Pavlova med marcipan. Uhm i dag får du opskriften på en rigtig lækker marengskage med jordbær.
Det er sommer, det er sol og det er BÆRTID.
Man kan lave de lækreste sommerlige kager med bær lige nu. Pavlova kagen, du skal høre om i dag, er den dejligste sommerkage.
En Pavlova er en nem marengskage, hvor det bare er bunden der skal bages.
Kagen toppes med enten flødeskum, vaniljeis, eller flødeskum blandet med f.eks. skyr eller græsk yoghurt. På toppen kan man lægge årstidens bær eller frugt helt efter eget valg og efter sæson.
I kagen du skal høre om i dag, har jeg blandet flødeskum med græsk yoghurt. Uhm det blev til en lækker yoghurtcreme.
Toppen af dagens Pavlova pyntede jeg med jordbær og hindbær.
En rigtig sommer Pavlova med marcipan, flødeskumscreme og sommerbærrene: jordbær og hindbær.
Du kan sagtens bruge andre bær. Det ville også have pyntet med blåbær eller brombær på toppen? Bare brug de bær du har.
Lækker lækker kage!
Opskriften på Pavlova med marcipan og friske bær får du lige her:
Pavlova med marcipan, jordbær og hindbær – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
Marengsbund:
- 2 æggehvider
- ½ tsk. eddike alm. lagereddike eller hvidvinseddike. Kan udelades
- 150 gram flormelis
- 100 gram revet marcipan kan udelades eller erstattes med f.eks. knuste makroner, knuste tuckiks eller fintmalede mandler/nødder
Yoghurtcreme
- .2½ dl piskefløde
- 5 spsk græsk yoghurt skyr eller creme fraiche kan også bruges
- Pynt: 500 gram jordbær og hindbær kan erstattes med andre bær
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne stive. Tilsæt eddike. Pisk langsomt flormelis i, 1 spsk af gangen til al flormeliset er brugt og du kan trække toppe i marengsen og den bliver tyk, blank og sej. Riv marcipanen og vend den forsigtigt rundt med en dejspatel.
- Hæld marengsen ud på en bageplade og form den rund med en dejspatel. Min blev 27 cm i diameter. Bag marengsbunden 30-40 minutter v. 125 grader varmluft (150 grader alm. ovn). Lad bunden afkøle helt efter bagning
- Pisk fløden let og bland med græsk yoghurt el. lign.Smag til. Pynt kagen med yoghurtcreme og jordbær. Spises straks, men Pavlovaen kan også stå og trække lidt i køleskab inden servering. Marengsen bliver dog blød efter lidt tid
Noter
Kagen er bedst samme dag, da marengsen bliver blød.
Eddike gør marengsen sej, men det kan fint udelades.En sprød marengskage med yoghurtcreme og friske bær på toppen. En Pavlova er en nem og lækker dessert kage
Jeg elsker bare at bage med marcipan.
Hvis du tilsætter marcipan til marengs, bliver den ekstra lækker og sej i konsistensen og marcipanen giver en FANTASTISK smag. Prøv det gerne.
Du kan dog sagtens også lave en Pavlova uden marcipan.
Prøv med knuste makroner i stedet eller hvad med knuste tuc-kiks eller fintmalede nødder?
Det er også et hit som marengsbund til jordbærkager. Få inspiration og opskrifter på flere lækre marengskager nederst i dette indlæg.
En Pavlova er en skøn sommerkage, der er nem og hurtig at lave.
Pavlovaen kan fint laves uden marcipan i bunden. Eddike kan du også sagtens udelade. Det gør marengsen sej, på en god måde og det kan ikke smages i kagen, så put gerne lidt eddike i.
Du kan nøjes med flødeskum alene, men det er godt at tilsætte lidt græsk yoghurt ell. lign. Lidt syrlighed giver en god modvægt til den søde marengs.
Sikke en dejlig kage. Ultranem at lave, og den både smager som og ligner en million. At den så ovenikøbet er rimeligt fedtfattig, giver jo bare ekstra points?
Sommerens bedste kage!
Sådan en Pavlova skal du da prøve at lave her i sommer ikke?
Køb et par bakker sommerbær i landevejsboden, eller, hvis du er heldig, så pluk sommerbærrene i din egen have.
Vi har storspist jordbær den sidste uge, for at være sikre på at nå at få vores portion sommerjordbær, imens der stadig er højsæson.
3 bakker jordbær om DAGEN!? Vi storspiste jordbær. Det har været et sandt jordbær-med-fløde-orgie, lækkert!
Sommer Pavlova kagen med sommerbær overgår alt og snupper førstepladsen som årets sommerkage her på matriklen.
Uhm jeg ALDRIG træt af at spise jordbær på dejlige marengskager. 🙂
Prøv også disse mini pavlova? Jeps en pavlova kan nemlig også laves i en lille portionsstørrelse.
Du kan også tilsætte lidt kakao og nemt lave chokolade Pavlova med kakao marengsbunde.
Få flere lækre opskrifter på marengs kager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Den vil jeg prøve imorgen, hvor der igen er friske bær i højbedet.
Rigtig god tur til Norge.
Hej Gitte,
Hvordan fik vanillecremen fast..?? Havde du haft den i fryseren først…??
Jeg har lavet den med flødeskum, da mit forsøg med vanillecremen ikke gik helt som forventet… cremen blev aldrig fast nok til at blive liggende på kagen, så tænker den skulle ha’ været i fryseren inden piskning..??
Fortsat go’ dag og tak for mange lækre opskrifter :o)
Mvh
Marianne
Hej Hasse
Selv tak, selvom jeg er lidt i tvivl om hvad du mener 🙂
God sommer til dig
Mange hilsner
Gitte