Hvidløgsdressing. Her får du opskriften på en nem græsk yoghurt dressing med hvidløg.
Nogle gange er de enkleste opskrifter altså bare de lækreste.
I dag får du opskriften på en nem og lækker hvidløgsdressing.
Så lækkert at servere som tilbehør til grillretter, salater, tzatziki, til snacks, som dip til chips eller gnavegrønt eller måske til hjemmelavede pommes frites?
En hvidløgsdressing er et hit og denne er lavet med græsk yoghurt. Du kan sagtens bruge andet surmælksprodukt: skyr, creme fraiche, fromage frais, kvark og også tykmælk.
Du er selv lidt herre over hvor kraftig du ønsker din hvidløgsdressing. Når jeg laver den, kommer det meget an på om jeg skal på arbejde dagen efter, og hvis ikke kan jeg godt lige give den et ekstra hvidløgsfed. 🙂
Er du ikke fan af hvidløgssmagen, så kan du jo sagtens lave dressingen uden hvidløg.
Jeg har lavet denne dressing helt enkel, men du kan sagtens tilsætte f.eks. friske krydderurter til. Timian, oregano eller basilikum f.eks.? Du bestemmer 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Hvidløgsdressing af græsk yoghurt – få en god nem opskrift hér:

Ingredienser
- 6-8 spsk. græsk yoghurt kvark, fromage frais, skyr eller creme fraiche kan også bruges
- 1 tsk. akaciehonning anden honning kan bruges eller lidt sukker
- 1-2 fed pressede hvidløg
- Salt/hvidløgspeber
- evt. friske eller tørrede krydderurter
Sådan gør du
- Find en fin skål og hæld den græske yoghurt heri
- Pres hvidløgsfed heri og rør honning og salt og hvidløgspeber i
- Smag dressingen til evt. med mere honning eller salt/hvidløgspeber

- Tilsæt evt. friske eller tørrede krydderurter efter eget valg.

Noter
Hvidløgsmængden bestemmer du selv - alt efter hvor kraftig du ønsker hvidløgssmagen skal være
Græsk yoghurt dressing med hvidløg og honning – nem og lækker dressing dip!
Dressingen er nem at røre sammen og er lækkert tilbehør året rundt.
Du kan også bruge den som base i en lækker tzatziki hvor du tilsætter revet agurk, eller prøv også med revet gulerod eller rødbede?
Det er meget nemmere – og sundere – at lave sin egen dressing dip end at købe/bruge dippulver i et brev.
Det er både billigere og hurtigere end at køre i butikken og så kan du også tilsætte lige de krydderier du har lyst til, både friske og tørrede.
Græsk yoghurt kan du som regel købe i en spand på 1 kg og sådan en portion kan holde sig i flere dage i køleskabet. Med 1 kg vil du have yoghurt nok til mange forskellige dressing varianter.
Rigtig god fornøjelse med din hvidløgsdressing 🙂
Få inspiration til flere lækre dressing opskrifter her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.







