Pastasalat med asparges, dild og tomater. En skøn sommer pastasalat med gode sommer ingredienser.
Sikke en god opskrift du får her. Pastasalaten er frisk i smagen og den smager af sommer og sol.
Faktisk så kan du også bruge opskriften til kartoffelsalat, rissalat, bulgursalat eller hvad du nu ellers kan finde på?
Har du ikke dild i haven, så kan en potte købes i alle butikker. Plant gerne potten ud i en krukke eller i vindueskarmen bagefter. Så har du frisk dild længe.
Prøv også en pastasalat med purløg og citron, denne er f.eks. rigtig god.
Hvis der ikke lige er sæson for grønne asparges, så kan du sagtens erstatte dem med andre grøntsager. Det kunne være grønne bønner, peberfrugt, squash, agurk?
Bare brug hvad du har eller de grøntsager der er i sæson.
Jeg brugte de små søde cherrytomater, og de smagte skønt i salaten. Alle slags tomater kan bruges, også soltørrede tomater.
Man kan lave pastasalat på så mange lækre måder. Få inspiration til flere opskrifter nederst i dette indlæg. Her får du først den nemme opskrift.
Pastasalat med asparges, dild og tomater – nem opskrift
Ingredienser
- 500 gram kogt kold pasta - jeg brugte fuldkornspasta kan erstattes af kogte ris/bulgur/kartofler
- 150-200 gram cherrytomater halverede. Alle slags tomater kan bruges også soltørrede tomater
- 1 bundt grønne asparges kan erstattes med f.eks. kogte kolde bønner, squash el. lign
- 2-3 forårsløg kan erstattes med fintsnittet rødløg.
- 1-2 håndfulde dild smag til. Kan udelades eller erstattes med andre krydderurter
Marinade med dijonsennep:
- ½ dl olie olivenolie. Raps- og solsikkeolie kan også bruges
- 1-2 tsk sød fransk sennep smag til. Kan udelades eller erstattes med Dijonsennep
- 1 tsk akaciehonning. kan erstattes af anden honning el. et nip sukker
- 2-3 spsk hvidvinseddike kan erattes med f.eks. æblecidereddike, hvid balsamicoeddike el. lign.
- 2-3 spsk citronsaft
- Salt/peber smag til. Pastasalaten skal krydres godt
- evt. 1-2 fed hvidløg friskpressede
Sådan gør du
- Kog pastaen, hæld vandet fra og overhæld straks med koldt vand, for at stoppe kogningen. Lad pastaen afkøle helt. Vask og snit alle grøntsagerne. Skær den nederste grove stak af asparges'ene fra
- Rør marinaden sammen. Brug rigeligt salt/peber.
- Hæld pastaen op i en stor serveringsskål. Rør marinaden heri og vend pastaen godt rundt sammen med dild, tomater, forårsløg og tomat. Vend pastasalaten godt rundt. Smag til og tilsæt evt. ekstra citronsaft/sennep/salt/peber/dild
- Kan serveres straks, men lad den gerne trække lidt i køleskabet. Rør evt. lidt ekstra olie i før den skal serveres.
Noter
Tilsæt evt. kylling eller skinke til pastasalaten.
Andre grøntsager kan bruges f.eks. squash, agurk, peberfrugt? Kan også laves med creme fraiche dressing eller pesto marinade.Sund pastasalat med grønne asparges, søde tomater og dild – kan laves med andre krydderurter også
Det var en nem pastasalat med asparges – sikke en dejlig frisk smag! Det lækreste tilbehør.
Vi spiste den som tilbehør til grillmad og her var den et hit. Den smagte virkelig af sol og sommer.
Dild og grønne asparges er gode at bruge sammen. Prøv den også med nye danske kartofler – uhm.
Det bliver en stor portion, og det er genialt, for pastasalaten kan nemlig holde sig længe. Skønt med nemt tilbehør, der står klar i køleskabet.
Jeg brugte fuldkornspasta her. Det indeholder flest fibre, er sundere og mætter bedre. Al slags pasta kan bruges. Prøv også denne tortellini salat.
Hvis du tilsætter f.eks. kylling eller skinke til salaten, kan du sagtens spise den som hovedmåltid med lækkert brød til.
Den er også rigtig god at tage med til frokost i skole eller på job. Prøv den også på buffet eller sommerfest i haven?
Du kan sagtens “freestyle” med opskriften og bruge de grøntsager du har i din grøntsagsskuffe eller i køkkenhave. Feta vil også være lækkert at putte i.
Olie eddike dressingen – eller vinaigrette, som den også kaldes, er en god grundopskrift du du også eksperimentere med.
Prøv f.eks. også denne sennepsdressing med timian eller tilsæt evt. friskpressede hvidløg. Det giver en god smag.
Man kan også lave pastasalat med creme fraiche dressing eller med pesto dressing?
Alle de lækre pastasalater man kan lave! Skønt!
Jeg håber du også vil synes om denne. Rigtig god fornøjelse med sommer pastasalaten til dig. 🙂
Hvis du vil se flere opskrifter på pastasalater, så få en liste ved at klikke her eller se med nedenfor.
Få flere opskrifter på pastasalater her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Uh altså, sommerpasta er altid godt og supernemt, når man skal være mange mennesker i haven:-)