Fyldte æg med rejer. Uhm – i dag får du opskriften på lækre æg fyldt med creme af æggeblommer, sennep og creme fraiche.
Æggene er krydrede med salt/peber og karry og kaldes også for deviled eggs eller djævleæg.
Æggene er så fine og festlige. De vil pynte perfekt på frokostbordet, både til julefrokost, påskefrokosten eller som forret til nytårsaften?
Jeg puttede store grønlandske rejer på toppen, men du kan også toppe de fyldte æg med sprødstegt bacon. Du og dine smagsløg bestemmer. 🙂
Vi lavede de lækre fyldte æg i påskeferien i sommerhuset. Helt perfekte og meget lækre æg at servere til påske. Snup du da gerne den idé 🙂
Deviled eggs – eller djævleæg er super nemme at lave.
Basisingrediensen er tilpas kogt æg. Lige præcis sådan ét ser du på billedet her. Æggene var lidt svære at pille, for de var helt friske.
Æggene blev indkøbt hos vores lokale æggemand for få dage siden og se da lige en orange æggeblomme. 🙂
Det er de bedste æg man kan købe hos vores æggemand. Håber også du har en god æggepusher?
Hvordan laver man fyldte æg – deviled eggs?
Når æggene er kogt og afkølet, så lirkes æggeblommerne ud og røres sammen til æggecremen.
Cremen kan herefter sprøjtes fint ud i æggene med sprøjtetylle/sprøjtepose eller teske. Rejer eller bacon lægges på toppen til sidst. Super nemt!
I sommerhuset har vi endnu ikke fået opgraderet på sprøjtepose-fronten.
Amanda, min datter, der er hjemme på besøg, sprøjtede æggemassen ud med en plasticpose og det gik bare så fint.
Brug gerne en sprøjtetylle, hvis du har én, eller hvis dine æg skal se “ægstra” fornemme ud 🙂
Uhm hvor var vi bare vilde med de krydrede æg. Vi glæder os til at eksperimentere meget mere med opskriften.
Uhm der er basis for mange gode varianter af de fyldte æg 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Fyldte æg med rejer – nem opskrift på djævleæg – deviled eggs. Perfekte til frokost eller forret
Ingredienser
- 6 æg Beregn ca. 1-1½ helt æg pr. mand
- 2 spsk sød fransk sennep eller 1-2 spsk dijonsennep (smag til, hvis den er for stærk). Kan udelades eller erstattes med sød chilisauce
- 2 spsk creme fraiche Kan erstattes med mayonnaise, skyr, græsk yoghurt ell. lign.
- ½ tsk karry kan udelades eller erstattes med lidt et lille drys cayennepeber
- salt/peber
- 50-100 gram rejer kan udelades eller erstattes med sprødstegt bacon
Sådan gør du
- Kog æggene 7-8 minutter og læg dem i koldt vand. Bank hul på skallen og lad dem ligge i vandet lidt, så bliver de nemmere at pille
- Halvér æggene, når de er kolde
- Lirk forsigtigt æggeblommen ud med en ske. Skyl evt "æggehvideskallerne"
- Mos æggeblommerne med en gaffel
- Tilsæt creme fraiche, sød fransk sennep, karry og salt og peber. Smag til, til du synes æggecremen har en passende smag. Rør evt. lidt ekstra creme fraiche i, til du synes konsistensen er passende
- Fordel æggecremen i æggehviderne. Du kan lægge cremen i med to teskeer eller sprøjte det ud med sprøjtetylle eller plastpose (klip et lille hul i)
- Lad rejerne dryppe godt af og fordel rejerne på toppen af æggene, kort før servering. Læg evt. lidt dild eller lidt persille på toppen.
- Opbevares køligt før servering
Noter
Karry kan udelades eller erstattes med lidt cayennepeber.
Sennep kan udelades eller erstattes med sød chilisovsÆggeblommerne kan moses med 1 moden avocado (udelad sennep i så fald)
Nemme lækre æg, perfekte til tapas, buffet, julefrokost eller påskefrokost. Hurtige at lave og SÅ lækre
Hvis du putter sprødstegt bacon på toppen, vil æggene også kunne serveres som brunch f.eks.?
Æggene er et hit til højtiderne. De vil også forsvinde hurtigt som tapas æg eller som festligt indslag på et buffetbord.
Faktisk så pynter æggene så fint og ser rigtigt overdådige ud.
Ja man skulle næsten tro, at de er meget sværere at lave?
Du vil helt sikkert score nemme point ved middagsbordet. Dine gæster og din familie vil juble 🙂
Alle de gode ægge-eksperimenter vi har forude. Jeg glæder mig til at afprøve de fyldte æg i mange afskygninger.
Jeg glæder mig til at afprøve en avocado-variant, der bliver så fin grøn i farven. Chilisauce vil også være et hit i de krydrede æg tror jeg?
Æggene smagte virkelig lækkert og vi nød dem på middagsbordet til påske.Beregn ca. 1 helt æg pr. mand.
Vi har 4 halve æg i overskud, og vi glæder os meget til en ekstra frokost-æggehapser i morgen. Her i huset foretrækker vi nemlig, at der er meget mad end for lidt. Madrester på dag 2 er guld værd 🙂
Samlet set kunne de fyldte djævleæg laves på under ½ time. Jeg vil helt sikkert lave fyldte æg på de næste mange julefrokoster.
Æggene pynter så fint og så smager de jo bare super godt.
Prøv dem både som forret, mellemret eller som ret til frokost? Du bestemmer 🙂Måske du kender de fyldte æg i forvejen?
Del gerne dine ideer og inspiration til “æggefyld” i en kommentar herunder
Jeg er ret så ivrig efter at lave en ny portion lækre fyldte æg snart igen. Det er jo super nemt og en god alternativ måde at servere æg på til frokostbordet.
Ægge-makeover. Æg i ny forklædning. Pimpet æg. Toptunet æg. Luksus æg. Fornemme æg.
God fornøjelse med de fyldte æg – deviled eggs. Jeg håber også at de bliver et hit hjemme hos dig.:-)
Prøv også disse brunch æg med hele æg og bacon
Få flere opskrifter på æggeretter ved at klikke her
Prøv også disse retter med æg:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.