Flødebollekage – uhm i dag skal du høre om en rigtig nem og lækker sommerdessert, med flødeboller, jordbær, makroner og flødecreme.

Flødebollekage - nem lækker sommerdessert

En nem dessert på varme sommerdage, for “kagen” skal nemlig slet ikke bages i ovnen. Skønt når man slipper for at varme køkkenet yderligere op.

Sikke en skøn kage du skal høre om i dag. En dejlig nem og farligt fristende sommerkage, du kan lave med få enkle ingredienser.

Jeg blandede lidt ymer i flødeskummet, for at give kagen et syrligt strejf.

Prøv også at lave din flødebollekage med creme fraiche / ylette/ skyr ell. lign. Du kan også sagtens bare nøjes med flødeskum.

Denne dessert med flødeboller kommer vi helt sikkert til at lave mange gange herhjemme fremover. En nem dessert til mange. Flødebollekage - nem lækker sommerdessert

Mine store børn og svigersøn har været hjemme på sommerferie i sommerhuset. Juhuu – så var der nogen at forkæle med lækker dessert. Skønt! Det elsker jeg!

Vi havde flødeskum, jordbær og makroner på lager, så faktisk var det kun flødeboller, jeg måtte i butikken efter.Flødeboller

Det er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at denne flødebollekage kan laves på kun 10 minutter. Dessert til 10 personer på ingen tid. Så smart.

Flødebollekagen på tallerken

Flødebollekagen er hit hvis du er på på ferie i sommerhus eller campingvogn, og desserten skal være ekstra nem.

Kagen bliver lidt en rodebunke på tallerkenen, men pyt med det, for smagen er skøn! Flødebollerne søder og makronerne giver sød knas.

Brug gerne rigeligt med bær på toppen. Bærrenes syrlighed klæder nemlig den søde kage.Flødebollekage - nem lækker sommerdessertJeg brugte en masse jordbær og blåbær til kagen, men du kan bruge alle slags bær og brug gerne rigeligt af dem.Jordbær Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: Flødebollekage - nem lækker sommerdessert

Flødebollekage – nem dessert til mange med flødeboller, makroner og jordbær

Flødebollekage - nem lækker sommerdessert
Nem dessert med flødeboller, makroner og jordbær
Print opskrift Del på Pinterest