Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon

  • Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon

Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignonHer en vindermenu der vil holde – for evigt. En vaskeægte klassiker i mormor-mad-kategorien. Min familie er storfans – og retten vil vække jubel til ethvert gæstebord, enten buffetbordet til frokost eller aften. Retten er en succes både til hverdag og fest.

Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon. Den nemmeste menu at tilberede og købe ind til. Jeg serverede retten med råstegte kartofler og hvilken succes. Råstegte kartofler er det bedste i verden og genialt at servere til denne ret. Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon

Opskriften kommer lige her – den er nem:

Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon
Forfatter:
: Mormormad - klassiske oldschool retter
: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 afpudset svinemørbrad skåret i bøffer
  • 3-4 spsk hvedemel
  • Salt/peber
  • Smør til stegning
  • 5 dl. kogende vand
  • 1 svinebouillonterning
  • 4 løg i skiver
  • 1 glas champignon (eller 1 bakke friske)
  • 2½ dl. fløde (gerne Milda light)
  • Jævning
  • Råstegte kartofler:
  • 1½ kilo kartofler skåret i 5 mm skiver
  • Rigeligt olie til pensling
  • Salt
  • Rigeligt olie
  • Tilbehør: Grøn salat
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne og skær dem i 5 mm tynde skiver.
  2. Pensl med rigeligt olie og læg kartoffelskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Kartoffelskiverne skal ikke lægge i lag og må helst ikke røre hinanden.
  3. Drys med salt.
  4. Steg kartoflerne 30-45 min. v. 175 grader varmluft. Hold øje med dem. De er færdige, når de er sprøde og gyldne. Kartoflerne må ikke branke. Kan spises som chips 🙂
  5. Mørbradbøffer:
  6. Afpuds svinemørbraden
  7. Skær den i 1 cm skiver.
  8. Vend mørbradbøfferne i hvedemel.
  9. Steg bøfferne i rigeligt smør. Krydr godt med salt og peber på begge sider.
  10. Tag mørbradbøfferne af panden og hold dem varme under stanniol
  11. Steg løg og champignon på panden i lidt mere smør
  12. Svits bouillonterningen med.
  13. Hæld kogende vand ved
  14. Læg mørbradbøfferne på panden og lad dem simre under låg 10 minutter.
  15. Hæld fløden ved. Skyl kartonen og få det sidste med
  16. Jævn flødesaucen og smag den til med salt og peber og evt. lidt tyttebærsyltetøj.
  17. Servér mørbradbøfferne med de råstegte kartofler og grøn salat.

DSC_0727Altså de råstegte kartofler dér. De kan altså spises som chips! De er vanedannende og du skal skrælle MANGE kartofler, for der bliver spist mange kartofler når de serveres på den måde. Uhm!

Genialt tilbehør, og serverer du råstegte kartofler til mørbradbøfferne, er du sikker på at score dine madgæsters hjerter. En sikker succes! Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignonMørbradbøffer er et hit og er du heldig, kan du ofte købe 3 stk. for under 100 kr. En fornem spise, uden det behøver være alt for “fornemt” for din pengepung.

Vi rationerer ofte mørbraden. Måske du undrer dig over jeg kun har brugt 1 mørbrad, til 4 personer? Det kan vi fint nøjes med, det giver 3-4 mørbradbøffer pr. mand. Madmor har levet under krigen jo 😉

Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon

Det er nemt at lave mørbradbøffer i flødesauce. Her kan du se tilberedningsprocessen i billeder fra start til slut.

En rigtig nem og lækker menu. Brug endelig 2 mørbrad til flere personer, hvis du ikke er så “fedtet” som jeg 🙂

Brug endelig gerne Milda eller andet fedtreduceret fløde til retten. Saucen vil blive tung i det, hvis du bruger rigtigt piskefløde tænker jeg? Retten er også rimeligt fed i sig selv, med rigeligt smør og olie på kartoflerne, så reducér endelig gerne med fløden. Men du bestemmer. Ingen light-tvang her 🙂
Mørbradbøffer i flødesauce med løg og champignon

Rigtig god fornøjelse med dine mørbradbøffer – tror de bliver et hit hjemme hos dig 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar