Stegning af bøf på grillpande. Hvis du ikke har en grill, så kan du sagtens stege bøffer på en grillpande. Her får du en god nem opskrift på hvordan du gør.
Jeg har investeret i en støbejernspande – der er rigtig god at stege/grille både kød og grøntsager på. Både kød og grøntsager får faktisk grillsmag. 
Støbejernspanden fandt jeg på tilbud engang og den er rigtig god. Jeg har også en god grillpande fra Scanpan, der også er rigtig god.
Hvorfor stege bøffer på en støbejernspande / grillpande?
På en støbejernspande kan temperaturen komme højt op. Det betyder, at dét du tilbereder, kan få en god grillet smag og får de særlige grillstriber.
En støbejerns grillpande holder også særligt godt på temperaturen.
Jeg mindes stadigvæk den LÆKRE bøf vi fik serveret på Hereford Beefstouw.
Bøffen blev serveret på en støbejernspande og holdt sig varm under hele måltidet. Fantastisk lækkert!
Grillpanden har også den fordel, at stegeskyen siver væk fra bøffen, så den forbliver sprød og lækker.
Man kan også “grille” grøntsager på en grillpande. Grillede peberfrugter og grillede majs smager så lækkert og så er det fedtfattigt også. 
I dag eksperimenterede jeg med disse bøffer. Fine store bøffer af ungkvæg. Du kan sagtens bruge opskriften nedenfor til andre bøffer.
Tilberedningstiden afhænger af bøffernes størrelse/tykkelse.

