•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Bagte tomater med ost - ovnbagte tomaterUhm – bagte tomater smager bare godt og det er nemt og lækkert tilbehør, der passer godt til alle retter.

Ovnbagte tomater laver vi især om sommeren, når det er sæson for danske tomater og hvor vi kan købe store solmodne tomater i alle grøntsagsboder eller plukke dem selv ude i vores drivhuse.

Det smarte ved at bage tomater i ovnen er at det trækker sødmen frem i tomaterne – ekstra sødme, for om sommeren er tomaterne jo næsten søde nok i sig selv.Bagte tomater med ost - ovnbagte tomaterMan kan langtidsbage tomaterne hele i ovnen som semi-dried tomatoes – det har jeg prøvet med denne opskrift, hvor jeg har brugt små cherrytomater

Langtidsbagte tomater i ovn - god nem opskrift
Langtidsbagte ovntørrede tomater ovntørrede.
Se opskriften her
Langtidsbagte tomater i ovn - god nem opskrift

Prøv at bage sådan en portion tomater om vinteren – det bringer smil på læben, for tomaterne smager helt som sol og sommersødme. Et herligt glimt ved vintertide 🙂Bagte tomater med ost - ovnbagte tomaterDu kan sagtens også bare bage tomaterne som de er. Bag dem hele eller halvér dem og drys med salt/peber. Du kan også stege tomaterne på panden?

Tomater stegt på panden med krydderi
Stegte tomater smager skønt og de er nemme at lave
Se opskriften her
Tomater stegt på panden - med krydderi

I dag har jeg lavet endnu en ny version af de bagte tomater, nemlig en lækker variant med revet ost på toppen.

Uhm det var nogle lækre bagte tomater og et kæmpe fad med 10 store tomater forsvandt som dug for solen da familien satte sig til bords.

Man kan spise virkelig mange tomater, når de serveres som bagte tomater.

Forberedelserne tager kun få minutter og du skal bruge ganske få ingredienser. Bare spring på 🙂Bagte tomater med ost - ovnbagte tomaterOpskriften har jeg glædet mig til at dele med dig og du får den  lige her:

Bagte tomater med ost – ovnbagte tomater

Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
Lækre bagte tomater med ost bagt i ovn
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
Kategori: Kartofler, grøntsager og tilbehør
Keyword: bagte tomater, ovnbagte tomater, tomater
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 10 tomater skåret i halve
  • pensling: olie
  • drys: groft salt, hvidløgspeber almindeligt friskkværnet peber kan bruges
  • Revet ost - gerne parmesan eller anden ost med god smag ca. 50-100 gram. Ost kan udelades.
  • evt. friskpressede hvidløg
  • Pynt: Friske basilikumblade

Sådan gør du

  • Skyl tomaterne og halvér dem. Læg dem i et ildfast fad
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Pensl tomaterne med olie og drys med rigeligt groft salt og hvidløgspeber. Tomaterne skal krydres godt
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Bag tomaterne ca. 30 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Riv osten og læg den i små toppe på toppen af tomaterne. Brug endelig mere ost end jeg. Parmesan vil være en god ost at bruge. Bag nu tomaterne yderligere 5-10 minutter, eller til osten er smeltet og gratineret.
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Tomaterne kan bage rigtigt længe og jo længere jo bedre næsten. Pas dog på, de ikke bliver for mørke
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Pynt med friske basilikumblade og evt. et ekstra drys salt på toppen
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater
  • Servér tomaterne lune. Obs - bagte tomater er brandvarme
    Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater

Noter

Bagte tomater smager også godt med friskpresset hvidløg. 
Prøv også at drysse lidt sukker eller akaciehonning på tomaterne - det smager skønt 🙂
Du kan også dryppe tomaterne med lidt rød balsamico
I stedet for at gratinere ost på toppen kan du drysse med smuldret fetaost, efter tomaterne er færdigbagt
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Bagte tomater med ost er nemt og lækkert tilbehør – ovnbagte tomater er et hit!
Bagte tomater med ost - ovnbagte tomater

Bagte tomater smager skønt og med ost på toppen smager de endnu bedre 🙂

Jeg var lidt fedtet med osten i min version, så brug endelig gerne mere end du kan jeg se jeg har brugt på billederne her.

Jeg brugte en almindelig Danbo, men en parmesanost ville også være oplagt.

Den kraftige parmesan-smag vil klæde tomaterne, der er så neutrale i smagen at de godt kan bære god og kraftig ostesmag. Husk også at krydre tomaterne rigeligt med salt og peber.

Hvad spiser man så de bagte tomater til?

Bagte tomater smager skønt til rigtigt mange retter. Perfekt grilltilbehør, lækkert til tapas eller prøv at lægge en ovnbagt tomat på toppen af en hakkebøf eller i en lækker burger.

Jeg synes at de bagte tomater smager så godt at jeg næsten kan spise dem som en lækker snack – evt. som en lille appetizer forret?

Hvis du ikke er fan af gratineret ost på de ovnbagte tomater, så prøv at smuldre lidt fetaost og drysse på toppen i stedet for. Det smager altså også bare godt.Bagte tomater med ost - ovnbagte tomaterHvis du ikke har prøvet at lave ovnbagte tomater før, så kast dig bare ud i det og afprøv forskellige varianter.

God fornøjelse med tomaterne. Del gerne et “bagte tomater-tip” i en kommentar herunder, hvis du en lækker version, du kunne inspirere os andre med 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •