Så har jeg prøvet at lave en hel and i airfryer. Uhm den blev god og hvor er det altså super smart, at man kan bruge airfryeren til andesteg også.
Nu skulle det prøves! Når nu hel kylling bliver så saftig og lækker i en airfryer, så skulle vi da også prøve med en andesteg. Juhuu projektet lykkedes!
Til Mortensaften lavede vi en hel and i airfryer. Wow den blev god og den var bare super nem at lave. Kødet blev mørt og saftigt og skindet sprødt. En perfekt saftig andesteg!
Vores hele and vejede 2800 gram. Faktisk så kunne vi nok godt have fået plads til en and på 3000 gram i vores Holm XXL airfryer på 6,5 liter (reklamelink).
En større and tror jeg det bliver svært at få plads til i de fleste airfryere? Maskinerne er forskellige, så tjek lige om du kan få plads til en and i din.
Jeg har også prøvet at lave en hel and på 2400 gram i airfryer.
Tilberedningstiden afhænger af størrelsen på den and du tilbereder og din airfryers varmeevne. Bare brug opskriften nedenfor som vejledende og prøv dig frem.
Det er heldigvis nemt at tjekke andestegen undervejs. Det er bare lige at åbne skuffen. Smart!
Vær ikke nervøs for at kaste dig ud i projektet. Det er super nemt at lave and i airfryer!
Jeg elsker bare at eksperimentere med den lille smarte varmluftovn. Den er bare så nem og hurtig at lave mad i og så er det smart, at den står på køkkenbordet. Maden kan man hurtigt tjekke undervejs.
Det er meget nemmere at lave andestegen i airfryeren end i den store ovn.
Du slipper for at bakse med store tunge bradepander. SÅ nemt med gode arbejdsstillinger i køkkenet.
Bliver der stegesky nok til andesovs?
Jeps der var fint plads til lidt vand i kurven, i min airfryer.
Jeg fordelte også indmad og vingespidserne under risten/trådkurven. Sammen med andefedtet, gav det smag til den lækreste stegesky, som du kan bruge til andesovsen til julemiddagen.
Den brune andesovs bliver du derfor ikke snydt for, heller ikke selvom du laver en hel and i airfryer. Vi fik fint sovs til 4 personer, som anden også rakte til.
Spring du bare på et forsøg med hele andestegt i airfryer, til jul eller Mortensaften. Stegt and i airfryeren er et hit!
Det er super nemt og opskriften får du lige her:
Hel and i airfryer – saftig sprød andesteg – få opskrift her
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 and min vejede 2800 gram. Tilberedningstiden afhænger af andestegens størrelse
- salt
- 2-3 æbler i både
- 200 gram svesker
- 7-8 dl kogende vand til stegesky
Sådan gør du
- Rens anden og fjern indmaden. Dup anden tør og og drys den godt med salt indeni og udenpå. Skær æbler i både, du behøver ikke skrælle dem. Fyld anden godt op med æbler og svesker. "Luk" anden med kødnåle.
- Klip vingespidserne af og læg dem nedenunder i kurven sammen med indmaden. Kan indmaden ikke være under risten, så læg dem ved siden af anden i trådkurven/på risten. Hæld kogende vand i kurven - jeg fik plads itl 7-8 dl.
- Læg nu anden med ryggen opad og tilbered den nu 1 time v. 160 grader.
- Efter en time vender du anden, så brystet vender opad. Er der varmelegeme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende den. Her lægger du bare anden med brystet opad fra starten.
- Pensl gerne anden med det andefedt, der har samlet sig i bunden af airfryeren og drys med ekstra salt. Tilbered nu andestegen ca. 30 minutter v. 180 grader. Tjek den undervejs.
- Giv nu anden 10 minutter v. 200 grader eller til skindet er sprødt og gyldenbrunt. Tjek anden halvvejs, måske den er færdig før. Tilberedningstiden afhænger af airfryerens varmeevne og andens størrelse.
- Tilbered den evt. yderligere 5-10 minutter v. 200 grader, eller til skindet er sprødt og andelårene slipper nemt. Anden er færdig, når kødsaften er klar og/eller kernetemperaturen er på 75 grader.
- Lad anden hvile 10-15 minutter, før du skærer den ud i passende stykker. Gem andefedtet til sovs og resten til evt. pensling af andekødet, hvis du skal genopvarme det f.eks. dagen efter.
Sådan laver du andesovsen:
- Si stegeskyen og hæld den i en gryde. Tilsæt lidt kulør, så kan du se fedtet samle sig i toppen af gryden. Skum lidt af fedtet fra og jævn nu sovsen med meljævning/ maizenajævning. Smag sovsen til med andefedt. salt og rødkålssaft
Noter
Saftig sprød andesteg tilberedt nemt og hurtigt i airfryeren
Uhm sikke en god andesteg. Den blev mør, sprød og saftig. Helt perfekt and til jul eller Mortensaften.
Måske din and ikke har brug de ekstra 5-10 minutter v. 200 grader? Jeg synes ekstra bruning ved høj varme til slut, gav lidt ekstra sprødhed. Hold øje, for pludselig bliver skindet mørkt.
Tilberedningstiden afhænger af andens størrelse, din airfryers varmeevne og om der er varmelegeme i bunden af din airfryer. Bare tjek den undervejs.
Andestegen er færdig, når kødsaften er klar, andeskindet sprødt, når andelårene er nemme at løsne og/eller kernetemperaturen når op på 75 grader.
Gem endelig det andefedt, du ikke skal bruge til andesovsen. Det kan du nemlig bruge til at pensle andetkødet med, hvis du får brug for at lune det dagen efter.
Det er også lækkert at bruge til biksemad, evt. med kartoffelrester og resten af andekødet?
Andekødet bliver sprødt og lækkert påny, hvis du pensler det med andefedt, før du luner det i airfryeren igen. Du kan derfor sagtens tilberede en and i airfryer dagen før du skal bruge den.
Lun andekødet v. svag varme, så bliver det ikke tørt. 130-140 grader eller deromkring? Prøv dig frem med tid og temperatur.
Julemaden er sikret! Alle de udfordringer med at tilberede andesteg og flæskesteg på samme tid, i den store ovn, er nu løst!
Juleanden kan være i airfryeren og flæskestegen i den store ovn. Smart, især hvis du f.eks. langtidssteger en flæskesteg og/eller langtidssteger en andesteg.
Her kan det nemlig være svært at have begge ting i ovnen på samme tid.
Mit næste projekt bliver at langtidsstege en andesteg. Det glæder jeg mig til at prøve. Uhm jeg elsker julemad og er vild med at eksperimentere med min airfryer. 🙂
Hvis du ikke skal bruge en hel and, så kan du også nøjes med andelår og andebryst. Det kan du også tilberede i airfryer. Få opskrift her.
Herligt at julemiddagen kan laves i airfryer. En flæskesteg i airfryer bliver jo også virkelig god, sprød og saftig. Få opskrift her.
Jeg har samlet alle de gode opskrifter på julemiddag i airfryer. Smart at man også kan lave de brunede kartofler i airfryer?
Se alle mine over 200 airfryer opskrifter ved at klikke her eller se et lille udvalg nedenfor:
Disse jule lækkerier kan du også lave i airfryer – et hit til julemiddag eller julefrokost
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1o
Jeg blev lidt overrasket over tanken om, at den and jeg havde købt på 2,4 kg, kunne være i airfryeren. Har lavet den og den er blevet rigtig god.
En lille note. I punkt 2 står der “Hæld kogende i kurven“. Jeg tænker, at der mangler “vand” i den tekst 😊 Kan du også skrive om det bare er lidt vand eller om det er de 7-8 dl du har i opskriften? Jeg satte bare vand, så det dækkede bunden.