Sprøde og lækre cookies med chokolade og hasselnødder. Uhm, her får du opskriften på nemme chokolade småkager.
Der blev kræset om kaffegæsterne med cookies og en lækker æblecrumble.
Cookies’ene får du opskriften på i dag. Sprøde og lækre chokolade cookies der oven i købet er meget nemme at lave.
Dejen kan røres med ske og du skal kun bruge æggeblommer.
Det er denne cookieopskrift jeg har videreudviklet lidt på. Jeg synes da bare lige vi trængte til en chokoladevariant i dagens anledning. 🙂
Perfekt at lave cookies med æggeblommer, hvis man lige har nogle æggeblommer i overskud.
Jeg har tilsat lys mælkechokolade og hasselnødder til dagens cookies. Brug bare den chokolade og de nødder du lige har på lager.
Mandler kan også fint bruges. Kagerne kan også sagtens laves bare med kakao. Du bestemmer. Få tips i opskriften. 🙂 
Jeg iler med at bringe dig opskriften her. Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på chokolade cookies.
