Mørbrad i sennepssovs. Uhm her får du opskriften på en lækker ret med svinemørbrad i sennepssauce med fløde.

Nem aftensmad, der smager så godt og som er meget hurtig at lave. Mørbrad i fad med dijon sennep – lavet i sautérpande.
Perfekt ret til hverdag, eller når du får gæster. Retten er rimelig billig at lave også. Den består af få enkle ingrediener: champignon, dijonsennep, engelsk sauce, fløde og timian eller estragon.
Den lækreste sennepssauce, du også kan servere til andre retter. Dijonsovs smager slet ikke kraftigt af sennep, men den får den lækreste smag.
Retten er færdig på lidt over ½ time. Du kan være sikker på, at når du først har lavet den én gang, så bliver den en favorit livret hjemme hos jer. Det er den ihvertfald blevet hjemme hos os.
Her i huset skal retten bestemt laves igen – og igen.
Jeg glæder mig til at eksperimentere med den gode sennepsflødesauce til mange andre retter også.
Svinemørbrad kan nemlig sagtens erstattes med f.eks. kyllingebryst, kalkunbryst, svinekoteletter, steaks eller hakkebøffer?

Opskriften på den gode mørdbradgryde får du lige her:
Mørbrad i sennepssovs med fløde – få en god nem opskrift hér

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 1 svinemørbrad afpudset. Kan erstattes med kyllingebryst, kalkunbryst, koteletter el. lign. Brug gerne 2.
- Smør til stegning
- 1 bakke champignon eller 1 glas. Kan undværes.
- 1 rødløg finthakket
- 1 oksebouillonterning
- 1 spsk Dijonsennep eller sød fransk sennep
- 4 spsk Engelsk sauce
- 7½ dl kogende vand
- 2½ dl piskefløde gerne kaffefløde el. madlavningsfløde
- Salt/peber
- Jævning
- 1 håndfuld timian eller estragon (gerne frisk) Tørret kan også bruges. Brug så kun ca. 1 tsk - smag til
Sådan gør du
- Afpuds svinemørbraden ved at befri den for sener og hinder og skær den ud i 8 stykker. Brug gerne 2 svinemørbrad, hvis I er 4 voksne til bords

- Bank mørbraden ud med håndroden og svits i smør på en pande. Krydr godt med salt og peber på begge sider. Jeg brugte min dybe sautérpande fra Scanpan

- Lad mørbradbøfferne stege et par minutter på hver side. Tag bøfferne af panden og hold dem varme imens.

- Tilsæt lidt ekstra smør til panden. Hak og svits rødløget med. Tilsæt bouillonterningen og lad den opløse sig i smørret. Klargør champignon, skær dem i skiver og svits med. Du kan også bruge champignon fra glas.
- Tilsæt Engelsk sauce og Dijon-sennep til panden og hæld nu det kogende vand ved. Tilsæt fløde og timian og jævn saucen (ikke for tyk, da den også tykner i ovnen). Smag til med salt, peber og måske ekstra timian/sennep/engelsk sauce.

- Læg nu mørbradbøfferne ned i saucen og sæt panden i ovnen, hvis din pande kan tåle den høje temperatur. Læg gerne låg på panden. Et ildfast fad, kan også bruges

- Lad mørbradbøfferne simre i ovnen i ca. 20 minutter i panden (uden låg) v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Saucen vil tykne og noget af væden fordampe undervejs. Du kan også lade dem stege færdig på komfuret.

- Jævn evt. sovsen før servering. Servér retten med ris, pasta, råstegte kartofler eller måske sesamfritter
Noter
Retten er fryseegnet.
Svinemørbrad i sennepssovs – sennepsmørbrad med timian er bare en skøn ret
Mørt svinekød i den dejligste flødesovs. Hvis du normalt ikke er så vild med sennep, så kan det være du tænker: “Den ret er da vist ikke noget for mig?”. Jo spring du bare på alligevel.
Sennepssmagen er kun diskret. Kombinationen af sennep, Engelsk sauce og fløde er skøn. Du skulle da næsten lige prøve synes jeg?
Her i huset bruger vi meget Dijon sennep.
Det er en mild fransk sennep, som smager godt både i sauce og i marinader. Prøv f.eks. disse lækre bagte rodfrugter.
Hvis du kan finde Dijonsennep med honning, så prøv den. Den er så god. Sød fransk sennep kan også bruges.
Mørbradbøfferne bliver møre og lækre og det er nemt at lade dem stege færdige i fad i ovnen. Vi er vilde med mad i fad retter herhjemme.
Du kan sagtens også bare tilberede retten færdig under låg på komfuret. Jeg brugte min Scanpan sautérpande, med høje sider. Panden kan bruges både på komfur og i ovn. Smart!
Du kan sagtens bare bruge et ildfast fad/bradepande af keramik eller f.eks. støbejern.
Saucen kan du smage til helt efter egne smagsløg og favoritter.
Frisk timian smagte godt i sennepssaucen. Frisk estragon vil også smage godt tror jeg, og måske andre krydderurter også?
Vi er kun 2 til bords, så vil glæder os over, at vi har en portion tilbage til imorgen også.
Her i huset er vi storfan af retter til 2 dage. Det er SÅ nemt og man sparer tid, både på indkøb og madlavning.
Du kan sagtens bruge 2 svinemørbrad til retten – tro mig, portionen skal nok blive spist og hvis ikke, kan du fryse resten.
Jeg er ret begejstret for svinemørbrad, for kødet er nemt at få mørt. Det kan tit købes billigt og det kan tilberedes på mange måder.
På bloggen finder du en masse andre opskrifter på retter med mørbrad, kig du bare med her.
Inspirationen til dagens gode ret – mørbrad i sennepssauce har jeg fået hos Madens Verden. Tak for den gode opskrift og tak for inspirationen også 🙂
Få flere gode opskrifter med mørbrad her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.







Skal der virkelig 7,5 dl. vand + 2,5 dl. fløde i, tænker det er voldsomt meget sovs til 4 pers.??
Hej Gitte
Vedr din opskrift på mørbrad i sennepsauce
Du skriver, at retten skal simre i ovnen, men ikke hvor varm ovnen skal være?
Hej Gitte
Prøv den i slow coker.
Jenny