Morgenmads smoothie med havregryn – her får du en god nem opskrift på smoothie med vaniljeskyr og bær.
Der er havregryn i denne smoothie, så den er cremet, fyldig og mætter godt.

Denne smoothie vil derfor være oplagt at bruge som smoothie til morgenmad. Måske du er småtspisende om morgenen eller har travlt og skal hurtigt ud af døren?
Det geniale er også, at du kan lave denne smoothie på få minutter. Vroom, vroom 1 minut i din stavblender og vupti så er den klar.

Fibre og skyr i denne smoothie giver en mæthedsfølelse, der holder længe. Der er nemlig også protein i skyr.
En nem morgenmadssmoothie rig på kostfibre, protein og gode vitaminer fra bærrene.
En sund, billig, hjemmelavet morgenmad, der ovenikøbet smager sødt og lækkert. Det kan vi lide!
Både børn og voksne vil elske denne smoothie, er jeg sikker på, så lav den gerne både til store og små.
En smoothie kan også serveres til brunch, som mellemmåltid om eftermiddagen eller til at stille lækkersulten om aftenen.
Nem, sund, drik, der også kan være god og svalende på en dejlig sommerdag.
Opskriften er nem og du får den lige her.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på smoothies og andre søde, svalende drikke.
Morgenmads smoothie med havregryn – nem opskrift

Ingredienser
- 1½ dl vaniljeskyr skyr naturel, yoghurt eller græsk yoghurt kan også bruges
- 1½ dl mælk alle slags kan bruges
- 5 jordbær friske eller frosne. Andre bær kan bruges - bær kan også udelades.
- 6 spsk havregryn ca. 40 gram - kan udelades eller suppleres/erstattes med 1 spsk chiafrø
- ½ tsk vaniljesukker smag til. Kan evt. udelades eller erstattes med lidt flormelis/honning
Sådan gør du
- Skyl jordbærrene og skær dem i halve (hvis du bruger friske bær). Hæld skyr, mælk og bær i et serveringsglas eller et litermål.

- Blend med stavblender, til bærrene er opløst.

- Blend 2-3 spsk havregryn i først og supplér med 1 spsk af gangen, til du synes din smoothie har en passende konsistens. Den skal være cremet og let tyknet, men skal selvfølgelig kunne drikkes. Jo mere havregryn, jo mere mætter din smoothie.

- Smag evt. til med vaniljesukker, flormelis eller honning, hvis du ønsker en sødere smoothie.

- Server med det samme, gerne med lidt isterninger og lidt friske bær på toppen. Hæld den evt. i et termokrus, hvis du skal have den med på farten.

Noter

Smoothie med havregryn og vaniljeskyr – hurtig morgenmad, der kan forberedes dagen før
Uhm, den smoothie smagte skønt! Næsten som en jordbærmilkshake, bare mere cremet, fyldig og fiberrig. Bare rolig. Havregrynene er blendet helt fint, så du kan slet ikke smage dem. 🙂
Perfekt som hurtig morgenmad, til madpakken eller som et mellemmåltid i løbet af dagen.
Jeg har brugt vaniljeskyr til denne smoothie, så den får en lækker sød vaniljesmag.
Vi havde også lidt jordbær, som jeg tilføjede. Skøn smag og flot farve fik den også.

Smoothien kan laves både med friske og frosne bær, alt efter hvad du har.
Bruger du frosne jordbær, kan du servere din smoothie iskold, ellers kan du også bare tilsætte lidt isterninger.
Jeg har brugt jordbær, men andre bær eller frugter kan sagtens bruges.
Friske eller frosne kan bruges, bare brug dem du har i din fryser, køleskab eller have. 🙂

Tips og variationer til opskriften på morgenmads smoothie med havregryn og skyr:
- Prøv den også med f.eks. blåbær, hindbær, kirsebær, brombær eller med frugter som banan, mango eller fersken.
- Kan også laves med f.eks. rabarberkompot eller hindbærcoulis
- Skyr naturel kan også bruges. Sød evt. med lidt ekstra vaniljesukker eller andet sødemiddel i så fald.
- Tilsæt lidt kanel, kardemomme eller revet citronskal eller den smagsgiver, du nu er vild med.
- Havregryn kan erstattes med 2 spsk chiafrø eller du kan lave din smoothie med halvdelen af havregrynsmængden og 1 spsk chiafrø.

Kan laves aftenen før a la “overnight oats”.
Glæder mig til flere eksperimenter med sund, nærende morgenmad, man kan lave i en fart. 🙂
Rigtig god fornøjelse med din morgenmads smoothie – eller måske den ender som en eftermiddagssmoothie eller aftensmoothie? Du bestemmer. 🙂
Få flere opskrifter på smoothies og andre kolde drikke her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.






