Havregrødsboller. Her får du opskriften på lækre luftige boller med havregrød.
Vidste du mon, at man kan lave de lækreste boller og brød med grød? Disse grovboller er lavet med havregrød og de er super gode.
Bagværk med grød bliver ekstra saftigt og holder sig friskt i længere tid. Det må du prøve!
Tit kan jeg finde på at lave en portion havregrød, bare så jeg kan lave en portion havregrødsboller.
Bollerne laver jeg også, hvis jeg har en rest havregrød til overs fra morgenmaden.
Har du ikke en rest grød, så kan du koge havregrød nemt og hurtigt i mikroovn. Få opskrift her.
Du kan også bruge anden grød. Tjek opskriften på grødboller med risengrød eller den grød du lige har.

Jeg bruger tit havregryn, når jeg bager. Havregryn er super sunde, indeholder meget fiber og kan købes nemt og billigt i alle butikker.
I disse havreboller har jeg brugt havregryn og ikke kogt havregrød først.
Nederst i dette indlæg kan du finde flere opskrifter på boller med havregryn.

Allerførst får du opskriften på havregrødsbollerne. Uhm de smagte godt med smør på!