Vandbakkelser med tunsalat kan du servere til forret eller frokost. Få en god nem opskrift på salte vandbakkelser med fyld her.
Mangler du inspiration eller en lille idé til en nem forret eller hurtig lille servering til frokost, så kig med her.
Jeps man kan nemlig sagtens servere vandbakkelser med fyld til det salte køkken.
Her har jeg lavet vandbakkelser med tunsalat med creme fraiche, men de er også lækre med laks. En lakserilette eller en nem laksemousse måske?
Du kan også fylde dem med en dejlig hønsesalat og bacon eller hjemmelavet skinkesalat? Fyldet bestemmer du helt selv, men de smagte super godt med tunsalat.
Nederst i dette indlæg får du inspiration til andet lækkert fyld du kan servere i dine salte vandbakkelser.
De små vandbakkelser lavede jeg nemt og hurtigt i min airfryer, men de kan selvfølgelig også laves i en almindelig ovn.
Det er ikke svært at lave vandbakkelser. Bare følg mine tips i opskriften nedenfor.
Vandbakkelser med tunsalat – til forret eller frokost – nem opskrift

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Vandbakkelsesdej:
- 35 gram smør eller margarine
- 0,75 dl vand
- 45 gram hvedemel
- 1 æg
- 1 nip salt
Tunsalat:
- 1 dåse tun tun i olie eller vand. Tun i olie har mest smag synes jeg.
- 1½ dl creme fraiche ca. Kan erstattes med skyr, ylette el. lign.
- ½-1 peberfrugt i små tern
- 1 forårsløg fintsnittet. Kan erstattes med et lille fintsnittet rødløg eller alm. løg
- 100-150 gram majs kan erstattes med f.eks. peberfrugt i tern
- 1-2 tsk citronsaft smag til
- salt/peber
- 1 lille rødløg skåret i løgringe
- evt. rejer
Sådan gør du
Vandbakkelser:
- Hæld smørret i en gryde og vand og salt. Kog op, til smørret er smeltet og pisk nu melet i.
- Dejen vil samle sig til en klump. Pisk til dejen er klumpefri og den slipper gryden. Tag gryden af varmen og lad dejen køle ca. 5-10 minutter, til den er lunken.
- Pisk ægget i. Jeg brugte bare piskeris. Pisk godt til dejen samler sig og bliver fast.
- Klip et stykke bagepapir til, så det passer med størrelsen på din airfryerskuffe/rist. Fordel dejen på bagepapiret med to teskeer. Dejen kan sprøjtes ud med sprøjtetylle. Du kan også lave mindre vandbakkelser, tilpas bagetiden i så fald.
- Bag dine vandbakkelser 23 minutter v. 180 grader. Bagetiden afhænger af størrelse. Åbn ikke airfryeren de første 15-18 min. af bagningen. De er færdige, når de er gyldne og sprøde. Jeg vendte ikke vandbakkelserne undervejs.
Tunsalat:
- Afdryp tunfisken og findel den med en gaffel. Bland tunfisken med creme fraiche, fintsnittet forårsløg og majs/peberfrugt. Smag til med citronsaft og salt/peber.
- Skær de kolde vandbakkelser halvt over og fordel tunsalaten på underdelene. Pynt med rødløg i skiver og gerne rejer, hvis det skal være lidt ekstra luksus
- Læg toppen på og nu er dine vandbakkelser med tunsalat klar til servering. Kan portionsanrettes på en tallerken eller serveres på et fad.
Noter
Kan bages dagen før, og fyldes før servering, men de er bedst på bagedagen.
Ideer til andet fyld: tunmousse, hønsesalat, kyllingesalat, rejesalat, skinkesalat, laksesalat, laksemousseSalte vandbakkelser med fyld – de er nemme og hurtige at lave og vil pynte fint på middagsbordet, til frokost eller forret
De små salte vandbakkelser kan du servere for dine gæster f.eks. til påske eller som nem frokostret resten af året.
De var bare så lækre, de små salte vandbakkelser. Tilsæt gerne rejer til tunsalaten, det vil være luksus og smage super godt.
Majs i tunsalaten kan du sagtens erstatte med f.eks. peberfrugt i tern. Du bestemmer.
Prøv også at lave dine vandbakkelser endnu mindre. Så kan de serveres som snack/appetizer til buffet eller nytår, i stedet for pindemadder. Bare lige en idé fra mig.
Vandbakkelser kan bages dagen før og fyldes før servering, men de er bedst og sprødest på bagedagen.
Vil du gerne kunne “styre” udseendet lidt bedre, så sprøjt gerne dejen ud med sprøjtetylle.
Du kan også sprøjte dejen ud til en vandbakkelseskrans? Den vil også pynte så fint på middagsbordet.
Salte vandbakkelser kan du servere med andet fyld:
Hvis du vil servere vandbakkelserne til f.eks. påske frokost, så kan du bruge fyld med fisk. De vil være lækre med laksemousse, laksesalat, tunmousse, rejesalat?
Prøv også de de salte vandbakkelser med hønsesalat, kyllingesalat,eller skinkesalat. Bare brug det fyld du synes allerbedst om selv.
Få flere tips til fyld nedenfor.
Rigtig god fornøjelse med dine salte vandbakkelser. Jeg er sikker på de bliver et hit hos dig og dine gæster.
Måske du også skulle prøve en spinatroulade med tun?
Ideer til fyld til salte vandbakkelser med fyld:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

