Brunsviger med æble. Uhm her får du opskriften på en dejlig sund brunsviger med æbler.
Æbler kommer dryssende ned fra himlen for tiden. Sådan føles det.
Vend ryggen til et æbletræ i blæsevejr og det drysser ned med sunde, røde, gode runde lækkerbiskener.
Man kan jo bruge æbler til alt muligt! Æbleflæsk, æbleboller, æblepandekager, Æble/rosinboller, æble/kanelkager. Æbler og kanel går fantastisk godt i spænd.
Det satte nogle tanker igang hos mig. Det er læææænge siden jeg har lavet en lækker brunsviger.
Der er kanel i brunsviger. Der er 50 æbler til fri afbenyttelse i haven. 2+2=4? Kanel+æble=hvad med en brunsviger med æble?
Det var da vel nok en rigtig god idé! 4 revne æbler i brunsvigerdejen gjorde kagen rigtig saftig, syrlig og sød. Æblerne gjorde at jeg kunne reducere fedtmængden, og det er jo heller ikke så ringe.
Æblerne gjorde også at kagen var frisk i længere tid. Smart at bruge saftige æbler. 🙂
De er nogle små mirakler de lækre røde æbler 🙂Nogen putter revne æbler i kanelsneglene, men en brunsviger er for de dovne.
Det er meget hurtigere at lave en brunsviger. Hvis du heller ikke er fan af udrullede deje, så kan du med fordel lave en brunsviger istedet.
Den smager akkurat ligeså fantastisk som en kanelsnegl, hvis ikke bedre. Her er der ikke noget fyld der kan løbe ud og væk fra kagen!
Her blev alt det snaskede fyld lige dér hvor det skulle være. Ja tak!
Det smagte rigtigt godt med æbler i brunsvigeren. Æblerne tilførte både sødme og saftighed, så det blev en svampet og lækker brunsviger.
Den er nem at lave. Opskriften får du lige her:
Brunsviger med æble – få en god nem, sund fedtfattig opskrift hér
Ingredienser
Dej:
- 1 dl. lunkent mælk.
- 1 dl ylette eller andet surmælksprodukt kan erstattes med ekstra lunkent mælk
- 50 gram gær.
- 1 æg
- 10 gram smeltet smør.
- 3 spsk sukker
- 2 tsk kardemomme
- ½ tsk salt
- 350-400 gram hvedemel afhængig af æblernes størrelse.
- 3-4 revne æbler 3-4 dl æblemos kan bruges i stedet
Kanelremonce:
- 100 gram brun farin
- 1½ spsk stødt kanel
- 25 gram smør smeltet (smeltes nemmest i mikroovnen)
Sådan gør du
- Mælken lunes med smørret til fingervarmt og gæren udrøres heri. Tilsæt sukker og æg. Rør yletten i
- Riv æblerne og tilsæt. Er skrællen fin, så lad den gerne blive på
- Bland kardemomme og salt med hvedemelet og drys det i lidt af gangen. Rør dejen. Du behøver ikke ælte den. Dejen bliver lidt klistret. Stil dejen til hævning et lunt sted 30 minutter (f.eks. i ovnen på 30 grader).
- Smør/pres dejen ud i en smurt ildfast fad på ca. 20x30 cm. Fadet kan også beklædes med bagepapir
- Rør kanelremoncen sammen og bred det ud på kagen. Stilles til hævning et lunt sted 30 minutter (f.eks. i ovnen på 30 grader).
- Bag kagen ca. ½ time v. 175 grader varmluft (ell. 200 grader alm. ovn). Den er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt. Tildæk evt. med stanniol, hvis den bliver for mørk
- Lad kagen afkøle lidt, før du udskærer den i små stykker
Noter
Sund brunsviger med revet æble – en lækker kage med kanel og brun farin
Snart vil en syndigt fristende duft brede sig i dit hjem. Syrlige søde æbler iblandet smør, brun farin og kanel. Det kan ikke gå galt.
Prøv denne æble brunsvigerkage. Den er rimelig fedtfattig, sukkerfattig og sund er den jo – næsten – også, når der er æbler i.
Mine teenagere godkendte den STRAKS og det er et fantastisk godt tegn. De lægger ikke fingrene imellem og er mine bedste mad/kage-anmeldere! 😉Når kagen har hvilet lidt kan den skæres i mundrette bidder. Det sværeste øjeblik er at vente på, at kagen bliver færdig. Den snuser vanvittigt godt så ventetiden kan være lang! 😉
Æblekanel brunsviger kage kan anbefales! Den smager super godt og bliver også sundere end en almindelig brunsviger. Æbler i brunsviger er en fænomenal kombi.
Hvis du synes det er helligbrøde, at lave om på en traditionel brunsviger, så kan jeg anbefale dig at kalde kagen noget andet. Det kunne være æblekage med kanelremonce eller æblesviger, som en bloglæser foreslår?
Så undgår vi krig i verden. 🙂
God fornøjelse med din æble brunsviger. Jeg er sikker på, at den også vil blive et hit hjemme hos dig.
Få flere gode opskrifter på brunsviger og gode kager med æbler og kanel her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Har lige bagt din kage. Er det rigtigt ,at der kun skal 10 g.smør i fyldet? Mit kom nemlig heller ikke til at se ud,som dit på billedet. Det var lidt tørt
Jeg tror den skal prøves. Kæresten æææælsker brunsviger og vi har æblerne i haven.
Brunsviger plejer at være tør næste dag, hvordan med denne?
Mums! Den ser god ud. 🙂 Rigtig go side du har.