Stegt flæsk på pande med persillesovs er en ægte klassiker i det danske køkken. En ret i mormor-mad-kategorien der vinder hver gang.

Stegt flæsk på pande - med persillesovs

Min mand kiggede henført på menuen ved middagsbordet i dag:

“Uhm det ser godt ud. Du plejer da ikke at lave stegt flæsk? Det er hundrede år siden jeg har smagt det. Hvor ser det ser godt ud”.

Ja der var næsten julelys i øjnene. 😀Stegt flæsk på pande - med persillesovs Indrømmet. Det er ganske få gange i mit liv jeg har lavet stegt flæsk, men i dag lykkedes det.

Min motivation? Min mand havde købt en pakke flæsk og placeret den et centralt sted i køleskabet.

Jeg kunne ikke undgå at bemærke den. Måske det i virkeligheden var en skjult bagtanke fra hans side? Det VAR jo mange år siden der var stegt flæsk på menuen sidst. 😉

Det blev stegt flæsk, skrællet kartofler og lavet persillesovs. Faktisk en ret nem menu og det sprøde flæsk smagte jo da egentlig meget godt?Stegt flæsk på pande - med persillesovs

I dag stegte jeg flæsket knasende sprødt, og det kan jeg bedst lide.

Jeg stegte flæsket på panden, men det kan også steges i ovnen. Se f.eks. denne nemme lækre opskrift på æbleflæsk – hvor flæsket bare er stegt på ovnens grillrist.
Stegt flæsk på pande - med persillesovs

Ikke mere flæske-snak.  Nu til opskriften 🙂

Stegt flæsk på pande, i ovn eller på grill, få opskriften her Serveret med persillesovs

Stegt flæsk med persillesauce - stegt på pande - nem opskrift
Stegt flæsk med persillesauce stegt på pande
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Stegt flæsk med persillesauce - stegt på pande
Portioner: 3 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Stegt flæsk

  • 15-20 skiver flæsk/svinebryst i skiver. Du kan også bruge røget spæk
  • salt

Persillesovs

  • 30 gram smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 6 dl mælk
  • persille 1 bundt friskhakket eller 1 spsk tørret
  • salt/peber
  • 1 tsk sukker

Sådan gør du

Stegt flæsk

  • Steg flæsk ved middelvarme på panden. Du behøver intet fedtstof. Drys med salt
    Stegt flæsk med persillesauce - stegt på pande - nem opskrift
  • Steg flæsket sprødt - det skal ca. have 5-6 minutter på hver side - afhængigt af hvor høj temperatur du steger ved og hvor sprødt du ønsker dit flæsk skal være. Vend det flere gange undervejs
    Stegt flæsk med persillesauce - stegt på pande - nem opskrift

Lav persillesovsen imens flæsket steger.

  • Smelt smørret ved svag varme og pisk melet i. Tilsæt mælken lidt efter lidt.
    Smag til med persille, sukker salt og peber
  • Hæld fedtet af panden og læg stegeflæsket på en tallerken med fedtsugende papir. 
  • Servér kogte kartofler og rødbeder til
    Stegt flæsk med persillesauce - stegt på pande - nem opskrift

Noter

Flæsket kan også steges i ovn 
Læg skiverne på en bagerist med en bageplade nedenunder med bagepapir på. 
Steg flæsket i ovnen ca. 30-40 minutter v. 175 grader varmluft, eller til det er sprødt og lækkert. Vend undervejs
Flæsk kan også grilles eller du kan lave stegt flæsk i airfryer
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprødt flæsk stegt på panden – den populære nationalret med persillesovs

Stegt flæsk på pande - med persillesovs Det var da faktisk en ganske fin og lækker servering.

Nu er jeg måske endelig blevet så voksen, at jeg er kommet i med i klubben over dem der steger stegt flæsk og som faktisk godt kan lide det?

Er du også med i denne klub monstro, hvis ikke kunne det jo være at du kunne komme det? 🙂

Jeg er jo en grønskolling og total amatør i flæskesammenhæng. Undervejs spurgte jeg min mand flere gange, om stegt flæsk mon skal se sådan ud og hvor sprødt det mon skal være?

Han var fint og ganske godt tilfreds, var vild med det sprøde, også mig.

Det smagte faktisk ganske godt, selv for flæske-forskrækkede mig. Har du mon også fået lyst til at springe på mormor-menuen?

Du vil ikke fortryde det. Til stegt flæsk er persillesovsen et must, kartoflerne og rødbederne ligeså. Spring du bare på 🙂

Det sprutter lystigt på panden, og selvom emhætten kører på højtryk, så emmer køkkenet noget af af stegeflæsk imens og bagefter.

Steger du flæsket i ovnen, eller i airfryeren, så undgår du stegeosen lidt. Du kan også grille flæsket på grillen i det fri – så er du stegeosen helt kvit.

Steger du flæsket i ovn eller airfryer, så skal du lægge flæskeskiverne på en rist, med en bageplade nedenunder (husk bagepapir, som fedtet kan dryppe ned på).

Prøv også at lægge kartofler nedenunderStegt flæsk på pande - med persillesovs

Få flere opskrifter på stegt flæsk her:

1.

Stegt flæsk i airfryer - nem opskrift
Nem opskrift på stegt flæsk i airfryeren
Se opskriften her
Stegt flæsk i airfryer - nem opskrift

2.

Æbleflæsk i airfryer - baconsteg med æbler
Stegte æbler med røget ribbensteg i airfryer
Se opskriften her
Æbleflæsk i airfryer - baconsteg med æbler

3.

Æbleflæsk i ovn med bacon og løg - opskrift
Æbleflæsk stegt i ovn med bacon og løg
Se opskriften her
Æbleflæsk i ovn med bacon og løg - opskrift

4.

Stegt flæsk på grill med barbecue marinade
Grillet svinebryst i sød, krydret barbecue marinade 
Se opskriften her
Grillet svinebryst i sød, krydret marinade - nemt og lækkert

5.

Æbleflæsk med løg og bacon - nem opskrift
Æbleflæsk - med løg og nyrøget bacon fra slagteren
Se opskriften her
Æbleflæsk med løg og bacon - nem opskrift

6.

Stegt flæsk i ovn med lækre ovnkartofler
Sprødt lækkert flæsk i ovnen
Se opskriften her
Stegt flæsk i ovn - nemt, sprødt og lækkert