Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter – på grill ell. pande

  • Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pande
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

I dag skal du høre om en rigtig lækker ret, der er fedtfattig ovenikøbet.

Ølmarineret kyllingebryst med hvidløg og krydderurter. Uhm <3

En let ret, der er perfekt som sommer-servering, men du kan også sagtens lave den resten af året.

Kyllingebrystet bliver saftigt, lækkert og retten er virkelig nem at lave. Du kan også sagtens lave retten med kalkunbryst eller svinekød, marinaden vil være god til begge dele tænker jeg 🙂Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pandeVi spiste kyllingebrystet til en sommerlig pastasalat en meget lun sommerdag, hvor appetitten ikke var så stor og hvor vi heller ikke lige orkede en varm ovn-ret.

Kyllingebrystet stegte vi på vores grillpande, mest fordi jeg ikke orkede at svede ved grillen. Der er ufatteligt varmt i Danmark disse dage, så varmt, at man nærmest smelter i det fri. Vildt nok, at man søger indendørs og tænder sin grillpande, på en varm sommerdag? Så har jeg også oplevet det med 🙂

Har du ingen grill eller grillpande, så kan kyllingebrystet fint steges på en almindelig pande også.  Jeg brugte bare en almindelig Royal Classic øl, men jeg vil tro at du kan bruge enhver slags pilsner, nok bare ikke lige en porter? Prøv bare med den øl du lige har på lager.

Som krydderurter brugte jeg bare en håndfuld blandede krydderurter fra krydderurte-bedet. Løvstikke, rosmarin og timian tror jeg det var? Brug bare dem du lige har ved hånden. Har du ingen friske, vil tørrede også kunne bruges tænker jeg 🙂 Jeg fik vist ikke snittet mine krydderurter helt så fint som jeg burde, men gør du gerne det, når du skal i sving. 🙂Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pandeOpskriften på det lækre ølmarinerede kyllingebryst får du lige her:

Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pande
Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pande
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kg. kyllingebryst kalkunbryst eller svinekød kan også bruges
  • 1 øl - gerne pilsner classic
  • 2-3 fed hvidløg
  • Salt/hvidløgspeber
  • 1 håndfuld fintsnittede krydderurter
  • Olie til pensling
  • Ekstra salt/hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Læg kyllingebrystet i et fad (skær dem evt. halvt over, så bliver de hurtigere gennemstegt)
  • Hæld øllen over kyllingen og sørg for at kødstykkerne er så godt dækket til som muligt
  • Snit krydderurterne fint og rør dem i marinaden. Tilsæt hvidløg, rigeligt salt og hvidløgspeber.
  • Tildæk fadet og lad kødet trække minimum i en halv time -på køl.
  • Læg kyllingeschnitzlerne på en tallerken. Gem marinaden.
  • Pensl kyllingestykkerne med olie og drys med ekstra salt/peber
  • Grill kyllingen på grill eller grillpande ca. 5 minutter på hver side (er kyllingebrysterne store, så skal de have længere tid. Kylling skal være helt gennemstegt eller minimum steges til en kernetemperatur på 68 grader)
  • Dup/dryp resten af marinaden over kødet under stegningen.
  • Skær evt. et snit i tilsidst, for at tjekke om kødet er gennemstegt.
  • Lad gerne kødet hvile nogle minutter før servering

Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pandeDet blev et rigtigt lækkert kyllingebryst og smagen var virkelig god. Jeg synes faktisk også at det er ganske dekorativt med grillstriber og krydderurter?

Måske du undrer dig lidt over øllet? Hvad er det mon lige at øl kan gøre ved kødet?

Ølmarinade giver foruden saftighed også en rigtig god smag til kødet og jeg har eksperimenteret flere gange med det på bloggen: ølmarineret oksespidsbryst, ølmarineret svinebrystølmarineret kalkunbryst og nu altså også ølmarineret kyllingebryst. Alle herligheder smager skønt 🙂Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pandeForberedelserne til retten tager ganske få minutter. Orker du at forberede den om morgenen, før job, så sparer du noget tid om eftermiddagen. Du bestemmer. 🙂Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pandeSørg for at fadet er godt tildækket i køleskabet, imens du opbevarer det, så undgår du at “de gode dufte” breder sig til resten af køleskabet.

Et totalt lækkert ølmarineret kyllingebryst med hvidløg og krydderurter er klar til dig. Kødet er fyldt med smag og grillstriber og er næsten uden kalorier. Bare spring på 🙂

Fortsat god sommer til dig 🙂
Ølmarineret kyllingebryst med krydderurter - på grill ell. pande


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer