Status og de største hits på bloggen i 2016

Året rinder ud og på bloggen gør jeg status over året der gik. 

Der er fuld gang i kødgryderne, der er stadigvæk noget i ovnen og pennen har fortsat skrivekløe. Jeg/vi fortsætter ufortrødent i 2017 også. Det er da klart! 🙂

I 2016 var der 2,3 mio. besøg på bloggen. Der blev set 6,4 mio. sider i i alt og på Facebook er der over 13.200 der “Synes godt om”.

På bloggen er der nu også over 1300 opskrifter/indlæg og til april kan vi fejre bloggens 5 års fødselsdag. FEM ÅR! 🙂

facebook1

Det er jo komplet vildt og jeg er dig totalt taknemmelig for hvert eneste klik, hvert eneste like, hver eneste deling og hver eneste kommentar. Jeg har jo aldrig turdet drømme om dette. At bloggen skulle blive så fast en integreret del af både min og din hverdag.

Mange skriver til mig at de bruger opskrifter fra bloggen til både hverdag og fest. At de tit lige tager vejen forbi når de savner inspiration eller bare lige har lyst til at læse nyt fra sommerhuset, nyt om min hverdag – stort og småt?

Jeg er benovet og glad og fortsætter med at være det, selv nu på 5. år snart. Jeg fatter det ikke helt faktisk?google-analyticsdec1Det er skægt at gøre status på året der gik. Se besøgstallene. Se topscorerne. Nogle opskrifter sniger sig stille, roligt og ubemærket op på sejrsskamlen. Seje slidere. Gode hverdagsretter, de bedste kager og grøntsagstilbehør.

Jeg gør status og Top 10 listen finder du lige her.

Måske du også synes det er sjovt at kigge med? Har du endnu ikke været vejen forbi opskrifterne, så kig da lige forbi og se om der skulle været noget for dig også? 🙂

  1. Paprikagryde med bacon, pølser og fløde er  topscoreren i 2016.

175.000 gange er opskriften blevet vist i 2016 og hele 19.000 har liket opskriften på Facebook. Opskriften er i den grad blevet et hit i de små hjem – og opskriften er fin til både hverdag og fest. En sikker klassiker. Altid. Retten er også en af familiens allerstørste livretter herhjemme. Vi “liker” den også for fulde sejl. 🙂

DSC_9034

2. Rabarbercrumble med mandler, marcipan og flødeskum

Bloggens absolutte topscorer igennem tiderne er stadigvæk denne rabarbercrumble. Selvom det i den grad er en sæsonkage, så scorer kagen flotte besøgstal, særligt når det er rabarbersæson jo. Så flotte tal, at den stryger direkte ind på en 2. plads. 171.000 gange er opskriften blevet vist i 2016 og 41.000 har nu liket opskriften på Facebook. Så høj en himmelflugt når ingen andre af bloggens opskrifter vist nogensinde op på. Wow.

Har du rabarber i fryseren, så skulle du måske overveje at overraske familien med en lækker- uventet – rabarberkage, helt udenfor nummer? 😉

DSC_4693

3. Verdens bedste chokoladekage – nem, svampet og lækker

159.000 gange er opskriften på denne lækre chokoladekage blevet vist i år og 2,7 tusind har liket opskriften. Svampet og lækker er kagen og den er genial at bage, hvis du skal bage kage til mange, til en fødselsdagdag, til kolleger eller som klassenstime-kage måske?

En sød bloglæser har skrevet at kagen smager endnu mere fantastisk, hvis den bliver lagt sammen med smørcreme. Det skal vi da prøve. Kunne det blive et nytårsforsæt for 2017 måske? 🙂

DSC_6633

4. Langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær

136.000 gange har du og andre brugere klikket sig ind på opskriften og 557 har liket. I december har opskriften boomet helt vildt, nogle dage med flere tusind visninger om dagen.

Flere har skrevet til mig at de har lavet julens flæskesteg efter præcis denne opskrift. Wow – det er jeg da både stolt og smigret over. Jeg håber virkelig der har været flæskestegs-succes ude i de små hjem juleaften? Kig forbi opskriften hvis du vil have tips til hvordan du kan få sprøde svær på din flæskesteg. DSC_2696

5. Saftig ovnstegt kyllingefilet i baconsvøb med pommes frites

Ind på 5. pladsen stryger en nem og lækker hverdagsret, der kan trylles på ingen tid og som bliver et hit. Altid. Opskriften på kyllingefilet i baconsvøb blev i 2016 vist 89.000 gange og retten er blevet hit som hverdagsret ude i de små hjem. Kig forbi forbi hvis du er vild med kylling og bacon og er fan af nemme opskrifter 🙂

Saftig ovnstegt kyllingefilet i baconsvøb med pommes frites og grøn salat

6. Lækre bagte rodfrugter med sennep, timian og honning

Jeg havde ikke drømt om, at denne opskrift ville kunne få 86.000 visninger, alene bare i 2016. Det var jo bare en hurtig-improviseret grøntsagsret, jeg fik bikset sammen en travl hverdag? Godt det smager den, og den gode sennep-honning-dressing kan fint bruges som marinader til kylling, svinemørbrad, kartofler og grøntsager i andre afskygninger.

Kig forbi opskriften og jo, du kan faktisk finde andet en kager og syndige madretter på bloggen. Det må denne opskrift da vist være et bevis for. Rodfrugterne smager SKØNT! 🙂Ovnbagte rodfrugter

7. Nemme sunde svampede bananmuffins

Disse bananmuffins var jo egentlig også bare en hurtig køkkenkreation. Det var vist noget med, at der var nogen brune bananer i køleskabet der skulle bruges? De brune bananer kickstarter næsten altid banankager hjemme hos os, og du finder en lang stribe opskrifter på bloggen. Kig forbi her, hvis du også har brune bananer på lager. 🙂

Opskriften på disse bananmuffins er blevet set 79.000 gange og den er blevet liket 468 gange. Jeg har fået lidt røffel for at kalde muffins’ene “sunde” – men det skal forstås sådan, at de indeholder langt mindre fedtstof end normale muffins. Tykmælk er tricket. Kig forbi opskriften og se hvordan. 🙂

DSC_7791

8. Svampet og syrlig citronkage

En totalt lækker kage er denne citronkage. Den udkonkurrerer totalt den færdigkøbte citronmåne. Kagen er nem at bage og alle vil elske den. Brug gerne dobbelt mængde citron, hvis du er til ekstra syrlige kager.

65.000 gange er opskriften blevet vist i 2016 og på Facebook er den især et hit, med over 1,6 tusind likes.

Så lækker ser den ud og det geniale er, at det jo heldigvis er citronsæson hele året rundt 🙂Svampet og syrlig citronkage - værtens bedste

9. Mør langtidssimret Bøf Stroganoff

Mormorretterne er en total-succes på bloggen og retterne er klassikere, der holder for altid. På bloggen findes der en helt særlig kategori for mormor-retterne og du finder den lige her

Mormor-ret-opskriften der stryger ind som den 9. mest populære opskrift på bloggen i 2016, er opskriften på Bøf Stroganoff. 65.000 gange er opskriften blevet vist og 400 har liket den. Har du god tid en dag, så prøve denne simregryde. Intet stikker mørt oksekød i flødesauce, hvis man spørger mig 🙂

DSC_1122

10. Mør, saftig kylling på roterende grillspyd

Ind på 10. pladsen stryger en grillret. En lækker én af slagsen. Følger du trofast med på bloggen, vil du vide, at vi hver fredag spiser kylling på matriklen. Jublen ville ingen ende tage, da vi afprøvede vores roterende grillspyd til gasgrillen. Wow manner nogle lækre grillkyllinger man kan trylle! 64.700 gange er opskriften blevet vist og den er den absolutte topscore-opskrift i bloggens grillkategori.

Er du fan af at grille, så kig forbi opskriften. Hvem ved, måske du har fået et roterende grillspyd af julemanden i år?  🙂Kylling på grill med roterende grillspyd

Årets mest sete opskrifter på 2016 har du nu smugkigget til. Snart vises “Året der gik” på TV. Snart høres “årets radiobøffer”. Boghandlerne offentliggør lister med “årets mest læste bøger”.

Vi gør status, når året rinder ud. Vi kigger bagud, på året der gik.

På bloggen kan jeg sammenfatte det sådan, at I både er vilde med mad og kager på bloggen. I kigger med, uanset hvad jeg finder på. I læser med, også selvom I nogen gange bliver snydt for en opskrift i indlæggene. Mine små hverdagsrefleksioner elsker I heldigvis også. Dejligt. Tusind tak skal du have for det.

Jeg elsker mit frirum og min åbne kanal her på bloggen

Nu har vi kigget tilbage på 2016, skulle vi så ikke også kigge lidt frem? Hvad mon der venter forude?

“Noget i ovnen” har Noget i støbeskeen i 2017 

Jeg fortsætter ufortrødent men bloggen trænger efter 5 år til et redesign. Jeg og bloggen trænger til at skifte spor. En makeover.

Jeg er på vej til at indgå samarbejde med gode, dygtige folk der kan hjælpe mig med design og gentænkning af reklamerne på bloggen. Det samarbejde ser jeg meget frem til. Jeg gyser lidt og glæder mig som et lille barn til juleaften. Jeg er spændt og dødnervøs også. Har vi en Plan B hvis noget glipper? Bliver siden flot? Vil du synes om den? Kan du hitte rundt i opskrifterne, imens vi roder?

Der kommer til at ske meget nyt i 2017 på bloggen, hvis det står til mig og jeg håber da, at det flytter bloggen i den rigtige retning. Besøgstallene er jeg fuld tilfreds med, som de er nu, men skulle flere have lyst til at kigge forbi, skulle de da være så velkomne.

Det bliver spændende med det “Status over året der gik 2017”-indlæg, som jeg vil lave om præcis 1 år. Gid man lige kunne hoppe ud i tiden og tilbage igen, for en kort stund?

Spændende hvad 2017 kommer til at have i ærmet til os. Jeg håber du fortsat vil hænge på, på bloggen?  Jeg gør. Skal vi følges?

Mere inspiration
By |december 27th, 2016|Bag facaden|4 Comments

4 Kommentarer

  1. Ulla Kjær Kristensen 28. december 2016 af 17:57- Svar

    Kære Gitte. Tak for dette år, og ja jeg er med også næste år. Det bliver spændende med det nye. Ang din top 10 så har de 9 været brugt i mit køkken i løbet af året, så det er da meget godt gået. Og nu skal jeg ud og lave kylling med bacon……. Tak for at vi må få lov til at følge dig i både med og modgang. Tak for alle din dagligdags beretninger, og alle dine opskrifter. De bliver flittigt brugt her i huset. Godt nytår til dig og din familie. Vi ses

    • Gitte Hansen 29. december 2016 af 20:39- Svar

      Hej Ulla
      Ej jamen hvor lyder det da bare fantastisk! Helt vildt, at du har afprøvet 9 af opskrifterne og lige nuppede den 10. med i går. Skønt at have dig med her på bloggen og tusind tak for din tilbagemelding.
      Dejligt du tog dig tid til at skrive til mig – det er jeg super glad for. Tak <3
      Rigtig godt nytår til dig og dine Ulla 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Kirsten Hald 28. december 2016 af 08:22- Svar

    Hej Gitte.
    Ja du kan tro vi skal følges ind i 2017 – glæder mig til at se fornyelsen, selvom jeg synes, at din blog er fantastisk som den er.
    Du er min store inspiration i madlavning/bagning.
    Kan altid finde opskrifter hos dig.
    Godt nytår – og held og lykke med din “nye” blog.
    Jeg skal nok hænge på.
    Kirsten

    • Gitte Hansen 29. december 2016 af 20:41- Svar

      Hej Kirsten
      Super godt at høre! Det glæder mig virkelig at du synes om bloggen og bruger løs af opskrifterne. Dejligt du er trofast og hænger på, på bloggen, som den er, men også dejligt at du er frisk på de “nye udfordringer”. Håber de falder ud til den gode side 🙂
      Tusind tak for din søde hilsen og rigtigt godt nytår til dig også
      Glæder mig til 2017 sammen med dig i ryggen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar