Flutes i airfryer. Her får du opskriften på nemme hurtige flutes du kan lave med græsk yoghurt – helt uden gær og hævning. Flutes’ene er bagt i airfryer, men de kan selvfølgelig også bages i ovn.
Vi havde lige en rest græsk yoghurt til overs. Perfekt! Det passede jo lige til et nyt lille airfryer eksperiment.
Jeg er vild med at bage i min airfryer. Det er nemlig så smart, hvis man kun skal bruge en lille portion brød.
Disse flutes, du skal høre om i dag, er super nemme at lave. De er nemlig bagt helt uden gær, så de skal slet ikke hæve.
Det var simpelthen bare et eksperiment og det gik bare så fint!
Når nu man kan bage naanbrød / fladbrød med græsk y0ghurt, så fik jeg lyst til at prøve at bage flutes af næsten den samme dej.
Projektet lykkedes og jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig. Måske du også lige har en rest yoghurt til overs?
Hvis du ikke har en airfryer så pyt, for flutes’ene kan sagtens bages i en almindelig ovn. Få tips i opskriften nedenfor.
Dejen er super nem at ælte sammen. Herefter skal flutes’ene bare formes og bages i airfryer – eller ovn. Dejen kan også bruges til boller – eller pandebrød.
De nemmeste brød, som vi spiste med hvidløgssmør som tilbehør til aftensmaden med vores gæster.
Skønt at man også kan bruge sin airfryer til at bage i. Ja man kan jo lave alt muligt i den lille maskine. Få inspiration til flere airfryer opskrifter nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Flutes i airfryer m. græsk yoghurt – uden gær – få en god nem opskrift her

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 300 gram græsk yoghurt - ca. skyr, yoghurt naturel el. lign. kan også bruges
- 2-225 gram hvedemel ca. Måske du skal bruge lidt mere/mindre
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- Pensling: græsk yoghurt og sesamfrø kan erstattes med vand/mælk og andet drys
Sådan gør du
- Hæld yoghurten i en skål. Bland hvedemel med bagepulver og salt og tilsæt. Ælt dejen godt sammen og tilsæt mel, lidt efter lidt, til dejen kan slippe skål og fingre. Måske du skal bruge mere/mindre mel.
- Ælt dejen, til den kan formes til en kugle. Dejen kan også æltes i køkkenmaskine
Flutes med græsk youghurt i airfryer:
- Klip et lille stykke bagepapir til, så det passer til størrelsen på risten/ din airfryers trådkurv Del dejen i to og form aflange flutes, der passer med størrelsen på din rist/trådkurv. Pensl flutes'ene med græsk yoghurt og drys med sesamfrø eller andet drys
- Bag flutes'ene 15 minutter v. 180 grader
- Vend nu flutes'ene og bag dem yderligere 8-9 minutter. Hvis du har varmelegeme i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende dem.
- Dine flutes er færdige når de er sprøde, gyldenbrune og lyder hule når du banker dem under bunden
Flutes med græsk yoghurt i ovn
- Læg flutes'ene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag nu flutes'ene ca. 15-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Lad flutes'ene hvile lidt, før du skærer dem ud.
Noter
Flutes'ene er bedst på bagedagen, men de kan lunes i airfryer/mikroovn dagen efter. Yoghurt kan ersattes med f.eks. hytteost
Kan også frysesDejen kan også bruges til boller, bagels eller til fladbrød/naanbrød, du steger på panden
Tilsæt evt. revet ost og/eller friske krydderurter til dejen. Det smager godtFlutes med græsk yoghurt – nemme og hurtige at lave uden gær. Kan bages i ovn eller airfryer
De nemmeste flutes i verden! Dem kommer vi til at bage mange gange herhjemme fremover. Et hit når/hvis man lige har en rest græsk yoghurt i overskud.
Den dej glæder jeg mig til at eksperimentere mere med. Skønt at dejen slet ikke skal hæve, så kan man hurtigt lige trylle en portion brød. Dejen kan også bruges til disse bagels eller du kan bruge dejen til et helt franskbrød.
Tilsæt evt. revet ost og/eller friske krydderurter til dejen. Det smager godt
Kan man bage flutes’ene med andet end græsk yoghurt?
Græsk yoghurt er ret fast i konsistensen og det giver både saftigt bagværk og tilfører ekstra protein til brød. Der er meget protein i græsk yoghurt, så faktisk er det jo små proteinbrød jeg har bagt her.
Flutes’ene kan sagtens bages med anden yoghurt og andre surmælksprodukter også.
Yoghurt naturel er godt at bruge f.eks. og du kan også bruge skyr. Prøv f.eks. også at tjekke opskriften på disse lækre skyrboller med chokolade bagt i airfryer eller disse skyrboller bagt i en almindelig ovn.
Må man bruge bagepapir i en airfryer?
Ja. Varmen kan dog bedst cirkulere uden bagepapir, men jeg bruger tit bagepapir, når jeg bager i min airfryer. Ellers vil dejen klistre ned i rillerne.
Jeg klipper bare et helt almindeligt stykke bagepapir til, så det passer til i størrelsen. Bagepapir bruger jeg kun, når det jeg tilbereder, ellers vil kunne klistre fast.
Jeg klipper bagepapiret så lille, at varmen kan cirkulere lidt op ude i siderne og det går så fint.
Der er ikke varmelegeme i mine airfryere, så jeg skal vende brødet undervejs, for at bunden kan blive gennembagt.
Hvis du har varmeelement i bunden af din airfryer, behøver du ikke vende brødet. Det gør du selvfølgelig heller ikke, hvis du bager yoghurt flutes’ene i en almindelig ovn.
Desværre nåede jeg ikke at få taget billeder af hvordan flutes’ene så ud indeni. Vores gæster kom og vi skyndte os til bords. Krummen var saftig og brødene fik en svampet konsistens. Dem må du prøve.
Man kan lave alt muligt i en airfryer og man kan også bage kage, brød og boller.
På nogetiovnen.dk finder du f.eks. opskrift på franskbrød i airfryer, boller, foccacia, scones med kanel og faktisk også en lækker brombærkage med sprød tærtebund.
Du finder efterhånden næsten 100 airfryer opskrifter på bloggen. Se dem alle ved at at klikke her eller se et lille udvalg nedenfor.
Se flere opskrifter på brød og kage du kan bage i din airfryer her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.
