Ærtesalat med tomater og rødløg – frisk og nem at lave

  • Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at lave
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at laveDenne ærtesalat er den nemmeste salat du kan lave. Den tager kun få minutter at forberede, smager friskt og lækkert og den vil være perfekt tilbehør til rigtigt mange retter.

Vi spiste ærtesalaten til en god skinke nytårsaften. Vi var 9 til bords og ærtesalaten blev spist op, selvom portionen var stor. Den var et hit 🙂

Salaten er nem og simpel at lave og du skal kun bruge ganske få ingredienser. Salaten kan holde sig flere dage og der er også rigeligt til frokostbøtter til dagen efter.

Januar er skudt i gang og mon ikke vi er mange, der gerne vil starte året lidt sundere end vi slap det? Jeg tror det 🙂

Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at lave

Du får opskriften på ærtesalaten lige her. Reducér gerne portionen, hvis I ikke er så mange omkring dit middagsbord.

Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at lave
Ærtesalat med tomater og rødløg er en rigtig nem salat  
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at lave
Kategori: Kartofler, grøntsager og tilbehør, salat
Keyword: ærter, ærtesalat, ærtesalat med tomater og rødløg, rødløg, tomat, tomater
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2-3 poser fine ærter Fine ærter fra frost. Der var 400 gram ærter pr. pose i de poser vi brugte
  • 1 lille rødløg skåret i små tern
  • 8 tomater i små tern

Olie-eddikedressing: ½ dl olie, ½ dl hvidvinseddike, salt/hvidløgspeber

    Sådan gør du

    • Optø ærterne og hæld dem i en stor skål
    • Skær rødløg og tomater i små tern og vend med ærterne
    • Rør olie-eddikedressingen og dryp den over salaten. Rør godt. Smag evt. til og tilsæt mere krydderi
      Ærtesalat med tomater i olie-eddikedressing - frisk og nem at lave

    Noter

    Brug fine ærter til salaten, da de er bedst. De er lidt dyrere, men kvaliteten er så meget bedre. 
    N.B.: Ærterne skal ikke forkoges

    Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at lavePå under 10 minutter var der salat til mange mennesker.

    Salaten smagte friskt og lækkert og havde det været sommer, ville tomaterne have smagt af endnu mere. Jeg glæder mig SÅ meget til sommersøde tomater 🙂

    Jeg tænker du sagtens kan eksperimentere med salaten og tilsætte andre grøntsager efter eget valg? Asparges? Forårsløg, feta eller hvad du nu ellers synes om?

    Hvis du tilsætter pasta og skinke- eller kyllingetern, så bliver det en ekstra god og fyldig salat, der sagtens vil kunne spises som hovedret.
    Ærtesalat med tomater og rødløg - frisk og nem at laveEt salattip fra mig til dig. For en gangs skyld et lidt mere kalorielet tip fra mig. Sæt kryds i kalenderen. 🙂


    •  
    •  
    •  
    •  
    •  

    2
    Skriv en kommentar

    1 Kommentar tråde
    1 Tråd svar
    0 Følgere
     
    Mest reagerede kommentar
    Hotteste kommentar tråd
    2 Kommentar forfattere
      Tilmeld mig notifikationer  
    Nyeste Ældste Flest stemmer
    Underret mig om
    Anni

    Kan man erstatte tomat med melon i Ærtesalat med tomater og rødløg? Jeg kan ikke tåle tomat