Tomatsalat med avocado. Her får du en god nem opskrift på salat med tomater.
Sommermenuer. Salater. Lette menuer. Friske menuer. Ting der kan laves med få ingredienser og på 5 minutter. Jeg er fan!
Det er lige sådan nogle opskrifter vi er på jagt efter disse dage, hvor temperaturen er høj og solen skinner fra en skyfri himmel. Det er klart sjovere at sidde på terrassen end at stå i køkkenet. Indrømmet.
Appettiten er heller ikke voldsomt stor, ja faktisk ville jeg kunne leve af salat og koldskål, når det er så varmt, har du det mon også sådan?
I dag skal du høre om en lækker salat vi lavede til en portion grillede steaks forleden.
Vi spiste den imens vi var i sommerhuset og når vi er her, laver vi tit mad efter “Det forhåndenværende Søms princip”. Vi åbner køleskab/spisekammer og laver mad udfra hvad der lige er på lager.
I grøntsagsskuffen var 10 solmodne stilk-tomater købt i vejboden. Der var også 4 spiseklare avocadoer, der skulle bruges straks og så var der basilikum i zink-krydderurte-beholderen udenfor.
Jep – det blev til tomatsalat med avocado og basilikum.
En rigtig nem salat og lækker også. Jeg krydrede salaten godt med krydderurtesalt og hvidløgspeber. Brug gerne rigeligt, for både tomater og avocado er ret ferske i smagen.
Salaten smagte så godt, at jeg næsten ville kunne spise den som hovedret alene, helt uden noget til. Den mætter jo også godt, når der er avocado i.
En enkel salat, der smagte virkelig lækkert. Den bløde, cremede avocado klædte tomaterne godt – og det var smart at vi kunne få brugt lige det der skal bruges.
Havde jeg haft et bundt forårsløg, havde jeg også tilsat dem, så gør du gerne det. Rødløg kan også bruges. Har du feta på lager, så tilsæt også gerne det. Feta og tomat passer perfekt sammen. Bare lige et tip til dig
Opskriften kommer her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på tomatsalater.