Sommerkage – her får du opskriften på en svampet saftig kage med rabarber. En rigtig lækker frugtkage, du også kan lave med anden frugt og bær også.

Skal du bruge en nem sommerkage i en fart, kunne denne kage med rabarber være et godt bud.

Du skal bruge få enkle ingredienser til kagen. Dejen kan du røre sammen på få minutter og den kan fint røres bare med gaffel eller ske.

Det er en god nem kage grundopskrift du får her. En dejlig svampet kage med vanilje og frugt.

Sommerkage - kage med rabarber

Faktisk er kagen jo også en rabarberkage eller en rabarbertærte. Jeg har kaldt den sommerkage, for mulighederne med denne kage er mange.

Kagen minder lidt om denne sandkage med rabarber. Jeg elsker at bruge rabarber i kager, men det har du vist allerede opdaget. 🙂

Kan man kan bage den dejlige sommerkage med andet end rabarber?

Jeps det kan man. Bare udskift rabarber med f.eks. ribs, blommer, jordbær, solbær, brombær, hindbær, æbler, pærer?  Bare brug den frugt du lige har eller som er i sæson.Sommerkage - kage med rabarber

Skøn årstid. Jeg elsker når man kan bage løs med alle de lækre sommerbær og sommerfrugter.

Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på sommerkager i alle afskygninger.

Allerførst, så får du her opskriften på den dejlige sommerkage med rabarber.

Sommerkage - kage med rabarber

Sommerkage – kage med rabarber – få nem opskrift her

Sommerkage - kage med rabarber
Nem kage med rabarber - lækker og hurtig at lave
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Sommerkage - kage med rabarber
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3-400 gram rabarber kan erstattes med andre bær/anden frugt
  • 40 gram sukker

Kagedej:

  • 2 æg
  • 200 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker kan erstattes af ½-1 vaniljestang
  • 100 gram smeltet smør kan erstattes med 1 dl olie
  • 200 gram hvedemel
  • tsk bagepulver
  • dl mælk fløde/tykmælk/yoghurt kan også bruges

Drys/pynt

  • 2-3 spsk perlesukker/rørsukker Kan udelades
  • 1 håndfuld mandler grofthakkede. Kan udelades
  • evt. lidt flormelis som drys

Sådan gør du

  • Skyl rabarberne og dup dem tørre. Skær dem i 1 cm stykker og vend dem i 40 gram sukker og lad dem trække i sukkeret, imens du laver dejen.
    Sommerkage - kage med rabarber
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende
    Brombærkage - god nem kage med brombær
  • Smelt smørret i mikroovn el. gryde og vend det i æggemassen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med smørret og mælken. Vend kun med dejskraber, pisk ej her
    Vaniljekage med bær - nem svampet kage
  • Smør et kagefad/bradepande eller en tærteform og hæld dejen heri. Mit tærtefad målte 31 cm. i diameter. Fordel rabarberne ovenpå og tryk dem godt ned i dejen. Drys med perlesukker og evt. grofthakkede mandler
    Sommerkage - kage med rabarber
  • Bag kagen midt i ovnen i ca. 30-35 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) eller til den er sprød, gylden, gennembagt, men stadig svampet/saftig. Bagetiden afhænger af formen.
    Sommerkage - kage med rabarber
  • Sigt evt. lidt flormelis på kagen før servering. Nyd gerne kagen lun med vaniljeis, flødeskum eller råcreme/vaniljecreme til. Den er helt sprød, når den er nybagt og bliver mere svampet/saftig dagen efter.
    Sommerkage - kage med rabarber

Noter

Fryseegnet. Kan også bages som muffins, beregn ca. den halve bagetid. Kan også laves med f.eks. blommer, æbler, pærer, solbær, ribs?
Frosne rabarber kan bruges, men vend dem gerne i lidt kartoffelmel iblandet lidt sukker. Det vil opsuge noget af væden.
Tilsæt evt. lidt marcipan el. hvid chokolade til dejen. Også lækker med kokos. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

 

Sommerkage - kage med rabarber

En nem frugtkage med rabarber – kan også laves med anden frugt/andre bær

Skøn kage, der var svampet, saftig og helt perfekt. Knasende sprød på toppen. Mandler og perlesukker giver en rigtig god og sprød overflade på kagen. Brug gerne det tip til andre kager også.

Kan man bruge frosne rabarber eller frosne bær til kagen?

Ja det kan du sagtens. Bare lad dem dryppe godt af først, eller vend dem med kartoffelmel iblandet lidt sukker først. Det vil opsuge noget af væden.

Mon ikke mange af os gemmer rabarber i fryseren? Det er bare så dejligt at have frugter og bær i fryseren, så man kan trylle sommerkager om vinteren også. Sommerkage - kage med rabarber

Tips til opskriften

Hvis du vil gerne lave en luksus version af opskriften, så tilsæt f.eks. 50-100 gram revet marcipan eller 50-100 gram chokolade. Hvid chokolade og rabarber er så lækkert i forening. Prøv f.eks. disse saftige rabarbermuffins.

Du kan også erstatte lidt af hvedemel med kokos? Kager med rabarber og kokos er nemlig også så lækre.

Prøv også at tilsætte knuste makroner til dejen. En makronkage med rabarber er nemlig også super lækker. Et strejf kanel i en rabarberkage smager også godt. 

Du kan også bage kagebunden for sig og så pynte kagen med f.eks. flødecreme (kagecreme med fløde) og friske bær?

Skal du bage kage til mange, så vil 2-3 dobbelt portion passe til ovnens store bradepande.

Bare lige nogle ideer fra mig. 🙂Sommerkage - kage med rabarber

På bagedagen er kagen sprød og lækker og næste dag er den endnu mere svampet og saftig. Den holder sig frisk i flere dage uden at tørre ud.

Spring du bare på et forsøg. Det er den dejligste sommerkage.

Jeg bagte kagen og tog den med på tur til Fyn, hvor vi besøgte mine svigerforældre.

Det var skønt vejr, så vi tog kagen med ned på Kerteminde havn, hvor vi nød den til kaffen. En perfekt kage at tage med på tur. Servér gerne flødeskum eller vaniljeis til. Det vil smage skønt.

Sommerkage - kage med rabarber

Sommerkagen kan også bages som muffins. Beregn ca. den halve bagetid. Få inspiration i  denne opskrift.

Få flere opskrifter på sommerkager ved at klikke her eller se med nedenfor.

Prøv også disse sommerkager:

1.

Sommerkage - nem opskrift på sommerlagkage
Nem sommerlagkage med bær
Se opskriften her
Sommerkage - nem opskrift på sommerlagkage

2.

Nøddebund med rabarberskum - mandeldrøm
Nem sommerkage med marengs nøddebund og rabarber flødeskum
Se opskriften her
Nøddebund med rabarberskum - mandeldrøm

3.

Rabarbertærte med kanel - god opskrift på rabarberkage
Nem saftig rabarberkage med kanel
Se opskriften her
Rabarbertærte med kanel - god opskrift på rabarberkage

4.

Sandkage med rabarber - lækker kage opskrift
Nem saftig rabarberkage
Se opskriften her
Sandkage med rabarber - lækker kage opskrift

5.

Kokoskage med rabarber nem lækker opskrift
Prøv den lækre kokoskage med rabarber - en lækker saftig kage
Se opskriften her
Kokoskage med rabarber nem lækker opskrift

6.

Frugttærte med jordbær - nem jordbærtærte
Nem jordbærtærte med friske jordbær
Se opskriften her
Frugttærte med jordbær - nem jordbærtærte

7.

Rabarberkage - nem kage med rabarber
Rabarberkage - opskrift på nem, lækker og saftig frugtkage
Se opskriften her
Rabarberkage - opskrift på nem og lækker frugtkage

8.

Svampet rabarberkage med marcipan og skyr
Sprød saftig rabarberkage med skyr, mandler og marcipan
Se opskriften her
Rabarberkage med marcipan og skyr opskrift

9.

Flødebollekage - nem lækker sommerdessert
Nem dessert med flødeboller, makroner og jordbær
Se opskriften her
Flødebollekage - nem lækker sommerdessert

10.

Mandelbund med jordbær, fløde & chokolade
Nem mandelbund med jordbærskum og chokolade
Se opskriften her
Mandelbund med jordbær, fløde & chokolade

11.

Brombærtærte med brombærskum - nem kage
Nem brombærkage med bærskum og sprød havregrynsbund
Se opskriften her
Brombærtærte med brombærskum - nem kage


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.