Gratinerede pestobrød med ost og tomat – stop brødspild

DSC_4101

Hvad gør man nu, hvis den koldthævede dej har hævet 4 dage i køleskabet og er blevet alt for tynd og sjasket? Hvis bagefjolset i køkkenet så alligevel forsøger at bage boller af dejen (selvom hun burde vide, at det vil gå galt). Hvad stiller man så efterfølgende op med jordens fladeste boller, som er så flade at de næsten ikke kan skæres over? Som er så flade, at familien nægter at spise dem, for de er da bare for mærkelige?

 Ja det er ikke let, især ikke hvis bagefjolset går ind for “Stop Madspild”, hvor intet må/kan/skal smides ud. Tja, tjo. Man kan jo lave nogle hurtige pestobrød med ost og tomat af “fladbrødene”.

De er hurtige at lave og du vil, trods dit brødflop, føle at du vender skuden fra fiasko til succes.DSC_4095

P.S.: Du kan jo altså også bruge helt almindelige boller til pestobrødene, men det er bestemt kun en fordel hvis de er lidt flade, så brug gerne “floppede” brød.

P.P.S.: Koldthævet dej kan holde sig i køleskabet i 4-5 dage, herefter skal der røres nyt mel i, ellers bliver dejen for tynd. Jeg supplerer min dej med et par dl. hvedemel, og så kan dejen strække et par dage til. Det passer med at jeg kan røre en ny portion dej hver weekend. Jeg gemmer en slat i skålen som surdej. Opskriften på den koldthævede dej finder du herDSC_4104

Opskrift på gratinerede “fladbrød”/ pestobrød med ost og tomat: 

4-5 flade boller

1 bæger pesto (gerne Løgismose pesto, den bedste købepesto, hvis man spørger mig!)

1 bakke cocktailtomater (eller 2-3 almindelige tomater i skiver)

100-150 gram revet ost (riv familieost, til der er ost nok på brødene)

Fremgangsmåde:

Skær bollerne over (hvis det er muligt 😉

Smør pesto på.

DSC_4090 DSC_4092 Læg tomater på. DSC_4093Riv ost og drys over brødene. 
DSC_4097 That’s it.

Brødene er nu klar til ovn. Gratineres ved 200 grader varmluft i ca. 10 minutter (kig til dem undervejs). Brødene skal være gyldne og sprøde.DSC_4098 Voila. Så er der gratinerede pestobrød med ost og tomat. DSC_4100Ostebrødene kan serveres til suppe eller spises som tilbehør til en hovedret, som snack, som forret, som appetizer?

Sådan kan du trylle floppede fladbrød om til gratinerede oste-successer.

God fornøjelse. Stop madspild – stop brødspild. 🙂

DSC_4109

Mere inspiration

Læg en kommentar