Formbrød med kærnemælk – her får du en god, nem opskrift på et blødt og luftigt kærnemælksfranskbrød bagt i form.
Sådan et rigtigt dejligt blødt, hvidt franskbrød bringer smilene frem. Det er altid en succes, med sådan en skive nybagt brød med smør på. Det kan alle spise, altid! 🙂

Denne gang har jeg bagt et lækkert formbrød med kærnemælk.
Kærnemælk er nemlig rigtigt godt at bage med. Det giver et saftigt franskbrød med en blød krumme, og brødet holder sig også friskt længere tid, er min oplevelse.
Faktisk så har jeg bagt dette kærnemælksfranskbrød efter min opskrift på kærnemælksboller.
Denne gang bagte jeg bare dejen som formbrød i min franskbrødsform.

En rigtig god grundopskrift. Det er virkelig en genial dej, som du også kan bruge til pølsehorn og andre lækkerier.
Tit bruger jeg korn og kerner, når jeg bager brød, men sådan et helt hvidt franskbrød, er nu altså bare lykken engang imellem! Det syntes mine børn ihvertfald, da de var små. 🙂
Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på franskbrød i andre versioner.
