Kransekagekugler med mandelmel smager skønt og her får du opskriften. Prøv de hurtige små kugler, der smager af kransekage, men som bare er meget billigere at lave. De nemmeste små kager.
Faktisk så er kagerne også lavet af næsten de samme ingredienser som hjemmelavet marcipan?
Du skal kun bruge 3 ingredienser til kagerne. Mandelmel, sukker og æggehvide. En portion kan du lave på kun et kvartér.
Perfekt til den spontane lækkersult. Måske den også rammer dig i ny og næ? Prøv også kagerne som kager til jul eller nytår.
Kransekagekuglerne bliver sprøde udenpå og bløde indeni, helt som kransekage.
Perfekt at man kan lave hjemmelavet kransekage med mandelmel! På den måde vil vi da kunne spare en del penge? 🙂
Jeg elsker at eksperimentere med mandelmel.
Du finder efterhånden flere opskrifter på småkager med mandelmel på bloggen, f.eks. disse nemme mandeltoppe eller disse italienske Amaretti mandelsmåkager.
Få flere opskrifter nederst i dette indlæg. Allerførst dagens nemme opskrift.
Kransekagekugler med mandelmel – nem opskrift
Ingredienser
- 100 gram mandelmel eller fintblendede mandler med skal
- 100 gram sukker eller 75 gram flormelis
- 1 æggehvide ca. 30-35 gram
- evt. smeltet chokolade til at dyppe bunden i eller du kan dekorere kuglerne med striber af smeltet chokolade
Sådan gør du
- Rør sukker og æggehvide sammen.
- Rør mandelmel i (mandelmel kan du selv lave ved at blende mandler med skal til fint mandelmel). Dejen kan du røre bare med ske på få minutter
- Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt små tkugler på med fingrene. Dyp evt. fingrene i vand. Kagerne flyder ikke meget ud, så du behøver ikke lave stor afstand. Jeg mener jeg fik ca. 24 stk. af denne portion
- Bag kagerne ca. 10-12 minutter v. 150 grader varmluft. (175 grader alm. ovn). De er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune. Bagetiden afhænger af størrelsen. Jo brunere afbagning, jo sprødere bliver kagerne. Pas på de ikke bliver for mørke.
- Lad kagerne afkøle på bagepladen, før du løsner dem, ellers kan de godt hænge lidt i. Kransekagekuglerne skal være helt kolde, før du putter dem i kagedåse.
Noter
Små kransekage kugler lavet af mandelmel, æggehvide og sukker – 3 ingredienser, klar på ét kvartér
Jeg elsker bare nemme kager og disse er så hurtige at lave, at man jo næsten tror det er lyv.
Glæd dig til at smage de små kransekage kugler. De er sprøde og lækre og har en sej/blød konsistens indeni.
Tænk at man kan lave dem med så få ingredienser! Mandelmel er tricket her. Genialt!
Hvis du foretrækker at bage glutenfrit, så er mandelmel også godt at bage med.
Det kan være lidt dyrt at købe færdigmalet mandelmel, men heldigvis er det super nemt at lave selv.
Bare blend hele mandler med skal, få minutter i en minihakker el. lign.. Så har du lavet en portion mandelmel selv.
Du skal kun bruge 100 gram mandelmel til disse kransekagekugler, men alligevel bliver der næsten 24 stk.
Størrelsen og formen bestemmer du selv, men jeg synes de små kugler var så fine. Du kan også forme dem som kransekage / kransekagestænger?
Du kan selv styre sprødheden med bagetiden. Jo lysere kagerne er, jo blødere er de. Hvis du mere er til sprød kransekage, så bag dem til de har en gyldenbrun kulør. Jo mørkere kagerne er, jo sprødere bliver de.
Måske du også kan have plads til portionen i din airfryer?
Få også opskrift på kransekage i airfryer her. De er faktisk lavet med hjemmelavet marcipan af mandelmel.
Kransekagekuglerne vil pynte så fint på småkagefadet til jul, men de vil også være fine at servere til nytår.
Vil du peppe kransekagekuglerne ekstra op? Så prøv at pynte dem med striber af smeltet chokolade eller måske dyppe bunden i chokolade?
Man kan også tilsætte f.eks. grofthakkede tranebær eller andre lækkerier måske? Bare lige nogle ekstra ideer fra mig. 🙂
Spring du bare på en portion af de nemme kransekagekugler. Uh sådan et fad bliver hurtigt tømt, kan du tro.
Prøv også en spansk mandelkage. Den kage kan du også lave på ingen tid med få ingredienser.
Hvis du er vild med kager med marcipansmag, så få flere opskrifter på kager med marcipan her.
Savner du inspiration til julesmåkagebagningen, så klik her.
Prøv også disse kager med mandelmel:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.