Sommer i sommerhuset. Juhuu – her får du lige en glad hilsen fra mig på den dejligste sommerdag.
Endelig kom sommeren! Så dejligt! Hvor har vi ventet længe.
Det er ikke mere end en uge side, vi havde ild i brændeovnen, men alt dette er glemt nu, hvor solen endelig er kommet.
Mørket, regnen og kulden har vi lagt bag os, som er vi fravristet et mørk og tungt åg om skuldrene. Ja det var da lige før at efterårsvejr-depressionen kom snigende?
De mørke regnfulde skyer er fortrængt af sommersol, blå himmel og varme ikke mindst. Hvor er det bare lækkert og tiltrængt!
Vi stornyder sommerdagen i sommerhuset, den skønne plet, som vi elsker over alt på jord.
Her er åbne vidder. Fuglefløjt. Natur. Horisonter og højt til loftet. Vi er så heldige, at vi kan se havet fra sommerhuset.
Der er altså noget med, at vand gør noget ved én. Skuldrene sænkes og kroppen kommer i zen.
Vi har fået sat glasvinduer i husets endegavl og hvor var det bare en god investering og prioritering.
Hver aften, åbner der sig et sand maleri, for vores øjne. Se lige et scenarie.
Jeg delte aftenglimt fra min solnedgang på bloggens Facebookside og det var bare så dejligt, at I sendte dejlige billeder retur af jeres aftenglimt.
Jeg elsker altså bare vores “klub” på Facebook og snart runder vi 40.000. Vildt!
Det magiske ved at beundre himlen er, at den forandrer sig konstant. Hver dag og hver aften er ny. Hver himmel er som et nyt maleri og det er hver solnedgang også.
Tit så tænder vi slet ikke TV’et. Så sidder vi bare her og nyder maleriet. Så smukt på alle tider af døgnet, ja selv i gråvejr.
Vi kan se solen gå ned i havet, men vi kan også fange den fra gravhøjen tæt på sommerhuset. Her har vi det helt brede perspektiv.
De eneste vi møder på vores vej, er fuglene, en hare eller råvildt. Lydene. Duftene. Udsigten. Mageløst!
Vi elsker bare at vores sommerhus ligger et sted, så tæt på naturen. Det er virkelig den største luksus.
Her er stille og roligt og stedet er ikke overrendt eller trafikeret. Den største helle og et sted vi kan komme helt ned i gear, langt væk fra byens stress og jag.
Vi nyder virkelig vores weekender i sommerhuset.
Vi priser os lykkelige for at vi nåede at få købt denne smukke plet, før Corona, for nu er sommerhusmarkedet glohedt.
Der er ikke mange sommerhuse til salg. Jeg forstår godt at mange har fået øjenene op for sommerhuslivets lyksaligheder.
Vi har ikke fortrudt et sekund. Jo måske kun lige, at vi ikke købte sommerhuset meget før. Vi har nemlig fået så meget glæde af det, meget mere end vi havde turdet forestille os.
Vi er klart mindre stressede nu, end da vi ikke havde sommerhus, også selvom vi nu har 2 huse at holde.
Tempoet er lavere her og vi kommer meget mere ud i naturen her. Kommer oftere til stranden og på skovtur. Vi cykler meget mere. Går flere flotte ture. Vi melder alt godt fra sommerhuset 🙂
Skønt når sommeren endelig har indfundet sig.
Jeg tilbragte 4-5 timer på denne skønne terrasseplet.
Ja så var det som om jeg havde haft sommerferie i en uge. Skønt! Hvor har jeg bare savnet læsetid i det fri 🙂
Hjemmelavet koldskål fik jeg også, for er der noget der hører sommeren til, så er det da koldskål.
Få nogle rigtigt gode opskrifter på hjemmelavet koldskål her:
1.
2.
3.
I dag er vi startet dagen roligt med en dejlig morgenmad på terrassen.
Min mand har fået en elektrisk kaffekværn i fødselsdagsgave, så vi startede dagen med at kværne friske kaffebønner til morgenkaffen.
Her i sommerhuset laver vi bare kaffe i kaffefilter, direkte ned i kaffekanden. Kaffe på gammeldaws manér.
Det er vist dét man i dag med et nyt smart udtryk kalder pour over kaffe? Uanset hvad. Filterkaffe på helt enkel vis, smager altså bare super godt.
Se lige en fin hjertebolle, der landede på min tallerken.
Jeg tog det som et tegn fra de højere magter om, at der ventede mig en dejlig dag forude. 🙂
Det var de gode hjemmelavede koldhævede morgenboller i lavede. Dejen rørte jeg sammen på få minutter i går aftes.
Virkelig den nemmeste dej.
Det er bare så genialt, at man slipper for morgenstress og turen til bageren. Sundere, billigere og bedre brød, er hjemmebagt brød nu altså også, synes jeg.
Du kan finde en god opskrift på en koldhævede boller her:
Dejen kan holde sig 3-4 dage, så du vil have brød til hele weekenden. Det må du prøve. Jeg er sikker på, at du så herefter vil lave disse weekendboller rigtigt tit.
Timerne forsvandt bare for os dér på terrassen.
Vi kan se juletræsplantagen, fra vores skønne plet og fuglene fløjter om kap. Vi har 3-4 fuglehuse rundt omkring på grunden og vi nyder at holde øje med det aktive fugleliv. De har travlt lige nu, de små.
Vi ser mejser, spætter, bogfinker – og en masse andre små fine fugle, som vi – fugleamatører – slet ikke kender navnene på.
Rød glente flyver majestætisk henover sommerhuset. En rød glente er en sjælden fugl, men vi er heldige at de store fugle netop kan ses på på vores sommerhushimmel.
En kæmpe fugl, med et vingefang på 1½ meter. Det er et stort øjeblik, når glenten glider langsomt og stille henover himlen. Det er virkelig en flot fugl og så er den en formidabal flyver.
Gråspurvene yngler på livet løs lige nu. Forældrefuglene har travlt med at finde mad, til de forslugne unger, og vi hjælper dem godt på vej, med lidt godt på foderbrædtet.
Vi har bare græs i sommerhushaven, så grunden er nem at holde.
Der er enkelte træer og buske i haven, men vi må indrømme, at det passer os rigtigt godt, at der ikke er meget der skal holdes og beskæres. Vi vil hellere bare nyde end knokle i haven.
Få år efter vi overtog sommerhuset valgte vi at få ryddet op på grunden, da den var blevet for vildtvoksende uoverskuelig for os.
Det var en vild omgang med store gravemaskiner og containere fyldt med jord.
Faktisk fik vi kørt 14 containere jord på grunden, så græsset kunne spire flot. Vi fik plantet en ny bøgehæk rundt om grunden, og den spirer så flot nu.
Hvis du gerne vil læse mere om det vilde haveprojekt, så kan du læse mere ved at klikke her.
Du kan læse om genopbygningen af haven her
Efterfølgende fik vi lavet en flot og stor terrasse, som vi opholder os på konstant om sommeren.
Terrasseprojektet kan du læse mere om her
Læs også om vores sommerferielykke den første sommer med terassen her
Når jeg har sat det sidste punktum i min lille sommerglade sommerhusfortælling til dig, vil vi cykle en tur til ismanden.
Vi elsker bare at tage på småture med vores elcykler og har allerede cyklet sommerhusområdet tyndt.
Vi skal forbi den gode ismand i Fjellerup, hvor man kan købe italienske is. Deres stracciatellais er vildt god.
Ja jeg ved godt at man snildt kan lave den selv, men ismanden skal jo også leve og idag har jeg “køkken-fri”. 🙂
Hvis du gerne vil lave hjemmelavet is selv, så kig med her:
1.
2.
3.
Vi køber en termoboks og tager isen med på stranden. Strandtæppet har vi med og de gode bøger også. Måske jeg får læst denne super gode krimi færdig?
Hvis du ikke har læst denne serie, så hermed en anbefaling fra mig.
Kallehunden nyder også sommerhuslivet, som du kan se 🙂
I aften når vi kommer hjem, skal vi grille.
En lækker svinemørbrad på grill, god pastasalat og den bedste tomatsalat med basilikum og mozzarella.
Opskrifter på vores grillmenu kan du se her:
Vi leger sommerferie for en stund. Gid denne dejlige sommerdag bare kunne fortsætte forever!
Jeg håber også du nyder sommerweekenden alt det du kan 🙂
Sommerglade hilsner fra mig til dig – fra sommerhuset