Honningkage – nem, lækker og lynhurtig at lave

  • Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at lavee

Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at laveeI går på min fødselsdag havde jeg bagt en honningkage, som jeg tog med til mine søde kolleger. Det var en af de særligt hurtige honningkager, og er du vimmer, hvor blev den god og hvor blev den bare modtaget godt.

En af mine kolleger sagde:  “Ej hvor smager den bare godt, denne honningkage. Jeg smagte endda flere hjemmelavede honningkager til julemarked i weekenden men denne er bare den bedste! Må jeg ikke nok få opskriften? Den vil jeg bage i julen!”

…og ved du hvad? Det er såmænd bare honningkagen fra Dr.Oetker-krydderiblandingen. den lynhurtige  der kan røres sammen på få minutter. Opskriften fandt jeg bag på denne pose krydderi.Kagen er rigtig god og jeg synes da lige at jeg ville tippe dig om denne særligt, nemme honningkage-variant. Kagen er klart mere overskuelig end andre honnningkager jeg har kigget på og måske det en dag skal gå lidt tjept i dit køkken? Det skal det jo ofte i december, hvor vi alle har vildt mange gøremål.

Jeg har i årevis haft ambitioner om at lave den langsommelige honningkage-variant, hvor dejen skal røres minimum en måned før kagen skal bages. Foreløbigt er det blevet ved ambitionerne, men engang skal den prøves, den langsomme honningkage. Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at laveeImens vi venter på den, kan denne nemme honningkage altså være et ganske glimrende alternativ. Honningkagen er ikke en færdigblanding, bare rolig. Kagen er hjemmelavet, helt fra bunden, det er blot den færdige krydderiblanding man køber.

Kan du ikke lige opdrive honningkage-kryddderiblandingen, så kan du fint lave din egen. Den består af natron, stødt kanel, stødt nellike, stødt ingefær, stødt allehånde. Du skal bruge 1 tsk af hvert vil jeg tro?

Du kan også bare købe et brev brunt bagepulver, det kan også bruges i stedet for.  Både honningkageblandingen og det brune bagepulver kan du købe i de fleste supermarkeder, især op til jul. Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at laveeJeg brugte en rigtig god honning til kagen, en specialimporteret honning som min familie har hjembragt fra Mallorca. Måske den også var med til at gøre kagen ekstra god? Brug bare lige den honning du har på lager, du behøver ikke tage en tur til Mallorca før du går i gang 😉

Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at lavee

Du får opskriften på den gode honningkage lige her:

Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at lave
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at lave
Forfatter:
: Jul hos Bagenørden
: Brød og kager
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 100 gram smør
  • 150 gram sukker
  • 1 dl honning
  • 1 æg
  • 1 dl kærnemælk
  • 240 gram hvedemel
  • 1 pose Dr. Oetker honningkage-krydderi (ell. 1 tsk, natron, 1 tsk stødt kanel, 1 tsk stødt nellike, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk stødt allehånde)
Sådan gør du:
  1. Smelt smør, sukker og honning i en gryde. Lad det køle lidt af.
  2. Bland melet med krydderiblandingen og rør det i.
  3. Tilsæt æg og kærnemælk.
  4. Dejen kan røres blot med ske. Vær opmærksom på at få rørt alle melklumper godt ud.
  5. Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir
  6. Bag kagen nederst i ovnen ca. 45 minutter v. 140 grader varmluft. Kagen er færdig, når den er gennembagt og der ikke hænger dej ved den strikkepind eller gaffel du stikker i
  7. Kagen kan nydes lun eller afkølet. Nyd den som den er eller smør evt. med iskoldt smør.
  8. Du kan også flække kagen og lægge den sammen med en god smørcreme. Betræk evt. også gerne kagen med smeltet chokolade på toppen (men det er ikke nødvendigt)

Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at laveeHonningkagen er den nemmeste kage at bage. Det er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at den kan røres sammen på få minutter. Kagen kan fint spises som den er, men en god smørcreme i midten vil bestemt ikke skade. Du kan finde en opskrift på en god smørcreme med vanilje og æggeblommer lige her.

Vi spiste kagen helt uden hverken smørcreme og chokoladetopping, og den vakte jubel alligevel. Kagen smager så juleagtigt fint, men vil sagtens også kunne nydes resten af året. Kagen er svampet og lækker og holder sig frisk i dagevis. Kagen er knap så sød som den populære ølkage, som også er et stort hit ved juletid (og resten af året, hvis man spørger mig? ;-))

Du får lige lidt billeder af den nemme arbejdsproces lige her. Kagen er vildt nem at lave:

Prøv honningkagen. Den er overraskende god, og bestemt konkurrencedygtig i forhold til andre honningkager. Vildt nok, at den kan røres sammen på ingen tid. Duften der breder sig i huset er SÅ skøn og julestemningen breder sig.

For mig behøver det nu ikke være juletid, før jeg kan spise krydderkage. Næh dem kan jeg såmænd nyde hele året rundt. Måske du også er fan? Hvis ikke, kan det jo være du kunne blive det? 😉

1 stk. honningkage-anbefaling er hermed givet videre til dig.

Kontorkagen er spist op til sidste krumme.

Måske du også bliver populær hvis du tager en honningkage med til dine kolleger/familie/naboer eller?

Kagegaver af den sødeste slags, vækker altid glæde – især også ved juletid 🙂
Honningkage - nem, lækker og lynhurtig at lavee

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Mette 6. december 2017 af 17:36- Svar

    Dejligt tip 👍🏼. Har prøvet at lave den, der skal stå en måned og sikken et arbejde 🙈. Hvordan ville du lave smørcremen? Smør rørt op i flormelis?

Læg en kommentar