Hurtig æbletærte med marcipan og kanel. Uhm, her får du opskriften på en nem lækker æblekage, du hurtigt kan bage.

Æblehøsten i år skyder vi i gang med den skønneste æblekage.
En virkelig lækker én af slagsen, med en masse kanel, en smule marcipan, sprødt rørsukker og ristede mandelflager på toppen. Den lækreste æbletærte.
Æblekagen er meget hurtig og nem at lave og vil kunne laves med næsten alle slags bær og frugter.
Kanel går dog bedst i spænd med æbler, ligesom ingefær gør det med pærer. Den vil også være fin med rabarber?
Æblemængden i denne kage kan fint varieres. Brug gerne flere æbler end jeg, hvis du ønsker en mere syrlig og æblesaftig kage.
Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme lækre æbletærter og æblekager:

Hurtig æbletærte med marcipan og kanel – opskrift

Ingredienser
Kagedej:
- 3 æg
- 200 gram sukker 2½ dl
- 100 gram smeltet smør
- 180 gram hvedemel 3 dl
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. kanel kan udelades eller erstattes med 1-2 tsk kardemomme
- 50-100 gram marcipan kan udelades
- 3-4 æbler skåret i tern + 1 æble i skiver til toppen Gerne med skræl. Pærer eller anden frugt, kan også bruges.
Drys:
- 2 tsk. kanel
- 3 spsk. sukker gerne rørsukker
- mandelflager mandelsplitter eller grofthakkede mandler kan også bruges
- Tilbehør: creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis
Sådan gør du
- Smelt smørret få sekunder i mikrobølgeovnen og lad det afkøle lidt. Pisk æg, vaniljesukker og sukker hvidt og skummende. Tilsæt det smeltede smør til æggemassen. Bland kanel og bagepulver i melet og vend det i æggesnapsen

- Skræl æblerne (hvis æbleskrællen er pæn, så lad den gerne blive på) og skær dem i tern. Vend æblestykkerne i dejen. Hak marcipanen groft og tilsæt marcipanstykkerne.

- Smør en tærteform med smør og hæld dejen heri. Min form målte ca. 27-28 cm i diameter og 5 cm i højden.

- Skær det sidste æble i tynde skiver og fordel på toppen i et fint lag.

- Drys med rørsukker og kanel og gerne mandelflager.

- Bag kagen ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Kagen er færdig, når den er gennembagt. Tjek den undervejs. Bagetiden afhænger af formens størrelse og materiale.

- Servér æbletærten lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til

Noter
Du kan bruge anden frugt til tærten - den er også lækker med pærer
Kagen er fryseegnetDu kan også bage kagen som muffins. Halvér bagetiden i så fald
En nem, sprød og saftig kage med æbler, kanel og marcipan
En sprød, hurtig æbletærte med marcipan og kanel, der kan laves med anden frugt også. Tærten er perfekt at servere som dessert også.
For filan hvor har jeg altså savnet kanelkagerne!
Det gik op for mig, at det jo mest er om efteråret og om vinteren vi spiser dem? Det er næsten lidt ærgerligt, når de nu smager så godt.
Jeg stemmer for mere kanel i kagerne! Efter min mening er det er ikke nok at drysse kanel på toppen.
Du skal også putte kanel i dejen, ellers snyder du dig selv for en særlig god og lækker smag.:-)
Jeg brugte 4 æbler til dagens kage, men kunne sagtens have brugt flere.
Brug gerne meget syrlige æbler til denne kage og gerne nedfaldsfrugt. Perfekt måde at stoppe madspild på.
Dagens lækre æblekage kan røres sammen på et kvarter. Put gerne flere æbler i kagen, eller brug anden frugt.
En oplagt måde at få brugt nedfaldsfrugt på? Er der stødmærker kan de blot skæres fra. Ingen grund til at kassere æblerne.
Tjek i stedet dagligt din græsplæne for nyt æbleguld. Tænk hvis du også kunne trylle sådan en lækker kage her?
Sådan laver du æblekage med kanel og marcipan. Se kagebage processen i billeder fra start til slut her:
En lækker lækker hurtig æbletærte. Tilpas syrlig, tilpas sød. Sprød og karamelliseret på toppen og med en lækker sprød bund. Uhm!
Denne kage vil blive en succes på ethvert kage- eller dessertbord. Alle vil elske den!
Kombinationen af æble og kanel er fænomenal.
Marcipan er prikken over i’et sammen med mandelflager /mandelsplitter eller grofthakkede mandler drysset henover kagen.
Alle 3 ting kan opfyldes i denne kage, som ovenikøbet også kun tager et kvarter at fremtrylle.

Prøv æbletærten – det skulle du næsten. Jeg er sikker på at du bliver lige så vild med den som vi blev her i familien.
Æblekagen stryger direkte ind i “familiens favoritter”-kategorien – en stor succes.
Den kategori er ellers normalt forbeholdt familiens virkelige “darlings”. Det må vi sige at denne æblekage også hurtigt er blevet.
Prøv også denne lækre æblekage med kanel uden marcipan.
Vil du gerne lave en lidt sundere æblekage, så prøv denne uden smør.
En hurtig æbletærte, der er perfekt som kage til hverdag og fest. Også fin som gæstedessert, på et dessertbord eller kagebuffet.
Heldige dig. Du har en lækker kage forude 🙂
Få flere gode opskrifter på æbletærter og æblekager med kanel og marcipan her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Indlægget og opskriften er opdateret 13.8.2025 og kagen har fået nyt navn. Ændret fra æblekage med kanel og marcipan til Hurtig æbletærte med marcipan og kanel.
Kalle-hundehvalpen og jeg tjekkede haven for nedfaldsfrugt – det var vi gode til. Kalle fandt et yndlingslegeæble og jeg fandt æbler nok til en kage. Alle var glade.
Se lige den lille nusergøj jeg havde med på æblerov i haven. Kalle er da helt uimodståelig, synes du ikke? 🙂









Efter 40 minutter er den ikke i nærheden af færdigbagt. Kan temperaturen være forkert?
Er temperaturen korrekt? 150 grader virker ikke ret højt. Kagen er i hvert fald ikke færdig nu efter 30 min.
Hvor meget sukker? 2 1/2 spsk??