Ribbensandwich. Øj en lækkerbisken! En sandwich med saftig ribbensteg bliver så lækker og her får du en god nem opskrift.
Skulle du have en rest ribbensteg til overs, så overvej at lave en lækker ribbenstegssandwich. Den smager SÅ godt og er en super god måde at servere den type steg på.
Stop madspild i den allerlækreste stil.
Kødet på ribbenstegen er ekstra fedtmarmoreret, så kødet bliver ekstra saftigt og aldrig tørt. Nystegt lun ribbensteg er bedst at bruge, men du kan også sagtens bruge skiver af kold steg.
Hvis du ikke har en rest ribbensteg, så kan du nemt lave ribbensteg med sprøde svær i ovn. Hvis du kun skal bruge en lille steg, så kan du lave den i airfryer.
Du kan også bruge en rest flæskesteg i sandwich. En flæskestegssandwich smager nemlig også super godt.
Jeg bager gerne burgerbollerne selv. De smager bedst, synes jeg og så mætter de også bedst.
Hvis du er til lyse burgerboller, så prøv disse briocheboller. Hvis du gerne vil lave lidt grovere burgerboller, så prøv disse med rugmel og havregryn.
De ribbensandwich du skal høre om idag, er disse lavet med Manitobamel og havregryn. De bliver luftige, selvom de er lidt grove også. Manitobamel kan erstattes med helt almindeligt hvedemel eller Tipo 00 mel.
Du kan selvfølgelig også sagtens lave din sandwich med købe burgerboller. Bare vælg din favorit.
Det gælder også fyldet. Her kan du bare vælge dét du synes allerbedst om i en ribbensandwich. Rødkål, syltede rødløg, syltede rødbeder, agurkesalat, frisk agurk, syltede agurker, mayo af alle slags. Bare lige nogle ideer fra mig.
Få flere opskrifter på burgerboller, flæskesteg/ribbensteg og fyld til din sandwich nederst i dette indlæg.
Opskriften er nem og du får den lige her:
Ribbensandwich – opskrift på sandwich med ribbensteg
Ingredienser
Sandwich boller - burger boller:
- 4 stk sandwich boller f.eks. disse af Manitoba mel andre sandwich / burger boller kan bruges
Ribbensteg:
- 8-12 skiver ribbensteg 2-3 skiver pr. sandwich. Både kold og lun ribbensteg /flæskesteg kan bruges
- 4-8 stk flæskesvær
- 8 spsk rødkål kan erstattes med syltede rødløg, rødbeder, agurkesalat eller coleslaw
- smør eller mayonnaise rørt med f.eks. sennep eller salt/peber
- evt. agurkesalat, syltede rødløg el lign.
Sådan gør du
- Har du bagt bollerne dagen før, så stænk dem med lidt vand og lun dem i ovn/airfryer. Halvér bollen og smør begge halvdele evt. med smør eller mayonnaise. Læg lidt rødkål, på den underste del
- Skær ribbenstegen i skiver og læg skiverne på den underste sandwich del.
- Fordel rødkål på flæskestegen og evt. agurkesalat / syltede rødløg el. lign. Drys godt med salt/peber. Læg flæskesvær på toppen. Saml bollen med den øverste del også. Så er flæskestegssandwichen klar til servering.
Noter
Rødkål kan erstattes med syltede rødløg, coleslaw eller agurkesalat
Kan serveres både med lun og kold ribbensteg / flæskesteg Hvis du har bagt bollerne dagen før, så lun v. 100 grader i ovn eller airfryer. Stænk dem med lidt vand, så bliver de sprøde igen. Ribbenstegen kan også laves nemt i airfryer.Haps en lækker ribbenstegssandwich! Den bedste måde at bruge en rest ribbensteg på
Måske du har lidt ribbensteg til overs fra julefrokosten?
Nogle gange kan man købe ribbensteg på tilbud, og spotter du én, så er det oplagt at servere ribbensandwich til aftensmad.
Den er også et hit som tømmermandsmad, hvis du skulle få brug for sådan en servering efter nytårsaften måske?
Lav gerne rigeligt, så I har til madpakkerne dagen efter også. En færdigsmurt ribbensandwich kan også lunes i ovnen/airfryeren dagen efter.
Skulle du have en rest brun sovs til overs fra din ribbensteg, så kan du servere den til burgeren, måske sammen med ristede kartoffelbåde?
Måske du også er vant til at få brun sovs på din ribbensandwich der hvor du kommer fra?
Rigtig god fornøjelse med din “ribburger” 🙂
Tips til lækkert fyld til din ribbensandwich:
1.
2.
3.
Få flere opskrifter på burgerboller her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.