Ristede græskarkerner på pande eller i ovn – her får du en meget nem opskrift på en sprød snack, du kan lave nemt og hurtigt.
Har du også tit en rest græskarkerner til overs i køkkenskuffen? Så prøv at riste dem med olie og salt – de bliver den lækreste snack!

Vi bruger tit græskarkerner som drys på brød, og de smager faktisk bedst, og sprødest, når de bliver ristet enten i ovn eller på pande.
Kernerne smager skønt som topping på brød, boller eller ristet på pande eller i ovn med olie og drysset med salt og evt. krydderi.
Ristede græskarkerner er meget nemme at lave og smager rigtigt godt. De hjemmelavede smager bare bedst og så er de også meget billigere end de ristede græskarkerner, du kan købe.

Du kan også bruge dem som topping på salater, på/i granola til morgenmad, supper, som tilbehør til tapas eller bare som en lækker snack. Tro mig, sådan en skål bliver hurtigt tømt.
Når jeg laver dem herhjemme, får jeg altid lavet for lidt, for de bliver rigtigt hurtigt spist.

Faktisk så smager de saltristede græskarkerner også godt som drys på småkager. Det søde, sprøde og salte giver den bedste smag, også til kager.
Du kan riste græskarkernerne på en varm pande eller i ovnen. Begge dele fungerer godt.
Jeg brugte pande denne gang, men i opskriften nedenfor får du også tips til hvordan du kan riste dem i ovnen. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på ristede mandler og kerner.
Ristede græskarkerner – nem opskrift til pande eller ovn

Ingredienser
- 100 gram græskarkerner kan erstattes med f.eks. mandler, nødder/ solsikkekerner
- 1-2 tsk olie smagsneutral olie f.eks. rapsolie eller solsikkeolie
- Flagesalt eller fint salt smag til
Sådan gør du
Ristede græskarkerner på pande:
- Varm en pande op ved middel varme og hæld græskarkernerne på. Rist dem ved middelvarme i 3-5 minutter, til de begynder at knække/poppe og skifte farve. Omrør undervejs og hold øje med de ikke bliver for mørke.

- Tilsæt olien og salt og rist dem yderligere nogle minutter. Start med 1 tsk olie.

- Omrør tit, så de ikke brænder på.

- Læg græskarkernerne på fedtsugende papir. Smag til og drys evt. lidt ekstra salt på.

- Afkøl græskarkernerne før du putter dem i en tætsluttende beholder, så holder de sig sprøde længere til. Bliver de for bløde, kan de ristes nogle minutter igen.

Ristede græskarkerner i ovn:
- Bland græskarkernerne med olie og salt og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Ristes midt i ovnen v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 10-15 minutter, eller til de er sprøde og ristede. Omrør undervejs

Noter
Græskarkerner ristet på pande eller i ovn er den lækreste snack – gode som salat topping
Kernerne får en lækker nøddesmag, når de bliver ristede, og så får de også en særlig god sprød konsistens. Du kan faktisk høre dem “poppe” eller “knække”, når du rister dem, ligesom når du laver f.eks. brændte mandler – prøv disse med salt – uhm!.
På nogetiovnen.dk finder du også opskriften på ristede mandler med olie og salt og de smager også super godt. Opskriften kan du også bruge til andre nødder og kerner også, f.eks. solsikkekerner.
Faktisk så kan græskarkernerne også ristes uden olie? Jeg synes dog de smager bedst og bliver sprødest når de ristes i olie. Bare prøv dig frem.
Tips og variationer til opskriften
- Smag evt. til med krydderier som paprika, eller chili
- De er også rigtigt lækre med lidt honning på. Bare smag til.
- Du kan også riste dem i soya? Få inspiration i denne opskrift
- Rist gerne en større portion og brug dem som topping på yoghurt eller grød
- Kan også bruges som drys på bagte grøntsager / salater/ bagte rodfrugter.

Rigtig god fornøjelse med de lækre snack græskarkerner. Du bliver vild med dem, er jeg sikker på.
Min mand sagde “Bare lad skålen stå her hos mig”. Det må da vist siges at være den allerbedste anbefaling 🙂
Prøv også disse opskrifter på ristede mandler / kerner:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.








