Broccolitærte og tærte med løg og bacon af grov tærtedej

  • Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedej

Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedej

Lækre, lækre tærter! Ikke flere julekager til dig, lige i denne omgang. “Livet er ikke lutter julesmåkager….der er også grovtærter indimellem”. 🙂

I dag skal du høre om to lækre sprøde grovtærter, vi spiste i dag.

En lækker broccolitærte med rødløg og en syndig én med løg, bacon og ost.

Der var jubelscener ved bordet. “Fantastisk sprød bund”. “Ej hvor de smager godt!” “Den med broccoli er vildt lækker” “Den anden smager skønt af bacon!”. Ja mine teenagere var ellevilde og hvor var det et lækker måltid ovenpå en weekend med lidt for mange julesmåkager (og karameller).Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejTærterne vil være rigtigt fine at servere som frokost- eller aftenmåltid til både hverdag og weekend. De vil også være fine at servere for gæster, til buffet- eller julefrokostborde.

Jeg har eksperimenteret i mange år for at finde frem til opskriften på den helt rigtige tærtebund, en sprød bund, der ikke smuldrer, som ikke er for fed, men heller ikke for tør.

Nu er den her. Du behøver ikke eksperimentere selv længere, for jeg har fundet frem til opskriften for dig. Der er rugmel og tykmælk i dejen og den er underskøn og helt perfekt!Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejDu kan variere tærtefyldet i det uendelige. Lav din helt egen tærtefavorit. Du kan lave kyllingetærter, porretærte, løgærte, tomattærte. Kun fantasien sætter grænser. Brug dagens opskrift som grundopskrift og gå selv igang med at eksperimentere med fyldet 🙂

Hvad ville du mon fylde på tærten her? DSC_9569

Her kommer opskriften på de lækre tærter. Opskriften rækker til 2 stk.:

Broccolitærte og tærte med løg og bacon af grov tærtedej
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedej
Forfatter:
: Brød, madbrød og tærter
: Mad til to dage
Portioner: 2 tærter
Det skal du bruge:
  • Tærtedej:
  • 200 gram hvedemel
  • 200 gram rugmel
  • 1 tsk salt
  • 2½ dl tykmælk
  • ½ dl olie
  • Æggeblanding:
  • 6 dl tykmælk (eller mælk)
  • 8 æg
  • Salt/peber
  • 200 gram revet ost
  • Fyld:
  • Løg/tærte:
  • 5 løg i skiver og 2 pakker bacon i skiver
  • Broccolitærte:
  • 2 rødløg og 2 broccolihoveder i små buketter
Sådan gør du:
  1. Tærtedej:
  2. Bland de tørre ingredienser.
  3. Tilsæt tykmælk og olie.
  4. Er dejen for tør, så tilsæt lidt ekstra olie, til dejen kan æltes til en fast dej. Brug hænder eller køkkenmaskine.
  5. Del dejen i to klumper
  6. Smør to tærteforme og fordel en klump dej i hvert tærtefad. Pres dejen ud med håndrod og fingre (det er nemmere end at udrulle, synes jeg)
  7. Prik dejen med en gaffel og forbag v. 125 grader varmluft i et kvarter
  8. Imens gøres fyldet klart:
  9. Løg/baconfyld:
  10. Klip baconskiverne i små stykker og steg på en pande sammen med løgene
  11. Broccoli renses og fordeles i små buketter. Koges i mikrobølgeovn i 8 mínutter i 2 spsk vand og hældes i si til afdrypning bagefter.
  12. Æggeblanding:
  13. Æg, tykmælk og krydderier blandes.
  14. Fyldet fordele i tærterne og revet ost drysses ovenpå.
  15. I broccolitærten fordeles rødløget nedenunder broccolibuketterne
  16. Æggeblandingen fordeles på tærterne.
  17. Bag tærterne 30 minutter v. 175 grader varmluft.
  18. Tærterne er færdige, når de er gyldne og sprøde og ikke føles "svuppende" når du trykker ned midtpå.
  19. Serveres med grøn salat

DSC_9586Øj det blev nogle lækre tærter!

Smagfulde. Sprøde. Fin konsistens og flot udseende. Kan man så ønske sig mere af en madtærte?Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejMåske du synes det lyder meget kompliceret at lave tærterne? Beskrivelsen er lang ovenfor – men følg opskriften trinvis, så er tærterne hurtigt lavet.

Lav to af gangen, så I har tærter til to dage, eller frys den ene.  Tærterne kan fryses i formen. Tø dem langsomt op og efter at være blevet lunet i ovnen, er tærterne som nybagte.  Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejHer ser du tærte-fremstillingsprocessen i billeder fra start til slut:

Det er en hulens masse løg, der kan bruges i sådan en tærte. Jeg brugte 5 løg, men der kunne sagtens have været brugt flere løg. De skrumper, når de steger. Brug gerne 5-7 løg, alt efter hvad du lyster.

Det var en pæn mængde bacon i tærten og vi kunne jo nok have nøjedes med 1 pakke, men jeg lod teenagerne bestemme. Jeg var så letsindig at spørge: “Skal vi bruge 1 eller 2 pakker bacon?” Ja dumt spørgsmål. Hvorfor spurgte jeg?? Som man spørger, får man svar 🙂DSC_9575Lækre, lækre tærter, med rigeligt bacon, og ost. En syndig én, men godt, at der så i det mindste ikke også var brugt fløde i tærten.

Tykmælk i bund og fyld, hvorfor nu det?

Tjo, tykmælk er godt i bagværk; giver både sprødhed og fugt. Jeg havde en hel liter der skulle bruges inden i morgen og tja derfor kom der også tykmælk i fyldet. Det smagte godt!  Brug derfor gerne tykmælk, men mælk, creme fraiche (eller fløde) kan også bruges. 
DSC_9584 DSC_9585Smukke tærter. Prop broccolibuketterne godt ned i æggeblandingen, så spidserne ikke brænder af under bagningen.
Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejNormalt plejer der at være en tærtefavorit, når vi bager tærter. Det var der ikke denne gang. Der var hele TO tærtefavoritter. Dem begge 🙂

Vi 3 mennesker omkring bordet spiste 1 hel tærte til sammen. Teenagerne tog godt fra. Løgtærten var rigtig svær at fotografere, den ser ikke særligt yndig ud. Den fortjener det ikke, for den var virkelig lækker. Kan du mon fornemme det her? Nej vel? 😉
Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejVi spiste tærterne som de var. Den grønne salat havde vi ikke fået købt ind til, ærter heller ikke. Sikke en redelighed. Godt der var rigeligt broccoli i tærterne. Kan det mon gøre det ud for dagens grønt?

Lækre, anbefalesværdige tærter. Lækre tærtebunde og lækkert fyld. Måske du synes det er underligt med tykmælk i fyldet, men det giver altså rigtig god smag og konsistens til tærterne.

Savner du til et pusterum i julemånedens kagekalorieoverload, så bag en tærte. Dropper du osten, vil disse faktisk være rigtigt sunde, ja vel fedtfattige nærmest? Du bestemmer. Ost eller ej? 🙂
Broccolitærte og tærte med løg/bacon af grov tærtedejEn stormomsust weekend lakker mod enden. Lige nu sidder min gemal i en flyver på vej hjem fra Frankfurt. En prøvelse for en kone med flyskræk, at have sin mand siddende i en flyver under en orkan. Jeg har lopper indeni af uro. Gudskelov at vinden er løjet af. Jeg er en kylling, når mine kære er i farezonen.

Skal vi ikke bare sige, at vi alle klarer stormen Gorm? Håber du har klaret skærene?

Håber du har haft en god og hyggelig weekend – med julesværmerier, pyntning, adventshurlumhej og julestuer i de små hjem?

Jeg har nydt weekenden og storglæder mig allerede til juleferien. Jeg tror ikke, at jeg er alene om det?  🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. mormormedstiletter.dk 30. november 2015 af 13:05- Svar

    Uhh, jeg elsker tærter. Har netop lige spist spinattærte til frokost og tænker at din opskrift nemt kan køre med det også:-)

    • Gitte Hansen 30. november 2015 af 21:22- Svar

      Øj hvor lækkert. Er også lige blevet tippet om en laksetærte med spinat. Den skal også prøves. Ja begge tærter vil være perfekt med den grove tærtedej. Tak for tippet og dejligt med en hilsen fra dig.
      Du trofaste <3
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar