Grøntsager i ovn. I dag får du opskriften på lækre ovnbagte grøntsager.

Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsagerDet er sommerferie! Menuerne er simple, men lækre.

I går spiste vi minutbøffer, pommes frites, bearnaise og det lækreste fad grøntsager bagt i ovn – uhm nemt og lækkert tilbehør.

Opskriften på de lækre grøntsager får du her. Det smarte er, at du kan bruge lige de grøntsager du har på lager.

Jeg har brugt squash, peberfrugt, rødløg og gulerødder og de grøntsager fungerede rigtigt fint sammen.

Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsagerOvnbagte grøntsager kan spises som tilbehør til grillretter og andre madretter.

Faktisk kunne jeg også godt finde på at spise det som frokostret, helt uden noget til?

Ovngrillede grøntsager smager fantastisk! Det er sundt og fedtfattigt, ja næsten kalorie-gratis indtag.

Super at kunne spise sig mæt i en lækker ret der ikke feder!? Hvem sagde #bikiniklar? 😉

Du kan bruge lige nøjagtig de grøntsager du har i grøntsagsskuffen.

Hvis du, som jeg, er så heldig at få nogle store squash forærende af familie, der har overflod, så brug gerne dem. Måske du har dine helt egne squash-planter? Wow – du er heldig så! 🙂

Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsager

Det er en oplagt stop-madspild-grøntsags-ret.

Du kan nemlig sagtens bruge gulerødder, selvom de er blevet lidt slatne, og rødløg og peberfrugt, selvom også de er blevet lidt runkne.

Man kan spise vildt mange grøntsager, når de serveres som bagte grøntsager i ovn.

Servér gerne lidt aioli til grøntsagerne. Det smager skønt. Uhm 🙂Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsagerHer kommer opskriften på:

Grøntsager i ovn – god nem opskrift på ovnbagte grøntsager

Ovngrillet grønt: squash, rødløg, gulerødder og peberfrugt
Lækre ovngrillede grøntsager
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Ovngrillet grønt: squash, rødløg, gulerødder og peberfrugt
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 peberfrugter i grove stykker
  • 8 gulerødder i stave
  • 2 squash i skiver
  • 4 rødløg i både
  • 1/4-1/2 dl olie
  • salt/hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Skær grøntsagerne i skiver/både og læg i et stort aluminiumsfad (så bliver grøntsagerne nemlig også sprøde under bunden).
    Ovngrillet grønt
  • Vend grøntsagerne med olie og krydderi og sæt fadet i ovnen. Steg i 20-30 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) Vend undervejs
    Ovngrillet grønt
  • Grøntsagerne er færdige når de ser grillede og lækre ud. Rødløgene smager bedst når de er godt stegte.
    Ovngrillet grønt

Noter

Du kan bruge langt de fleste grøntsager til retten - rodfrugter - div. slags, gulerødder, kartofler, squash, aubergine, peberfrugt. 
Dryp evt. lidt akaciehonning på, før du sætter fadet i ovnen
Servér gerne en god creme fraiche dressing til grøntsagerne
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Squash, gulerødder og rødløg bagt i ovn – nem opskrift på ovnstegte grøntsager i fad

Når du har klaret snitte/hakkeriet, så klarer ovnen resten af arbejdet. På den måde er det en meget nem ret. Du skal bare lige rode lidt rundt i grøntsagerne engang imellem.Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsagerFarverige ovnbagte grøntsager. Der er noget for både smagssans og synssans her. 🙂Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsager

Grillede grøntsager i ovnen. Uhm!
Altså, igen, jeg kunne nøjes med at spise grøntsagerne alene. Næsten.

Prøv at servere en god creme fraiche dressing til grøntsagerne – uhm et hit 🙂

Creme fraiche dressing - nem og lækker opskrift
En nem og lækker basisopskrift på Creme fraiche dressing
Se opskriften her
Creme fraiche dressing - nem lækker opskrift

Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsager

Hermed en anbefaling til dig om at lave grøntsager i ovn, også selvom det skulle være sommer og der er frisk salat ved hånden.

Det er en god måde at få brugt og spist en masse grøntsager på, og samtidig få tyndet ud i evt. runkne grøntsager i grøntssagsskuffen.

I kan få vist virkelig mange grøntsager, hvis de serveres på denne måde.

Jeg er sikker på at grøntsagsfadet bliver et hit hjemme hos dig – god fornøjelse med retten.
Grøntsager i ovn opskrift på ovnbagte grøntsager


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.