Andelår i ovn. Uhm i dag får du opskriften på de andelår stegt i ovnen sammen med kartofler. And tilberedt på en nem og meget lækker måde.
Sprøde, stegte andelår og sprøde hasselback-kartofler stegt i andefedt. Lyder det ikke bare som et match in heaven?
Den nemmeste lækreste menu. Den brune sovs må du dog tænke dig til, for den gode andesky bliver her brugt til at stege kartofler i.
Det blev de ikke ringere af, kartoflerne, skulle jeg hilse og sige. Slet ikke. Faktisk bliver kartofler stegt i andefedt ekstra sprøde.
Du kan servere en creme fraiche dressing til menuen? Eller også så kan du tilberede andelårene uden kartofler, og så bruge stegeskyen til sovs.Menuen er nem, både at tilberede og købe ind til og her kommer opskriften
Andelår i ovn – få en nem og lækker opskrift på and her
Ingredienser
- 4 andelår
- 12 store kartofler
- Salt/hvidløgspeber.
- Tilbehør: Letkogt broccoli
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og lav hasselbackkartofler. Skær snit halv igennem og pensl med smeltet smør/olie. Krydr godt med salt og peber
- Læg andelår og kartofler i et aluminiumsfad. Krydr andelårene godt på begge sider. Andelårene kan selvfølgelig også sagtens tilberedes uden kartofler.
- Steg i ovnen i 1 time og et kvarter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kan også tilberedes i airfryer. Se note.
- Andelårene er færdige, når de er gennemstegte, sprøde og gyldne. Stegetiden passer godt med kartoflernes stegetid. Rod lidt rundt i kartoflerne undervejs, og sikr dig at andefedtet fordeler sig godt under alle kartoflerne.
- Damp evt. et broccoli i mikrobølgeovnen og servér som tilbehør.
Noter
Den nemmeste og lækreste opskrift på andelår – perfekt hvis du har travlt til jul eller Mortens aften?
Andelårene duftede himmelsk og kartoflerne blev knasende sprøde og lækkert smagfulde.
Vil du gerne spise and, men ikke har tid til at tilberede en stor andesteg, så er opskriften på disse andelår et godt alternativ.
En ide Mortensaften, hvis det er en hverdag og I er meget sent hjemme? Måske også en idé til juleaften, hvis I er få omkring middagsbordet?
Sikke et sprødt andelår. Knas! 🙂
Kan du mon fornemme kartoflernes sprøde smagfulde bund her?
Andefedt kan bare noget helt særligt! Smid det endeligt ikke ud, når du steger and, gem det og steg f.eks. din biksemad i det. Det bliver SÅ lækkert!
Andelår – nem og hurtig andesteg til hverdag, til Mortens aften eller juleaften
Sådan laver du et lækkert måltid, der er til at overskue, også selvom du først kommer hjem kl. 17. Det er endda realistisk efter en lang arbejdsdag og indkøbstur.
Forberedelserne tog et kvarter og så klarede ovnen ellers resten af arbejdet.
Skal du kun bruge en lille portion, så kan du sagtens stege andelår i airfryer. Få en god nem opskrift her.
Gå du straks på jagt efter andelår i dit supermarked. Jeg håber du kan opdrive dem?
Prøv også at stege et andebryst på pande eller et andebryst i ovn.
Rigtig god fornøjelse med den hurtige nemme andelårs-menu 🙂
Få flere opskrifter på andesteg ved at klikke her eller se med nedenfor:
Sådan kan du også tilberede andesteg – få opskrifter her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Hej.
Jeg ville bare lige høre dig af, om andelårene svinder meget når de kommer i ovnen? Og hvor store var dine andelår cirka?
Mvh Pernille 🙂
Hej Gitte, vi skal også have andelår Mortenaften, de bliver stegt i stegesoen, den har du lært mig at være rigtig glad for, et kik i dine opskrifter stod der ca. 3 timer ved 150 gr. Ved kylling, mørbrad m.m
Tænke nok det er det samme for andelår, de blev super lækker, tak for altid god inspiration.
Vh. Kirsten.
Til Poul Erik Jacobsens kommentar til en lækker appelsinsauce til andelår/bryst kan laves en dejlig Iceberg/appelsinsalat.
Skær hinder og “det hvide” af appelsinen og kom det sammen med fintsnittet Iceberg. Gem lidt appelsinsaft til salaten. En dejlig frisk salat!
Andelår er bare dejligt spise. Jeg laver nogen gange en peberonata til. Det dip/sovs er altid god.
1kg røde, gule og orange peberfrugt
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 håndfuld valnødder eller mandler
1 spsk hvid balsamico
Salt og peber
Rens peberfrugterne. Smid dem i ovnen ca 45 min. De skal blive mørke og møre.
Tilsæt hvidløg og nødder de sidste 10 min.
Derefter blend hele molevitten med resten af ingredienserne. Lad det trække 30 min det spises
Tak for en fantastisk opskrift, det smagte super ! Nemt og dejligt.
Jeg kan anbefale en smule orange sauce til denne ret.
1/3 andebouilion 1/3 appelsinsaft og 1/3 piskefløde + salt og peber. Koges ind til saucen opnår en passende konsistens. VOILA – nemt og bekvemt………
Ps. Kan selvfølgelig også jævnes en smule, hvis man synes.
Uhhmmm, knaldgod ide til aftensmaden i dag, takkk:-)
Du må prøve æblesovs, gad godt det var min opskrift