Marinerede koteletter med græske kartofler i ovn serveret med ovnbagte grøntsager Her får du opskriften på en græsk menu med bagte grøntsager og sprøde ovnkartofler med oregano.
Nogen gange er de simpleste menuer bare de lækreste!
Hvad siger du til en lækker græsk inspireret menu, tryllet ud af det blå med få simple ingredienser?
En menu der kan laves nemt og hurtigt og billigt ikke mindst. Desværre var det ikke den mest fotogene ret, men den smagte skønt, kan du tro!
Opskriften på aftenens græske menu kommer her. Jeg var heldig at købe nakkekoteletterne færdigmarinerede, men du kan sagtens lave din egen marinade. Prøv denne med honning, sennep og timian måske?
Du kan sagtens bruge andre grøntsager end jeg, men de grøntsager jeg brugte, passede rigtigt godt sammen. Bare brug dem du har.
Koteletterne stegte jeg i ovnen, fordi den alligevel var i gang. Du kan også sagtens lave dem på grill eller stege på pande.
Her kommer opskriften på:
Marinerede koteletter & græske kartofler i ovn med ovnbagte grøntsager – græsk menu

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 4 store marinerede nakkekoteletter svinekoteletter, kyllingebryst kan bruges. Få opskrift på marinade i opskriftnoten
Græske kartofler:
- 2 kg kartofler skrællet i små tern 5-6 spsk. olie, 5-6 spsk. citronsaft, salt/hvidløgspeber, 5 spsk. tørret oregano
- 5-6 spsk olie raps- eller solsikkeolie
- 5-6 spsk citronsaft
- 5 spsk oregano tørret eller frisk
- salt/peber
Ovnbagte grøntsager:
- 1 kg gulerødder i grove stykker
- 1 peberfrugt
- 2 rødløg i både
- 1 squash i tern
- 2-3 spsk olie smagsneutral raps- solsikkeolie
- salt/peber
Hvid dressing:
- 2-3 dl creme fraiche/tykmælk el. lign.
- 2 tsk akaciehonning
- salt/hvidløgspeber
Sådan gør du
Græske kartofler med oregano:
- Skræl/skrab kartoflerne og tænd ovnen på 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn)
- Skær kartoflerne i små tern og vend med olie, salt/peber, oregano og citronsaft. Læg kartoflerne i en bradepande/fad af aluminium, hvor kartoflerne også vil kunne blive sprøde i bunden.
- Steg kartoflerne i ovnen i 45-60 minimum v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Vend kartoflerne gange undervejs. Jo sprødere, jo lækrere. Kartoflerne er færdige når de er knasende sprøde og gyldne.
Ovnbagte grøntsager:
- Skræl gulerødder, skær peberfrugt og squash i tern og rødløg i både. Vend med olie og krydderier.
- Bag grøntsagerne i ca, 30 minutter eller til de er gyldne og gennembagte. Vend dem flere gange undervejs.
- Find en lille bradepandeog læg nakkekoteletterne her. Jeg bruger ovnen, for at udnytte ovnvarmen. Kan også tilberedes på pande eller grilll. Steg dem ca. 20 minutter i ovnen sammen med kartofler og grøntsager
Hvid dressing:
- Rør dressingen ved at blande alle ingredienser. Smag dressingen til med honning og salt/peber.
- Servér, når alle retterne er færdige på samme tid
Noter
En nem lækker græsk menu, med marinerede nakkekoteletter, græske kartofler og ovnbagte grøntsager
En virkelig lækker menu, hvor alt kan laves færdigt i ovnen også koteletterne. Græske koteletter, sådan smagte de ihvertfald.
Kartoflerne med oregano smagte også rigtigt godt og det var genialt, at alle retterne var færdige på samme tid.
De marinerede koteletter kan du sagtens tilberede på grill eller pande også, men ovnen var nu også fin. Du kan også stege koteletter i airfryer. Få en god nem opskrift her.
Sådan laver du de græske marinerede kartofler, græske kartofler og grøntsager. Se billederne her:
En lækker lækker ret, der stryger ind i kategorien som “familiens livret”.
Teenagerne var også begejstrede. Dejligt med en ny familiefavorit, der kan laves, så nemt og hurtigt
Kartoflerne var virkeligt velsmagende. Sprøde, krydrede og med en god smag af citron og oregano.
De sprøde kartofler var så lækre til den hvide dressing og de sprødstegte nakkekoteletter. Grøntsagerne havde stadig bid og havde god smag af krydderier. De bagte løg smagte søde og lækkert.
En nem menu. Hvis ikke du kan finde færdigmarinerede koteletter, så lav bare din egen marinade med dine yndlingskrydderier og olie.
Få gode opskrifter på marinade her:
1.

2,

3.

Grøntsagerne kan du variere i det uendelige og tilpasse til årstidens grønt.
En nem og sommerlig menu, som man sagtens kan lave, også selvom det ikke skulle være sommer.
Jeg brugte tykmælk til dressingen og det gjorde den ekstra frisk og fedtfattig. Creme fraiche kan selvfølgelig sagtens bruges.
En skøn menu. Mig og min familie giver retten vores allerbedste anbefalinger.
Få flere nemme opskrifter med koteletter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Øh synes ellers vi spiser meget. Men 3 1/2 kg tilbehør bare i gulerødder og kartofler? Dertil kommer løg, sguash og peberfrugt?
Men da ingen andre har kommenteret det, så er det nok bare os der er småt spisende ???.
Glæder mig til at spise det ?
Hvor lang tid gav de marinerede korteletter i ovnen
hilsen