Risalamande klatkager – uhm skulle du have en rest ris a la mande til overs, så prøv at lave disse lækre klatkager, eller risklatter, som de også kaldes.
Hvad er klatkager eller risklatter?
Det er små tykke mini pandekager, der er nemme og hurtige at lave. De kan også laves med al slags grød, f.eks. risengrød og havregrød.
Klatkagerne smager skønt, ja næsten endnu bedre end de æbleskiver, vi ellers spiser mange af i julen. Disse er endnu lækrere, sødere og mere luftige end almindelige risklatter – uhm <3
Uhm et fad nystegte velduftende klatkager serveret med jordbærsyltetøj og flormelis til. Lækre, små risklatter med ekstra sød vaniljesmag. Så bliver det ikke meget bedre.:-)
Sådan en portion vækker jubel i juledagene, imens julefreden sænker sig i hjemmet.
Prøv også at lave dem som vafler, hvis du har et vaffeljern.

Har I mon nogensinde rester til overs fra risalamanden? Det har vi, hjemme hos os, selvom vi ELSKER vi den dejlige dessert!
Tit kommer jeg alligevel til at lave en alt for stor portion. Det ville jo være en katastrofe, hvis der var for lidt! 🙂
Indrømmet – vi spiser meget risalamande i juledagene, men skulle der være en rest tilbage, så bruger vi den tit til disse lækre klatkager.
Vi laver også f.eks. den populære risalamandekage, scones eller brød og boller.
Få mere inspiration til flere opskrifter med ris a la mande, nederst i dette indlæg.
Allerførst så får du klatkage opskriften – den er nem og en portion kan være klar på under 10 minutter.
De kan steges både på pande og lidt sundere og mere fedtfattigt i ovn eller airfryer. Få tips i opskriften.
Risalamande klatkager – opskrift på risklatter af ris a la mande rester

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 6 dl risalamande (ca. 500 gram) du kan også bruge risengrød eller anden grød, så skal du bare nøjes med mindre mel
- 2 æg
- 100-125 gram hvedemel mængdenafhænger af hvor stiv/tynd din ris a la mande er. Du kan også bruge blendede havregryn
- 2 tsk sukker steg evt. en først og smag til
- 1 nip salt
- evt. vaniljesukker smag til
Tilbehør:
- jordbærsyltetøj andet syltetøj kan bruges
- flormelis
Sådan gør du
- Rør ris a la manden med æg, salt, evt. lidt sukker (afhængigt af hvor sød din ris a lamande er). Rør melet i lidt efter lidt. Hvis dejen er for tynd, så tilsæt lidt mere hvedemel (det afhænger af hvor stiv/tynd din ris a la mande er)

Klatkager på pande:
- Læg dejen på som "klatter" på en stegepande med smør. Steg klatkagerne ved middelvarme og vend dem undervejs. De er færdigstegt på få minutter

Klatkager i ovn eller airfryer
- Læg dejen på en bageplade og steg dem v. 175 grader varmluft (200 grader alm ovn) i ca. 15-20 minutter (vend dem undervejs). Hvis du laver dem i airfryer, skal de stege kortere tid.
Noter
Kan laves med risengrød eller anden type grød også - justér på melmængden lidt ned, i så fald
Du kan også lave dem i airfryer - læg dejen på bagepapir og steg dem v. 160 grader i ca. 10 minutter. Vend dem undervejs. Risalamande klatkagerne er fryseegnedeRisklatter er små tykke pandekager med ris a la mande – uhm klatkager er så lækker en dessert

Det er super nemt at lave en portion klatkager. Duften der breder sig i huset er skøn. Både børn og voksne vil elske denne lille lækre ekstra dessert.
Du kan også lave lækre julevafler eller en dejlig jule cheesecake?
Kan klatkager fryses?
Jeps de kan sagtens gemmes i fryseren. Da mine børn var små, elskede de at få en lille klatkage med i madpakken, som en kærlig hilsen hjemmefra. 
Kan man lave risklatter med risengrød eller anden grød?
Ja du kan sagtens lave klatkager af grød også. Vi lavede gerne en portion, også når vi havde f.eks. risengrød eller havregrød til overs.
Få en god opskrift på klatkager af risengrød her og klatkager med havregrød her.

Kan klatkagerne laves lidt grovere og f.eks. glutenfrie?
Ja du kan bruge f.eks. blendede havregryn til klatkagerne. Hvis du bruger glutenfrie havregryn, kan de laves helt glutenfrit. Du kan også lave dem med f.eks. boghvedemel eller kartoffelmel
Spring du bare på en portion – hvis du altså har en rest tilbage. Det handler jo om at lave portionen stor nok fra starten. 😀
Få inspiration til flere opskrifter med ris a la mande rester her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Er du nysgerrig på, hvor jeg har det fine fad fra?
Klatkagerne er serveret på en fin Kähler juletallerken, jeg fik i julegave af min mand (ikke sponsoreret).






Meget lækre og nemme at lave. God måde at komme af med en rest ris a la mande.