter på den ene side. For derefter at vende den om og give den de sidste 4 minutter. Den er derefter mere end perfekt! Min mikro er både mikro, grill og varmluft ovn, så den har en total effekt på 2050 watt. Jeg bruger dog kun 1100 watt til mine bagekartofler 🙂 Det tager alt for lang tid i mine almindelig ovn 🙂
LANGT FRA 10MIN 👎
En lille ting du evt. kunne tilføje til din (ellers gode og dejligt nemme opskrift), er en cirka vægt på de kartofler du har brugt?
Bagekartofler fås jo i nærmest alle størrelser – så det kunne være en god indikator for minut antal i microen, hvis du skrev, at de f.eks. vende 350gr pr. styk 🙂
Men TAK for opskrift – det er súper Nemt jo!
Venlig hilsen Thomas