Kartoffelpizza i airfryer. Uhm her får du opskriften på en sprød og lækker pizza tilberedt i airfryeren.

Hvo intet vover, intet vinder.

Juhuu – jeg prøvede at lave en pizza i airfryeren og sikke en succes!

Jeg er blevet rigtig glad for vores airfryer! Især efter børnene er flyttet hjemmefra og vi kun skal lave mad til 2.

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

En airfryer er bare super smart og lige nu er den ekstra smart, fordi vi jo alle gerne vil spare på strømmen.

Du kan læse mere om hvad en airfryer er og hvad du kan bruge den til her. Få også mere inspiration nederst i dette indlæg.

En dag jeg var alene i sommerhuset, og havde pizzadej i overskud, tænkte jeg: “Hmm kunne man mon ikke lave en lille minipizza til 1 person i airfryeren?”Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

Sikke en lækker pizza! Sprød og helt perfekt!

Pizzafyldet kan du sagtens bestemme selv. Jeg brugte kartofler skåret i tynde skiver, olie, mozzarella og rosmarin. Uhm jeg er bare vild med kartoffelpizza! Også du?

Du kan sagtens bruge andet fyld til din airfryer pizza. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver pizza i airfryeren.

Så lækker og nem og hurtig at lave. Klart hurtigere – og billigere – end at varme den store ovn op.

Opskriften rækker til 1 person. Hvis I er flere til bords, så kan I starte med at dele den første imens I laver pizza nr. 2.

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

En airfryer pizza er den nemmeste pizza i verden! Få opskriften her:

Kartoffelpizza i airfryer – nem opskrift på pizza med kartofler

Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift
Nem pizza tilberedt i airfryer
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 9 minutter
Samlet tid: 14 minutter
Ret: Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift
Portioner: 2 pizzaer
Forfatter: Gitte Hansen

Udstyr (reklamelink)

Ingredienser

Pizzadej: ca. 80 gram dej pr. pizza

  • 1 dl vand lunkent
  • 5-10 gram gær
  • 160 gram hvedemel ca. gerne blandet hvedemel/pizzamel/durummel
  • ¼ tsk salt

Pizzafyld:

  • 2 kartofler skåret i tynde skiver - på mandolinjern/rivejern ell. lign
  • 40 gram mozzarella ca. ½ kugle, du kan sagtens bruge en hel. Kan udelades eller erstattes med anden ost
  • olie rapsolie, solsikke- eller olivenolie
  • salt
  • frisk rosmarin

Sådan gør du

Pizzadej:

  • Rør gæren ud i den lunkne væske. Rør melet i lidt efter lidt sammen med saltet. Tilsæt kun mel, til dejen slipper fad og fingre. Brug evt. røremaskine. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 20-30 mnutter, til den har hævet ca. til dobbelt størrelse
    Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift

Pizzafyld:

  • Klip et stykke bagepapir ud, så det passer med trådkurven i din airfryer. Min målte 18,5x18,5 cm. Forvarm evt. airfryeren til 200 grader i 1-3 minutter (kan springes over)
  • Jeg brugte ca- 75-80 gram dej pr. pizza. Rul pizzabunden tyndt ud på bagepapiret og pensl den med rigeligt olie. Måske du har lidt dej i overskud til en 3. pizza eller tykkere bunde a la deep pan pizza. Beregn længere tilberedningstid
  • Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern/rivejern. Fordel kartoffelskiverne i et enkelt lag på pizzabunden
    Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift
  • Fordel små stykker mozzarella, rosmarin og dryp med ekstra olie ovenpå. Drys også med rigeligt groft salt på toppen.
    Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift
  • Flyt pizzabunden i airfryerens trådkurv (løft i bagepapiret) og bag nu pizzaen ca. 9 -11 minutter v. 200 grader. Kig til den, når de 7-8 minutter er gået. Pizzaen er færdig, når bunden er sprød, gylden, osten er smeltet og kartoflerne møre/sprøde
    Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift
  • Servér straks evt. med ekstra salt/peber/rosmarin. Det er nemmest at klippe pizzaen i kvarte
    Pizza i airfryer - nem kartoffelpizza opskrift

Noter

Størrelsen på trådkurve kan variere. Min måler 18,5 x 18,5 - måske du skal bruge mere/mindre dej afhængig af størrelsen på din airfryer trådkurv
Pizzafyldet kan du sagtens variere og erstatte med andet fyld: skinke, champignon, kebab, oksekød? 
Tip: Du kan bruge pitabrød som pizzabund, så kan du lave pizzaer endnu hurtigere
Pizzaerne kan også tilberedes i ovn eller på bagesten/pizzasten på grill
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nem pizza i airfryer – sprød, lækker og meget hurtig at lave.

Knasende sprød pizza på 10 minutter! Ja man skulle jo næsten tro, det var lyv!

Hvis du gerne vil lave pizza af en endnu nemmere dej, så prøv denne kartoffelpizza med bagepulver. Bare reducér opskriften, så du får en mindre pizza. Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

Størrelsen på trådkurve kan variere. Min måler 18,5 x 18,5 – måske du skal bruge mere/mindre dej afhængig af størrelsen på din airfryer trådkurv.

Du må eksperimentere lidt, både med størrelse på din pizza, pizzafyld og tilberedningstid, da også airfryere varmer forskelligt. Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

Lav evt. dobbelt mængde dej, så du har til flere pizzaer at øve dig på. Pizzadejen kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

Jeg synes det var super nemt at lave de små kartoffelpizzaer! Fyldet bestemmer du helt selv. Prøv også en pizza med skinke, pepperoni  eller oksekød?

Hvor mange pizzaer I kan spise, afhænger af hvor sultne I er.

Vi kunne nøjes med 1 pr. mand, med en god fyldig salat til. Skal du lave pizza til flere, så kan de sagtens pyntes på forhånd. Ca. hver 9 minut, skal I bare sætte en ny pizza over.

Hvis du gerne vil lave en endnu nemmere pizza, så prøv denne pita pizza lavet på pitabrødsbund.

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

En airfryer pizza vil også være et hit som frokost pizza. Det er nemt og hurtigt at lave en pizza i airfryeren, hvis du har lavet dejen i forvejen.

Hvis mine børn havde boet hjemme, så ville de nemme airfryer pizzaer helt sikkert have været et hit, når de kom sultne hjem fra skole.

Hvorfor lave pizza i airfryer?

Sådan en pizza er klart sundere, og billigere at lave, end en frysepizza. Det vil også være strømbesparende, at man slipper for at varme komfurets store ovn op.

Tip – prøv også med bunde af pitabrød. Så kan du lave endnu hurtigere pizzaer:

Hvis du vil lave en endnu nemmere pizza, så prøv at lave en airfryer pizza på pita bund. Så slipper du for at lave dejen først.

Få til inspiration til en god nem pita pizza ved at klikke her. 

Kartoffelpizza i airfryer - nem opskrift

Juhuu det er bestemt ikke sidste gang jeg laver en pizza i min airfryer! Tror jeg laver en i aften igen 😀

Spring du også bare ud i et forsøg, hvis du har en airfryer. 🙂

Kan den nemme pizza også laves i ovn og på grill?

Jeps pizzaerne kan selvfølgelig også sagtens tilberedes i ovn eller på bagesten/pizzasten på grill

Få flere opskrifter på mad i airfryer ved at klikke her

Få flere gode nemme opskrifter til airfryer ved at klikke her, eller få inspiration nedenfor:

1.

Stegt squash i airfryer ell. pande - nem opskrift
Nem squast tilberedt i airfryer, på pande eller i ovn
Se opskriften her
Stegt squash i airfryer ell. pande - nem opskrift

2.

Medister med bacon i airfryer el. ovn
Saftig medisterpølse i baconsvøb
Se opskriften her
Medister med bacon i ovn ell. airfryer

3.

Flæskesteg i airfryer - sprød & saftig – opskrift
Saftig flæskesteg med sprøde svær i airfryer
Se opskriften her
Flæskesteg i airfryer sprød & saftig opskrift

4.

And i airfryer: saftige andelår & andebryst
Andelår og andebryst nemt stegt i airfryer
Se opskriften her
And i airfryer - saftige andelår & andebryst

5.

Æg i airfryer - blødkogte ell. hårdkogte æg
Blødkogte æg i airfryer - nemt og hurtigt
Se opskriften her
Æg i airfryer - nem, hurtig opskrift uden vand

6.

Gulerødder og kartofler i airfryer - nem opskrift
Sprøde kartofler og gulerødder tilberedt i airfryer
Se opskriften her
Gulerødder og kartofler i airfryer ell. actifry

7.

Bønnefritter med sesam i airfryer eller Actifry
Nemme sprøde bønnefritter, lavet i mini bordovn
Se opskriften her
Bønnefritter med sesam i airfryer eller Actifry

8.

Pommes frites i Airfryer ell. Actifry - opskrift
Sprøde lækre kartofler i Airfryer - med kun 1 spsk olie
Se opskriften her
Pommes frites i Airfryer ell. Actifry - opskrift

9.

Asparges med bacon - nemt lækkert tilbehør
Snack asparges med bacon - i ovn, på pande, på grill elleri airfryer / Actifry
Se opskriften her
Asparges med bacon - nemt lækkert tilbehør

10.

Pita pizza i airfryer - nem opskrift med skinke
Nem pita pizza i airfryer med skinke, ost og tomat
Se opskriften her
Pita pizza i airfryer - nem opskrift med skinke


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.