Pandekage i ovn. Få opskriften på en nem ovnbagt pandekage i ovn serveret med jordbær, blåbær og ribs her.
Jeg elsker bare at eksperimentere i køkkenet, men det har du jo nok opdaget. 🙂

På Pinterest så jeg et sjov idé med pandekager bagt i ovn og det skulle prøves. Altså der sker jo aldrig noget i livet hvis man ikke prøver, vel? 🙂
Jeg tænkte at det var genialt at bage pandekagedejen. Det kan jo være, at man ikke har tålmodighed til at stå og bage en stor stabel ved en varm stegepande?
Måske man alligevel har ovnen i gang og så kunne man jo nemt lige bage en stor pandekage i ovn til dessert?
Hvo intet vover, intet vinder. Det er sommerferie og jeg har god tid til køkkeneksperimenter. Skønt!
Pandekagen er en enkel pandekagedej, dog lidt tykkere end normalt. Pandekagen hæver flot op i ovnen, men falder lidt sammen efter afkøling. 
Den ovnbagte pandekage smagte skønt! Som en tyk pandekage eller næsten som en slags bagt budding eller brødbudding? Lidt a la denne clafoutis.
Vi nød pandekagen som dessert med friske bær til. Vi var ret vilde med den, selvom det da var lidt sjovt at spise sådan en tyk pandekage bagt i ovnen.
Hvorfor bage en pandekage i ovnen?
Det var klart nemmere at lave “pandekager” på denne måde, end at stå og holde øje og vende pandekager ved komfuret.
Smagen er pandekageagtig, og pandekagen er sprød på toppen og blød i midten.
Man kan nøjes med mindre smør, da man jo heller ikke bruger smør til stegningen. En fedtfattig “kage”.
Skal vi ikke bare sige, at den også er lidt sundere så? Der er også kun 50 gram sukker i. Meget mindre i en almindelig kage.
Er du mere til klassiske pandekager, så kan du finde mange lækre opskrifter nederst i dette indlæg.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: