Verdens bedste chili con carne med rødvin og kidneybønner. Uhm her får du opskriften på den populære gryderet, der bliver bedre af at simre af i timevis.
Jeg har bare brugt de brune kidneybønner på dåse. Du kan også bruge røde chilibeans / chilibønner eller du kan udbløde bønner i vand.

Her kommer opskriften på verdens bedste con carne. En lækker gryderet som stryger direkte ind på hitlisten som familie favorit.
En rimeligt stærk chili con carne, men bare rolig, chili mængden bestemmer du selv.
Chilien er hurtigt lavet, for jeg har brugt bønner på dåse. På denne måde vil du kunne lave en lækker portion chili con carne selv på en almindelig hverdag.
Har du god tid, kan du sagtens udbløde bønner på traditionel langsommelig vis, hvis du foretrækker det.
Prøv også denne chili con carne med baked beans i tomatsovs. Måske du foretrækker dem?
Det er en kæmpe portion chili du får ud af opskriften her. Rigeligt til 4 mennesker i to dage plus frostbøtter til fryseren.
Få en god nem opskrift her og få flere opskrifter med hakket oksekød nederst i dette indlæg.
Verdens bedste chili con carne med rødvin & kidneybønner

Ingredienser
- ½-1 kg hakket hakket oksekød kan erstattes med hakket kyllingekød - kan også laves uden kød
- 2 oksebouillonterninger
- 5 løg du kan nøjes med 3 løg
- 3-5 fed hvidløg
- 1 tsk tørret chilipulver eller lidt mere afhængigt af hvor stærkt dit chilipulver er
- ½ tsk cayennepeber kan udelades
- 1 knivspids spidskommen kan udelades
- salt/peber
- 5 dåser kidneybønner eller chilibønner. Kan erstattes med baked beans eller udblødte bønner.
- 4 dåser flåede tomater
- 140 gram koncentreret tomatpuré
- 1-2 dl rødvin gerne mere. Kan udelades eller erstattes af 1-2 spsk rød balsamico eller mørk øl. Kan erstattes med vand
- Smag til med : salt, peber, ketchup. mørk chokolade
Sådan gør du
- Svits kød sammen med bouillonterninger og salt og peber.

- Imens kødet svitser hakker du løg og presser hvidløg.

- Løgene svitses med til de er klare.

- Tilsæt cayennepeber, spidskommen og chili. Du kan bruge friske chili eller chilipulver. Pas på din chili con carne ikke bliver for stærk.

- Åbn dåserne og tilsæt både bønner på dåse og flåede tomater. Skyl dåserne med en sjat vand, så du får det hele med.

- Tilsæt rødvin, rød balsamicoeddike, øl eler kogende vand.

- Lad nu din chili con carne simre så længe som muligt, minimum 1 time men gerne længere tid - 3-4 timer? Smag til evt. med ekstra salt/peber/chili og evt. lidt ketchup og evt. lidt sukker. Jævn evt med lidt maizena jævning.

- Servér gerne et godt madbrød til. Vi spiste løgbrød til.

Noter
En lækker gryderet med hakket oksekød og chili og kidney bønner – få opskrift her
I min familie er vi vilde med hvidløg og løg i maden og især i chili con carne, så her bruger vi gerne rigeligt.
Hvis du synes 5 løg er lige i overkanten, så kan du sagtens nøjes med mindre.
Jeg har mit chilipulver i sådan en fin lille bøtte. Den er meget fin, men der er en stor åbning i glasset. Jeg ville lige drysse lidt chilipulver i med let hånd og så kom der en lidt for stor portion i.
Var spændt på om min chili con carne ville blive for stærk, men det blev den heldigvis ikke.
Skulle det ske for dig, så kan du tilsætte en dåse ananas eller lidt sukker. Det neutraliserer den stærke smag.
Overvej evt. at være lidt mere forsigtig, når du tilsætter din chilipulver 🙂
Chili con carne med røde kidney beans. 
Rødvin gør smagen i chili con carne særlig god og kraftig. Brug gerne så meget rødvin du har.
Har du intet på lager, kan det sagtens udelades eller erstattes af et par spsk. rød balsamicoeddike. Man kan også lave chili con carne med øl.
Måske du har en rest rødvin du kan bruge? Du kunne jo også lige snuppe et glas imens du er i køkkenet? Der skal jo være lidt fordele ved at være kokken i huset? 🙂
Uhm en skøn chili con carne! Verdens bedste chili!
Prøv også denne bolognese eller denne langtidssimrede kødsovs.
Hvis du synes hakket oksekød er for dyrt at bruge, så prøv chili con carne med kylling. Du kan også lave chili sin carne uden kylling. 
I mens chiligryden boblede, bagte jeg nogle hurtige løgbrød.
Jeg har altid en koldhævet grunddej i køleskabet. Her tog jeg bare en portion dej fra og rørte løg, hvidløg og oregano i. Det er praktisk med sådan en grunddej i køleskabet.
Opskriften på løgbrødene finder du her
Brødene smager fantastisk godt til chili’en. Forkæl dig selv og put lidt iskoldt smør på toppen af brødet. Uhm!
Du kan servere andet lækkert brød til din chili con carne, flutes eller hvidløgsflutes f.eks.? 
Du kan også toppe din chili con carne med et par spsk creme fraiche på toppen.
Mums det var en lækker verdens bedste chili og det allerbedste var jo så, at der var nemme madrester til dagen efter.
God fornøjelse med din chili con carne. Jeg er sikker på at den også vil blive et hit hjemme hos dig 🙂
Prøv også denne one pot lasagne i gryde. Den smager også rigtigt godt.
Få flere opskrifter hakket oksekød ved at klikke her
Tjek også disse opskrifter med hakket oksekød ud her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.









En rigtig god ret, dejlig nem at lave og smager super godt. Har nu to bøtter i fryseren ?
Hej Gitte, Et lille tip du måske kan bruge? 🙂 Jeg foretrækker selv at koge kidney bønner og andre bønner.. Det giver mere bid og bønnerne bliver mindre melede – du kan jo afprøve hvad din familie bedst kan lide.. Før i tiden var det altid dem fra dåse, for jeg fik dem heller aldrig udblødt tids nok.. Indtil jeg fik TIPPET: Udblød og kog hele posen en dag du har tid og frys dem ned i portioner.. Virker også med kikærter og andre bønner.. Så er det bare at tø dem op – i en snæver vending kan de… Læs mere »