Chokoladekage med kaffe. Uhm, her får du opskriften på en dejlig nem kage til kaffen.

Halløj en lækker chokoladekage du skal høre om i dag. En svampet og skøn kage, der er meget nem at lave.
Kagen lavede jeg i sommerhuset i weekenden og i dag havde jeg resten af kagen med til mine kolleger på jobbet. Den vakte jubel. Som altid er mine kolleger rigtigt gode testsmagere.
Er du vimmer, hvor har de været prøvesmagt rigtigt mange kager igennem årene. De siger stadigvæk helt frivilligt ja tak 🙂
Der havde lige været små mus i kagen inden, for vi havde jo prøvesmagt hjemme. Vi var jo lige nødt til at tjekke om kagen var ok. 🙂
Kagen du skal høre om i dag er en lækker bradepande chokoladekage med kaffe.
Er du ikke vild med kaffe, så kig du bare med alligevel, for kagen smager slet ikke af kaffe.
Hvorfor så bruge kaffe? Kaffen gør kagen ekstrasvampet og giver da også lige et lillebitte strejf af mokka. Prøv du det gerne. Du bliver glædeligt og positivt overrasket 🙂
Du kan sagtens erstatte kaffe med appelsinjuice, vand eller mælk/surmælksprodukt. Tykmælk ell. lign. vil gøre kagen ekstra svampet.
Jeg brugte bare en hvid glasur på kagen, men den vil også være god med chokoladeglasur. Få en god opskrift på chokoladeglasur med smør her.
Det vil også være lækkert at lægge kagen sammen med smørcreme? Hvis du aldrig har smagt en chokoladekage med smørcreme, så skulle du næsten prøve den variant også.

Opskriften på dagens chokoladekage er rigtig nem. Du får den lige her: